Det at skrive i litterære genrer opfattes af mange forfattere som en spændetrøje og det kan det også være. Jeg har ladet mig fortælle om en, der forsøgte sig i fantasygenren, hvor hun fandt på at skildre nogle overvægtige elver. Hun fik så kritik, der lød på, at elvere ikke er overvægtige. Den person, der fortalte mig historien, drog den konklusion, at der ikke er noget så fantasiløst som fantasy.
Når genrer en en spændetrøje
Dette skal ikke tages som udtryk for, at jeg dømmer fantasy over en kant, men som et eksempel på, hvornår en genre kan blive en spændetrøje: når enhver original ide dømmes ude på forhånd og intet må bryde skabelonen. Nogen mener, at alle eventyr skal begynde med: Der var engang… Heldigvis så H. C. Andersen stort på det. Ellers havde vi måttet undvære så herlige indledninger som disse:
Der kom en soldat hen ad landevejen et, to, et to, han havde været i krigen og nu skulle han hjem (Fra Fyrtøjet)
Der var så dejligt ude på landet (fra Den Grimme Ælling)
Det er nok også derfor, at genrelitteratur efterhånden er blevet et ord, der har erstattet det tidligere triviallitteratur. Denne gamle betegnelse syntes jeg var bedre, for det siger meget om ensartetheden.
Litterære genrer som en dialog
Men der findes en anden måde at se det på, nemlig at når man skriver i en bestemt genre, så indgår man i en dialog med de andre tekster, der er skrevet i den genre. Så bliver det i mindre grad en spændetrøje.
Et oplagt eksempel – når jeg nu har nævnt H. C. Andersen – er, at adskillige af hans eventyr ofte “låner” fra folkeeventyrerne, men får så en helt anden drejning i forhold til kilden.
I kølvandet på, at Arthur Conan Doyle havde succes med Sherlock Holmes var der andre, der skrev noveller om en privatdetektiv, der opklarede forbrydelser. De bedste af disse efterligninger er dem, der fører dialog med Doyles fortællinger. F. eks. Chestertons historier om den katolske præst Fader Brown, der ikke bruger den logiske deduktion, men mere indlevelse i forbryderens sind. Senere krimier stillede spørgsmålstegn ved hvor langt den logiske slutning kunne trækkes i opklaringen.
Ursula LeGuins Troldmanden fra Jordhavet bryder med den forslidte kliché om den ældre erfarne troldmand og skildrer en ung troldmand under oplæring.
Tilbage ved klassikerne, så er Miguel de Cervantes roman om Don Quijote et stort svar – og angreb – på de middelalderlige ridderromaner ved at lade sin hovedperson være en mand, der har slugt disse lidt for ukritisk.
Råd om at bruge litterære genrer.
Så mit råd til dem, der vil skrive i en bestemt litterær genre: tænk igennem, hvad denne genre har af typiske træk. Er der nogen af dem, som du kunne vende op og ned på eller give en original ‘drejning? Kunne det tænkes en ting ved den genre, der irriterer dig selv om du godt kan lide genren, og så vil du gøre lidt op med den?
Fra mit eget bagkatalog vil jeg da nævne min eventyrsamling Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Titelnovellen er om to forskellige drager, en fredelig og en typisk drage fra vores eventyr, der kæmper. Jeg lader den kæmpende drage forandre sig undervejs og forbedre sig idet – SPOILER FORUDE! – den fredelige drage lader livet.
Der er to dyrefabler i samlingen. En af dem vender op og ned på en af de klassiske af Æsop, den anden har en amoralsk slutning. Der er en troldehistorie, hvor den ene trold ikke er så slem. Denne historie laver i det hele taget kærligt grin med de gamle troldehistorier.
Så hvad kunne du tænke dig at skrive og pille lidt ved i genren?
Netop som jeg var ved at lægge sidste hånd på mit første indlæg ændrede den i slutningen beskrevne situation sig: min faste pc kom endelig tilbage fra reparation. Denne gang virkede den. Godt nok bruger jeg tid nu på at geninstallere, men snart kan jeg genoptage de gøremål, der kræver mere af computerens kapacitet. Det gælder så også min litteraturpodcast.
“Behind the scene” et screenshot af Wavepad, mit lydprogram.
Baggrunden
Det skulle ganske vist skrives i flertal, men der er en, der især er af interesse på denne blog. Den kalder jeg Litteraturens Underskov om den litteratur der ikke rigtig finder vej til de gængse medier, men alligevel er værdifuld. Der er kun to udsendelser på den indtil nu. Den ene er om litteraturens underskov, de planter man ikke ser med det samme man kommer til skoven, men de er der. Det skulle så stå som en præsentation af hele serien.
Så blev vi ramt af nedlukning. Netop som jeg havde planlagt en reportage netop fra Underskoven, et glimrende oplæsningsforum i Huset, som jeg har opkaldt podcasten efter. Derefter skulle der have været lidt samtaler med mikroforlag, så en reportage fra BogForum i Bella Center fra de mindre stande.
Shit! Så måtte jeg lave nogen af dem, som jeg godt kunne lave alene. Det blev så til en lille præsentation af min udgivelse Kort Sagt. Så crashede pc’en, og det blev en længere affære end ventet, se slutningen af mit forrige indlæg.
Fremtidsplaner for min litteraturpodcast
Men nu skulle jeg snart være fuldt kørende igen, også med lydindspilning. Så vil der være nye udsendelser på vej. I første omgang dem, jeg kan lave uden kontakt med andre. Det bliver om nogle bøger jeg har læst i denne tid, hvor der pludselig har været tid til at læse på bekostning af social sult. Når en gang krisen er ovre vil jeg gå videre med ovennævnte projekter.
På et tidspunkt vil jeg måske integrere denne podcast i denne blog. Det gør jeg mine tanker om, hvordan det skal gøres.
Hjemmesiden for denne podcast er her. Hvis nogen vil se de øvrige podcasts jeg laver, så kan de gå til min profil på Spreaker. Det er den platform jeg lægger dem op på.
Så er denne blog startet – igen, må jeg sige, for det er en genoplivning af en blog, som jeg kørte for nogle år siden. Den blev ramt af en alvorlig hacking, der gjorde jeg måtte lukke den.
Denne gang ved jeg mere om sikkerhed, så forhåbentlig går det.
Jeg er selvudgiven forfatter, og hvis man vil vide mere om mit forfatterskab, så gå ind, hvor jeg præsenterer det på en statisk side. Den vil blive stående, om end den revideres ind imellem ved nye udgivelser eller andre ændringer. Den side er slet og ret Om mit forfatterskab. En præsentation af mig som person er på min hjemmeside.
Hvad kommer bloggen til at handle om?
Hvis du skulle være en gammel læser fra den gamle blog, så kan jeg sige det kort: det samme som før. Det er bare ikke givet, så det vil jeg sige noget om i dette første indlæg.
Som andre forfattere, der blogger, vil jeg selvfølgelig skrive om mit forfatterskab, både om de udgivne ting og hvad jeg arbejder med for tiden. Men jeg vil også skrive om litteratur generelt og have indlæg, hvor jeg diskuterer hvad der er god og dårlig litteratur. Jeg er også helt åben for boganmeldelser. Det vil især blive bøger, der ikke finder vej til de store dagblades spalter. Hvis du har en selvudgivelse, så kontakt mig på kontaktsiden.
Jeg er af den holdning, at der ikke findes gode og dårlige genrer, der findes god og dårlig litteratur på tværs af genrer. Det er noget andet, at der er genrer vi bedre kan lide end andre. Vores smag influerer på vores valg. Det gælder også de bøger vi læser eller når man kaster sig ud i en bogblog, hvad man vælger at skrive om. Det kan ikke undgås, men ingenting er udelukket her på grund af genre. Nogle vil måske undre sig over, at jeg vil skrive om science fiction, hårdkogte krimier og endda singer-songwriter-tekster. Kort og godt: det er genrer jeg kan lide og som jeg ikke dømmer ude. Jeg dømmer heller ikke den klassiske engelske krimi ude, heller ikke romantik, men det vil nok ikke være det, der kommer til at fylde mest. hvad Det har så med smag at gøre.
Samtidig elsker jeg også lyrikken, den korte koncentrerede form, og de realistiske fortællinger, både i novelle- og romanform.
Den evige diskussion om smag
Vi plejer at sige, at smag ikke kan diskuteres, men ikke desto mindre er det jo ofte det vi gør. Det underholdende ved disse diskussioner angående smag er, at ethvert argument for ens smag kan skydes ned. Hvis nogen f.eks. kritiserer meget ny litteratur for at være fuld af ondskab, så kan man med god ret sige, at ældre litteratur indeholder også ondskab. Tænk bare på Dickens. Uanset hvad smag vi har, så må vi se i øjnene, at vi ikke kan argumentere for den.
Jeg vil uddybe nærmere i kommende blogindlæg omkring det problem.
Hvor jeg så er i livet nu.
Som alle andre er jeg midt i denne mærkelige Coronatid. Ved siden af at være forfatter underviser jeg i fritidsundervisningen, nærmere bestemt i guitar og ukulele. Jeg har endda også ud over mine skønlitterære udgivelser udgivet bøger om det. Er du interesseret i at vide mere om det, så klik her. Som alt andet har det oplysningsforbund, der er min arbejdsgiver, været ramt af nedlukning og er det også nu. Heldigvis har de fået hjælpepakker, så jeg er på lønkompensation. Jeg lider ikke økonomisk nød og er ikke smittet, så jeg er ikke den, der er hårdest ramt af krisen.
Det er bare ikke til at komme uden om, at jeg er noget socialt underernæret. Ikke bare at jeg ikke har nogle lektioner, men alle de arrangementer jeg kommer til, hvor jeg møder andre musikere og forfattere, er udsatte, i værste fald aflyste. Dagene flyder noget ud i hinanden og ligner hinanden for meget. Derfor håber jeg også, at der kommer gang i vaccineringerne.
Pc-crash.
En spot til skade som jeg oplevede var, at den pc jeg normalt bruger gik ned i oktober 2020. Det var inde for garantiperioden, så det ville ikke koste noget at få den repareret. Men ak, tre gange fik jeg den tilbage og den virkede stadig ikke. Sidste indlevering var før jul, og da lukkede alt ned. Så jeg sidder her med min nødcomputer, som godt kan skrive, men den har ikke kapacitet til alt andet jeg laver. Så mine podcast ligger stille for tiden, de onlinekurser jeg var i gang med, er også udsatte, da jeg ikke kan lave videoer for tiden. Der er ikke plads på harddisken til at genoprette mine sikkerhedskopier.
Men alt dette har så gjort, at jeg har haft tid til at genoplive min blog, for det kan min nødcomputer altså. Jeg håber bare på, at jeg snart kan få min egentlig pc tilbage.
Men nu har jeg altså genstartet denne blog, som jeg kalder mit forfatterværksted. Velkommen skal du være!
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside anvendelig ved at aktivere grundlæggende funktioner som sidenavigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere korrekt uden disse cookies.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Marketing Cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger og dermed mere værdifuld for udgivere og tredjepartsannoncører.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Analytics-cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan besøgende interagerer med websites ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Præferencecookies gør det muligt for et websted at huske oplysninger, der ændrer den måde, webstedet opfører sig eller ser ud på, såsom dit foretrukne sprog eller det område, du befinder dig i.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Ikke-klassificerede cookies er cookies, som vi er i færd med at klassificere, sammen med udbyderne af individuelle cookies.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Cookies er små tekstfiler, der kan bruges af websteder for at gøre brugerens oplevelse mere effektiv. Loven siger, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for driften af dette websted. For alle andre typer cookies har vi brug for din tilladelse. Dette websted bruger forskellige typer cookies. Nogle cookies placeres af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider.