I den blog, der gik ned med tekniske problemer, omtalte jeg mine udgivelser efterhånden som de blev udgivet. Det er gået tabt, nu vil jeg i en række indlæg præsentere mit bagkatalog. Her er så den første bog jeg udgav, Københavner Shots, et forsøg på hjemstavnsdigtning for københavnere.
Om Københavner Shots
Forsiden til Københavner Shots
Den er let inspireret af Dan Turells Vangede Billeder, som var et af de store litterære hit, da jeg var ung. Jeg er selv opvokset næsten på Østerbro – min barndomsgade lå godt i K-distriktet, men bare i næste gade skiftede det til Østerbro. Så jeg har gået i en Østerbro-skole og gået til aktiviteter på Østerbro, men jeg føler mig lige så meget knyttet til Indre By. Læs lidt nærmere om min baggrund her.
Denne samling af tekster vil fortælle om, hvordan det har været at vokse op og stadig bo der. Jeg har stræbt efter at få det hele med, også bagsiden af medaljen, de sociale tabere i byen får ord med på vejen såvel som al gademusikken. Selv om det ikke skulle være om de sædvanlige turistattraktioner, har jeg alligevel medtaget et digt om Tivoli. Da Dyrehavsbakken er et typisk familieudflugtsmål har den også fået en tekst med. Og siden det er en bog af Dan Turell, der har inspireret mig, så har han fået et hyldestdigt. Selv H. C. Andersen får et ord med på vejen. Ellers er det om hvordan jeg oplever byen.
Bogens tilblivelse
Det var en af de første bøger jeg udgav. I første omgang var det som e-bog i 2012. Da var dette format nyt. Jeg modtog det med begejstring fordi jeg ikke havde råd til at udgive en trykt bog selv. Så kom print on demand, hvor bøgerne trykkes efterhånden som de bestilles, så vovede jeg at udgive den som trykt bog i 2015. Da det var den første udgivelse havde jeg ikke meget erfaring og havde ikke råd til en grafiker. Derfor lavede jeg en forside med en collage af fotos, som jeg selv havde taget i byen. Den er ikke verdens bedste forside, forhåbentlig er indholdet bedre.
Min promovideo af Københavner Shots
Jeg lavede også en promoveringsvideo, se den neden for. Det er en sammensætning af nogen fotos fra byen, hvor jeg læser udvalgte tekster op med musikunderlægning med den svenske jazzpianist Jan Johanson. Enkelt, men det virker. OBS! Det købelink jeg nævner i slutningen gælder ikke mere.
Overvejer du…?
Som mange andre selvudgivne bøger har den ikke vakt den store opmærksomhed, men i anledning af genoprettelsen af min blog har jeg nu henledt opmærksomheden på den. Den er nok især for os lokale. De få, der har læst den, har talt pænt om den.
Forsiden til Tong den Vise Drage og andre fortællinger
Dette er min samling af fantasy, eventyr og dyrefabler kaldet Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Den blev egentlig til som enkelthistorier uden at jeg tænkte den skulle være en samling. Den blev så en samling efterhånden.
I første omgang var det fordi jeg ville forsøge mig med de gode gamle klassiske genrer, eventyret og fablen. Jeg fik ideen til en kærlig parodi på de gamle folkeeventyr og skrev en historie om et møde mellem en fæl trold, som de kendes fra folkeeventyrerne, og en godmodig trold, som kendes fra især Herman Stillings troldehistorier. Det blev til BogPeter og SlapHans, som jeg publicerede på Nettet i 2005. Til min store overraskelse blev den set af nogen fra Gyldendal, der ville bruge den til deres online-undervisningsmaterialer til brug i Folkeskolen.
Det gav mig blod på tanden til at søge mere ind i fantasien. Det næste var en dyrefabel, Travhesten og Pakæslet. Mange kender måske Æsops fabel om en hest og et æsel, hvor hesten er arrogant og ikke vil nedlade sig til at hjælpe æslet med læsset. Med tanke på at man kan snobbe nedad, lavede jeg den historie, hvor æslet snobber nedad. Som det sker i dyrefablerne går det galt for det dyr, der besidder en typisk menneskelig tåbelighed. Jeg publicerede den online i 2005, og stor var min glæde og forbavselse, da denne historie blev brugt i Folkeskolens afgangseksamen.
De to historier har siden været brugt så ofte i Folkeskolen, at det har givet et pænt beløb fra CopyDan hvert år.
Kronos og en ny fabel
Det gav mig den tanke, at eventyret var en god genre for mig. Som ynder af den græske mytologi skrev jeg et eventyr om de græske guder med den græske titan Kronos, der styrer tiden (tænk bare på et ord som kronologisk). Han undrer sig over, at menneskene vil have ham til at gå og slå ham ihjel. Jeg har også skrevet digte, hvor jeg gør grin med de ting vi ofte går og siger om tiden i daglig tale. I det hele taget ynder jeg at gøre grin med mange ting vi går og siger, ofte tankeløst. Her havde jeg mulighed for at gøre grin med udtryk vi siger om tiden i eventyrets form. Især da Kronos får visdommens gudinde Athene til at udvirke, at nogen af talemåderne bliver bogstavelige og sætter nogen menneskers liv på den anden ende.
Det næste blev en fortælling om en kylling, der er sort og bliver mobbet for det. Den var lidt inspireret af tegneserieudgaven af Disney-tegnefilmen fra 1934 Den Kloge Lille Høne (her viste Anders And sig første gang), hvor en af kyllingerne er sort. Min historie går videre og skildrer hvordan det går hønen som voksen, da hun får kyllinger og sætter mange sorte kyllinger i verden. Den endte med at blive en historie om racisme. Slutningen er ikke noget, jeg anbefaler som en god løsning, men et billede på hvordan det ofte går i virkeligheden. Selvfølgelig ville jeg også forsøge med juleeventyr, men de er i en separat samling.
Tong den Vise Drage
En kinesisk drage
Ideen til titelnovellen kom af, at ligesom jeg i troldehistorien spillede to typer af trolde ud med hinanden, så ville jeg også lave en historie om en kinesisk drage mod en typisk vestlig drage, der spyer ild og samler guld. I Kinas klassiske mytologi er dragerne gode væsener, der skal passe på at floderne ikke går over deres bredder og lære menneskene visdom.
Kort om handlingen
Titelfiguren Tong får besøg af en fætter fra Vesten, Baff, der er hyret af landets kejser til at beskytte hans slot mod et ulmende oprør. Tong forvandler sig til en gammel vismand for at lære kejseren at regere med klogskab og mildhed. Kejseren går ind på at prøve Tongs anbefalinger i en enkelt landsby, og Tong slår sig i sin menneskeskikkelse ned som dommer i denne by. Han må se den gamle sandhed i øjnene, at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.
Historiens karakteristika.
Denne historie var tænkt som en kærlig parodi ligesom troldehistorien, men den udviklede sig til at antage en mørk pessimistisk tone. Dog giver jeg et glimt af håb ved – SPOILER ALERT! – at Baff har fået et andet sind. Til sidst redder den familie, som dragerne er blevet venner med.
Historien blev også længere end jeg havde forestillet mig. Jeg inddelte den i kapitler og betegnede den som kortroman. Den er så nærmere moderne fantasy end de andre historier, men den bryder med konventionerne. Dels ved at en kæmpende drage kan ændre sig og derved virke menneskelig, men også ved at det i modsætning til det højmiddelalderlige ved meget fantasy mere er senmiddelalderligt. Kanonen er blevet opfundet, og dermed er der ikke brug for de kæmpende drager længere. Det bryder lidt med de almindelige fantasykonventioner, men som jeg jo har skrevet tidligere: genrer skal ikke være en spændetrøje.
Udgivelse af samlingen
Promovideo til Tong den Vise Drage
Da e-bogsformatet kom forsøgte jeg at udgive dragehistorien i dette format. Da lavede jeg en promoveringsvideo, som du kan se til højre. OBS! Det afsluttende link gælder ikke mere.
Så kom det med formatet Print on Demand, hvor bogen trykkes efterhånden som den bliver bestilt. Da samlede jeg de ovennævnte noveller i en samling og gjorde dragehistorien til titelnovelle. Jeg skrev en ny historie, Drengen, Dragen og Den fremmede. Den foregår i samme univers som titelhistorien, men er mere lys og let i tonen, selv om den viderefører temaet med den umulige tåbelighed hos mennesker.
Bogen blev til Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Som denne samling sendte jeg bogen ud i trykt udgave. Jeg lavede den også i e-bogsformat og lydbogsformat, hvor jeg selv læste op. Jeg kunne godt tænke mig at skrive flere eventyr og fabler, men jeg venter på inspirationen.
Jeg havde så to historier, som måtte kaldes juleeventyr, dem har jeg udgivet separat som Moderne Julenisser.
Rækkefølgen
Her var det så med at sætte dem i en rækkefølge. Det kan godt have betydning for oplevelsen, når samlingen læses fra start til slut. Jeg er klar over, at det ikke er alle der gør det. Efter den mørke titelhistorie anbragte jeg troldehistorien for at det ikke bare skulle være trist. Dernæst de to dyrefabler, der er sørgelige. Så anbragte jeg den med tidens gud og den mere muntre dragehistorie til sidst. Forhåbentlig letter det stemningen lidt.
Men dette er så mine forsøg i fantastikken. Om jeg skriver flere vil tiden vise. Det var igen en talemåde om tiden 😉 .
Bogen Skriveredskaber af amerikanske skribent Roy Peter Clark kan varmt anbefales til alle, der skriver prosatekster uanset genre. OBS! Hvis du skriver lyrik har jeg en anmeldelse af Skriv Bedre Digte
Der er efterhånden mange bøger på markedet om at skrive. Der kan naturligvis indvendes: hvad skal vi med en til, jeg har snart læst så mange, vi skal jo heller ikke glemme også at få skrevet.
Sandt nok, men denne her var en skrivebog, som jeg lærte meget af. Selv om forfatteren er amerikansk journalist, så er der, uanset hvilke tekster man skriver, meget at lære af ham. Oversætteren Gitte Luk har gjort et rosværdigt arbejde med oversættelsen, der lige så meget er en bearbejdelse, da hun har fundet danske eksempler frem og lavet tilpasninger til danske forhold.
Hvad der er nyt i bogen
Hvad der skiller bogen fra mange andre bøger om skrivning er, at den går i detaljer om sætningsbygning, med råd som at sætte grundled og udsagnsled først, lægge vægtige ord sidst i sætningen, brug af tegn etc. De fleste andre skrivebøger hopper over dette.
Indledningen omtaler skriveblokeringen som noget, der kan lettes. Der peges på, at der er redskaber, der kan tages i brug, der gør skrivningen til et håndværk. Efter denne indledning er der 47 kapitler, som kaldes redskaber. Hver af dem efterfølges af inspirerende læse- og skriveøvelser.
Om skriveredskaber
Disse skriveredskaber er opdelt i fire afsnit, hvor Clark tager os på en rejse fra de simple til de komplicerede trin i processen. Del 1 kaldes med en videreførelse af redskabsmetaforen Bolte og møtrikker, hvor de små detaljer på ord- sætnings- og afsnitsniveau tages op. Også biordene, brug af aktiv og passiv, udsagnsordene, sågar tegnsætningen tages op. Det er ikke elementær grammatik, den forudsættes kendt. Det handler om, hvordan det anvendes for at gøre teksten læsevenlig og forståelig.
Del 2 hedder Specielle virkemidler. Her er det de større linier, hvordan man sparer på ordene, gør sagen klar. Der er også metoder til at være original og overbevisende. Der er også den klassiske med abstrakt modsat konkret. Meget af det kan jeg genkende fra andre skrivebøger, men det illustreres med gode eksempler. Der er flere øvelser, der giver hjælp til at tage redskaberne i anvendelse. Det er værd at huske forfatterens eget råd fra indledningen, at lære et redskab ad gangen.
Del 3 kalder han Opskrifter. Her er vi ved de største linier med opbygning af teksten, brug af dialog, højdepunkter og andre ting, der hører med til at forme en tekst. Selvom der er meget gammelkendt for dem, der har læst mange skrivebøger, så er det igen eksemplerne og øvelserne, der hæver bogen over mængden. Desuden er der råd, som er ret enestående, som at sætte det sære og interessante sammen, at belønne læseren undervejs i teksten, brug af gentagelse og forudgriben af dramatiske begivenheder. Så der er nyt at hente.
De nyttige vaner
Det er der også i del 4, der betegnes Nyttige vaner. Her er der råd til dagligdagen for skribenten, hvor mange er nye, selv om der også er den klassiske med at holde selvkritikken tilbage under første udkast. Nogle af de for mig nye guldkorn var at gøre udsættelse til øvelse – det vil sige, at har man udsat at skrive videre på en tekst, så brug tiden til at tænke over den. Ligeledes rådet at samle sejlgarn, gemme ens forsøg på at skrive, de kunne måske bruges i en anden tekst.
Det er en berigende bog for skribenter. Udbyttet bliver størst ved at man udfører øvelserne. Men selv om man ikke gør det, så efterlader den alligevel mange skriveredskaber, som kan bruges på ens egne tekster. Den skal helst læses langsomt, så man har tid til at tænke over det læste og forsøge det i praksis.
Jeg har tidligere lavet et indlæg om en forfatters brug af sociale medier, hvor jeg lovede at lave indlæg om hvert enkelt medie. Der har været indlæg om Facebook og Twitter Kan en forfatter bruge Instagram? Det korte svar er ja. Mange, inklusiv mig selv, bruger det til korte tekster, der giver et indtryk af hvad man skriver. Det vil jeg vise eksempler på og give nogle andre eksempler på en forfatters brug af Instagram.
OBS! Jeg har ikke plads til at indføre i det elementære vedrørende Instagram, indlægget er langt nok endda. Hvis du er begynder, så vil jeg henvise til en udmærket online guide Kom godt i gang med Instagram eller til hæftet fra Libris Få mere ud af Instagram
Fordelen ved Instagram
Den store fordel ved Instagram fremfor andre f.eks. Facebook er i mine øjne, at opslagene har længere levetid. Hvor de for det meste på FB ofte bliver set og får likes og kommentarer de første to dage og så glemmes de, så har de på Instagram større chance for at blive set, selv når der er gået noget tid. I hvert fald får jeg ofte likes og i heldige tilfælde kommentarer på månedgamle indlæg.
Tekster på Instagram
Nedenfor ser du et eksempel på en forfatters brug af Instagram til tekster.
Det er lavet meget enkelt: du åbner teksten, trykker på tasten PrintScreen, der så tager et billede af din tekst, som gemmes i Udklipsholder. Hvis du har et billedbehandlingsprogram åbner du det og sætter billedet ind. Derpå skærer du alt det overflødige væk – f.eks. alle Wordmenuerne – så har du muligheden for at lave baggrunde og pynte teksten. OBS! Hvis du vil have, at teksten skal have en bestemt farve som i ovennævnte eksempel skal du give teksten den farve i dit tekstbehandlingsprogram inden du trykker PrintScreen.
Her har jeg bare indsat et billede i teksten og lavet baggrunden med Words layoutredskaber. Herefter har jeg taget et billede ved hjælp af tasten PrintScreen, hvorpå jeg har fjernet det overflødige i billedbehandlingen.
Et mere enkelt design
Men du har så også muligheden for det mere enkle, som denne her:
Et digt bygget over den græske myte om Afrodite, kærlighedsgudinden.
Her åbnede jeg teksten på min mobiltelefon og tog et skærmbillede. Jeg har Smartphone, så det vil naturligvis være det jeg beskriver. Her stryges ned fra toppen af skærmen og der trykkes så på ikonet Skærmbillede. Åben så Galleri, og billedet af teksten vil være i mappen Skærmbilleder. Så kan du åbne den i Galleri og der er nogle redigeringsmuligheder. Skær det overflødige fra og øg skarpheden for at gøre teksten læselig.
Så kan du uploade den til Instagram, hvilket kræver at du har appen på din mobil. Du kan så vælge forskellige filtre, der giver det lidt farve. De to første eksempler er uploadede fra min computer. For noget tid siden åbnede Instagram for det, hvilket har gjort nogen ting lettere.
Hvad skal man huske inden publiceringen.
Når du går videre, kommer der en skærm med Nyt Opslag. Skriv gerne en billedtekst. Her må du ikke overforklare teksten. Sig noget kort om, hvad den omhandler. Så skriver du hashtags, du skriver # og tilføjer et nøgleord lige efter. Det er nærliggende at vælge nøgleord som digt, prosatekst, lyrik og lign. Ja, det skal du gøre, men vælg også nogle hashtags, der siger noget om hvad teksten handler om, hvad enten det er kærlighed, følelser, årstiden eller hvad det er. Prøv at se de hashtags jeg har valgt i mine eksempler. Det hjælper flere til at finde frem til dine tekster.
Husk også at vælge din lokation. Det behøver ikke være andet en den by, du bor i. Nu foregriber jeg næste afsnit: hvis du har publiceret et foto af dig selv, hvor du f.eks. læser op ved et arrangement eller har en reception, så vælg gerne en mere præcis lokation. Det hjælper til at få flere til at finde dit opslag.
Så er der de mindre vigtige. Du kan vælge baggrundsmusik til dit opslag, det må du gøre efter din smag. Jeg gør det kun sjældent. men det er op til hver enkelt.
Måske vil du dele på andre sociale medier. Det kan være en god ide, men husk: det er ikke sikkert de hashtags, der bruges af Instagram også bruges af andre fora. Det er en af de vigtigste grunde til, at mange ikke går ind for at bruge denne mulighed. Jeg selv bruger den så alligevel, og jeg vil overlade til dig selv at afgøre det.
Efter publicering.
Efter publiceringen har du mulighed for at dele som story, og gør det gerne. En story forsvinder automatisk efter et døgn, men det er en ekstra opmærksomhedsvækker i det døgn. Nu er der også mulighed for at dele på mail eller Messenger o. l. Her kan du dele med kontakter. Du kan dele den på en webside enten ved at kopiere linket og sætte det ind, eller som jeg har gjort med mine eksempler, vælge Indlejr og så sætte koden ind på siden eller bloggen.
Andre måder en forfatter kan bruge Instagram på
Udover at bruge det til tekster kan en forfatters brug af Instagram også indbefatte omtale af udgivelser og billeder fra ens forfatterliv, evt. ens liv generelt, hvis du finder det relevant.
Udgivelser
Det er helt oplagt at vise sine udgivelser på Instagram. Du har formodentlig en billedfil af din bogs forside, upload den. Her bør billedteksten være en nogenlunde dækkende omtale af bogen, hvad den indeholder og hvad du vil med den. Her bør du vælge hashtags som udgivelse, bog, litteratur etc., men også gerne hashtags om det bogen handler om.
Selfiestativ
Du kan også lave en selfie af dig selv med bogen eller måske en video, som på Instagram kaldes reels, hvor du fortæller om den. Du kan optage den med din mobil, og det er godt at vælge et godt stativ til at holde det. Du bør også overveje at anskaffe en mikrofon af en vis kvalitet, da optagekvaliteten på en mobil absolut ikke er optimal.
Efter optagelsen kan du uploade til Instagram, og det skifter automatisk til Reel. Tidligere kunne man ikke uploade videoer på mere end et halvt minut, men heldigvis er det ændret. Det har næsten gjort Instagram til en skarp konkurrent til YouTube.
Hvad jeg ovenfor har skrevet om tekst, hashtags osv. gælder også her. Er det et billede af din udgivelse, så bør billedteksten være en udførlig præsentation. Er det en video, hvor du fortæller det hele, skal det bare være en kort sammenfatning, men få bogens titel med. Ulempen ved Instagram er så, at man ikke kan linke til en webside, herunder bogens salgsside. Derfor er det heller ikke det medium vi vil bruge, når der skal linkes til f.eks. et nyt blogindlæg som dette her indlæg eller en kommende begivenhed. Men sæt alligevel webadressen ind på din billedtekst, så folk har en mulighed for at kopiere den.
Forfatterliv
Dette er nok især dine faste følgere, der vil være interesseret i det, men du kan også uploade billeder fra dit forfatterliv, fra receptioner, åben mikrofon, litteraturarrangemener etc. Du kan tage nogle billeder fra disse arrangementer, og det vil nok være nødvendigt med lidt behandling af disse billeder. Som før nævnt, så er der nogle muligheder i Galleri.
Her vil det være på sin plads at publicere flere billeder i et opslag. Du skal overveje, om det du publicerer har blivende værdi. Hvis du skønner, at det ikke er tilfældet bør du publicere dine billeder som Stories, der så forsvinder efter 24 timer. Det er op til dig at vurdere.
Når du kommer til billedtekst, så skriver du en tekst, der forklarer hvad de var du deltog i. Vælg nogle dækkende hashtags.
Hvis nogle af dem, som du følger på Instagram, deltog i arrangementet, er det en god ide at tagge dem. Du trykker på den person du vil tagge, så kommer der et lille felt, der spørger hvem det er, og så kommer listen over dem, du følger. Den har et søgefelt øverst. Vælg den rigtige. Den taggede får det automatisk at vide, og på den måde har du henledt opmærksomheden på dit opslag og din profil hos en, der måske ikke har set den før. OBS! Det er muligt i Indstillinger på Instagram at fravælge, at man selv tagges. Listen over dine følgere indeholder ikke dem, der har slået dette fra.
Nedenstående er et opslag fra Fantasticon 2023, en konvention for de fantastiske genrer, som holdes årligt. Den er så her et eksempel på hvordan det kan gøres. Som du ser har jeg startet med skiltet ved indgangen, så det med det samme er anslået på billedet hvad det er.
Fra Fantasticon 2023 – eksempel på at vise ens forfatterliv på Instagram
Laver du sangtekster?
Min mikrofon
Det gør jeg, og her er det naturligvis nærliggende at lave en video, hvor det bliver sunget, enten af dig hvis du kan synge eller – hvis du ikke kan – en anden. Hvad jeg tidligere har skrevet om at bruge en mikrofon af en vis kvalitet gælder især her.
Her vil jeg sige det er smart at angive sangteksten i billedteksten. Nedenfor ser du et eksempel på en reel, hvor jeg synger en af mine sange.
Jeg håber du har haft glæde af dette indlæg og dets eksempler på en forfatters brug af Instagram og kan bruge nogen af ideerne. Jeg har indlæg om Facebook,Twitter, LinkedIn og YouTube. God skrivelyst og god vind på de sociale medier.
Jeg skrev godt nok i et tidligere indlæg, at jeg nok ikke ville lave boganmeldelser på denne blog. Jeg synes så alligevel jeg vil anbefale bøger, som måske kan være til hjælp for andre, der skriver. Det drejer sig om Skriv Bedre Digte af Abalie A & Peter Fjordvang. OBS! Skriver du prosatekster så har jeg en anmeldelse af Skriveredskaber.
Af de mange bøger om at skrive, der findes på markedet er der ikke mange, der lige drejer sig om digte. De få, der findes, behandler områder som versefødder, strofeformer, rytme og rim og lignende tekniske ting til gammeldags bundne digte. Det er også udmærket, især hvis det skal være en sangtekst, men i dag er digte ofte på tryk og skrevet i frie former. Når alting flyder på den måde, kan man så have en håndbog i digtning?
Ja, for også de fritformede digte har virkemidler, som kan læres og opøves. Tak til forfatterparret til denne bog for at udfylde dette hul. Som der skrives i indledningen, adskillige af nutidens poeter kunne trænge til vejledning.
Peter Fjordvang er cand. mag i moderne medier, men har så også holdt en del skriveundervisning og digtgrupper.
Abalie A er en ung lyriker, der har været med i en af hans digtgrupper og selv har udgivet en digtsamling og læst op ved flere lejligheder. Eksemplerne er hentet fra hendes digte – det er lige før bogen også er en Abalie A-digtsamling. Mange af dem er også gode, men hvor meget af det andet står hun så for, og hvad er Peter Fjordvang? Det er ikke helt tydeligt.
Bogens indhold
Det gør heller ikke noget, for der er meget at hente på bogens sider for digtere, der vil blive bedre til at skrive. Virkemidlerne er forsynet med points, fra et til tre. Et point betyder, at virkemidlet er let at bruge for de fleste, to betyder at det kræver noget øvelse, tre at det kræver meget øvelse og erfaring. Dette pointsystem er godt at have i mente under læsningen af bogen. Efter redegørelsen for dette pointsystem får vi en indføring i, hvad et digt er og hvad der kendetegner det.
Digtets enkeltdele
Så har vi et kapitel om digtets enkeltdele, hvor vi får en forklaring på grundlæggende begreber. Der er så også et afsnit om digtgenrer i nyere lyrik, både i bunden form og på frie vers. Det sidste er så, hvad bogen tager udgangspunkt i. De bundne former er jo behandlet andre steder.
Her behandles også spørgsmål som, hvad der er et godt digt, at nå målgruppen vigtige regler og andre ting. Her er mange faldgruber, som nok alle lyrikere er faldet i fra tid til anden, men så er der noget at have med sig, når man vurderer og redigerer sine tekster.
Virkemidlerne
Så kommer de tre kapitler, hvor virkemidlerne gennemgås, Sproget, Rytmen og Formen. Virkemidlerne er sorteret efter om de hører under en af de tre. Her kan vi finde noget at arbejde med, forsynet med et teksteksempel. Disse tre kapitler kan bruges som håndbog, når man tænker over nogle måder at udtrykke sig på, eller man kan bruge den til øvelse i anvendelsen af et virkemiddel. Der er meget at tænke over, f.eks. at et brud på en verselinje ikke er tilfældig, som halvfjerdsernes knækprosa ofte blev beskyldt for, i varierende grad med rette. Eller hvordan man kan bruge gentagelsen.
Så er der også jeg-form, du-form og 3. person, som man også ofte behandler i forbindelse med prosatekster, men absolut har stor betydning i forbindelse med digte. Der er nok at tage fat på, hvis jeg skulle nævne det hele her, så ville det blive ren opremsning.
Karakteristik af bogen
Hvert enkelt afsnit er skrevet i en letfattelig og pædagogisk form, ingen behøver at frygte højtravende sprog eller fremmedord. Det bliver også godt illustreret af et digt.
Noget af hovedpointen er, at der ikke er et overflødigt ord i et godt digt. Det er et koncentreret kort udtryk. Det samles der også op på i sidste kapitel Om digtprocessen. Det er summen af virkemidler, der skaber budskabet i et digt. Her tales der om fire søjler: jeg kan – at man har tilegnet sig virkemidlerne, jeg gør – hvordan man bruger virkemidlerne, jeg viser – Hvordan digtet formidles på tryk og ved oplæsning, hvordan det påvirker opfattelsen og jeg er – hvor meget af ens egen følelse og sansning, der er med. Det har varieret i litteraturhistorien, hvad der langt vægt på af disse søjler, men ifølge forfatterparret bør der være en ligelig balance mellem disse fire. Det er jo også derfor de kaldes søjler.
Der kommer et afsnit om digterkendelse. Det siges, at det ikke er nok at kunne virkemidlerne, man kan også komme langt med fornuft og erfaring af, hvordan digtene virker. Her har vi en glimrende indføring i at give og modtage kritik. Det må siges at være en værdifuld færdighed, uanset hvad man skriver, Så noget om at skrive kort, udførligt og at bryde reglerne på den ”rigtige” måde.
Bogen slutter med en række øvelser, en sanseøvelse, omsætte tekst til digt, at rable af sig og andre øvelser, der kan hjælpe videre med digtningen.
Skriv Bedre Digte er en håndbog, der udfylder en mangel på bogmarkedet. Velegnet til forfattere, der i større eller mindre grad skriver lyrik. Den er lærerig og velskrevet.
Nu er det tid til endelig at få skrevet en nytårsstatus. Det er længe siden, jeg har skrevet noget her — men 2024 og 2025 blev årene, hvor jeg for alvor … Læs resten →
Begrebet spænding har vi det ofte med at henlægge til den deciderede spændingslitteratur. I dag har det engelske ord thriller fået indfødsret i vort sprog, så det bruges mere end det … Læs resten →
Jeg er nu med i ‘Forfatter i Stuen’ hvor du kan invitere en forfatter hjem til en aften i bøgernes tegn. Er du med i en privat læsekreds eller kan du … Læs resten →
Det var i foråret 1975, mit sidste år i Folkeskolen, se nærmere min velkomstside. Jeg gik i 3. real. Vi var sidste årgang, der fik den, eksamen, inden den blev afskaffet. … Læs resten →
Så har vi i dag set et tronskifte, nogen har været til stede, andre har ligesom jeg siddet og fulgt det på tv-skærmen. På grund af rygproblemer kan jeg ikke stå … Læs resten →
Nytårsårsskiftet giver ofte anledning til sprogforviklinger. Allerede da jeg var barn, syntes mig og mine klassekammerater det var vældig morsomt efter juleferien at spørge: ”Hvad har du fået i julegave i år?” Der var altid nogen, der plumpede i og begyndte at fortælle hvad de havde fået juleaften, og så kunne man stå med det smørrede grin: ”Da ikke i år.”Sådan kan man lave sproglige nytårsløjer. Læs resten →
I de sidste tid har jeg ikke været særlig aktiv på denne blog. Dels har jeg haft sygdom i familien, der har taget noget tid, heldigvis endte det godt. Dels har … Læs resten →
Seneste kommentarer
This is very attention-grabbing, You are a very skilled blogger. I have joined your rss feed and look forward to…
An outstanding share! I have just forwarded this onto a coworker who was doing a little homework on this. And…
Good information. Lucky me I came across your site by accident (stumbleupon). I have book-marked it for later!
https://alientechnologyunveiled.blogspot.com Good respond in return of this matter with real arguments and describing the whole thing on the topic of…
Great web site. A lot of helpful information here. I'm sending it to several buddies ans additionally sharing in delicious.…
Cookies er små tekstfiler, der kan bruges af websteder for at gøre brugerens oplevelse mere effektiv. Loven siger, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for driften af dette websted. For alle andre typer cookies har vi brug for din tilladelse. Dette websted bruger forskellige typer cookies. Nogle cookies placeres af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider.
Necessary cookies help make a website usable by enabling basic functions like page navigation and access to secure areas of the website. The website cannot function properly without these cookies.
Marketing cookies are used to track visitors across websites. The intention is to display ads that are relevant and engaging for the individual user and thereby more valuable for publishers and third party advertisers.
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
This is very attention-grabbing, You are a very skilled blogger. I have joined your rss feed and look forward to…