En Hastig Sommer

Forside til En Hastig Sommer
Forsiden til En Hastig Sommer

Dette er nok den bog jeg har haft sværest ved at arbejde med og udgive. Ikke at skrive teksterne, men at redigere dem og så tale for bogen bagefter. Det er en digtsamling med tanker og følelser omkring et forhold, der blusser op til en hed forelskelse og så går i stykker. Det oplevedes som titlen siger, En Hastig Sommer, en sommer der gik over før det rigtig var blevet efterår.

Køb den hos Saxo

Eller bestil den til hjemlån på bibliotek.dk

Når den har været vanskelig, er det fordi det er selvoplevet. Teksterne blev til på baggrund af et kort kærlighedseventyr. De er altså skrevet til en virkelig konkret person. De er så også skrevet over tid og var oprindelig ikke tænkt til at skulle udgøre en samling.

Redigeringen

Men det er så sket, for jeg fik ideen at sætte dem sammen i et forløb, og så satte jeg mig for at redigere. Jeg sad med mange af de samme overvejelser, som jeg har luftet i indlægget om kærlighed i litteraturen.

Sproglig redigering

Her er jeg inde på hvordan det let kan blive banalt og klichéfyldt. Da jeg redigerede teksterne til udgivelse gjorde, jeg alt for at rense klichéer ud og at omskrive nogen ting til nye vendinger. Ikke noget med det sædvanlige “så blev jeg ked af det” og “stormende lykke.” Alt skulle formuleres originalt. Det var så det vanskeligste ved at redigere dem.

Jeg vil i den forbindelse nævne den smukke forside, der er designet af Kenny Weng. Jeg bad ham også om at undgå de sædvanlige kærlighedssymboler. Det lykkedes godt for ham.

Rækkefølgen

Det andet var at sætte dem i rækkefølge. Det var mindre vanskeligt. Her skulle det være en slags handling, der udgør de første famlende nærmen sig til hinanden, så gennembruddet med det tætte forhold. Så kommer krisen og bruddet, der gør ondt. Der er så en enkelt kortprosatekst, Min Eks, som jeg medtog fordi den passede tematisk. Den blev anbragt i slutningen, fordi den virkede som en sammenfatning af forløbet. Jeg tænkte så også lidt over titlen, og endte med En Hastig Sommer. Det var jo en sommer, som jeg havde syntes var for hurtig.

Sang til et digt fra En Hastig Sommer

Men jeg redigerede tabte hende, som er genstand for følelserne, kampen mod brystkræft. Derfor indsatte jeg til sidst et digt om sorg ved dødsfald. Det falder nok tematisk lidt udenfor, men jeg fandt det passende som slutning på bogen, når den virkelighed den beskrev nu var endt sådan.

Bogens efterliv

Den kom så ud i 2013 som e-bog, som trykt bog i 2015. Den har så været vanskeligere at sælge. Ikke kun fordi digtsamlinger generelt er svære at sælge, men også fordi jeg ikke har læst meget op fra den ved åben mikrofon. Det er personligt og rører ved et ømt punkt.

Men nogle af teksterne har ligget tilgængeligt på Nettet og har givet positiv respons. Så jeg håber arbejdet med den er lykkedes. En enkelt tekst er så alligevel kommet lidt ud, fordi jeg fandt på en melodi til den. Den skrev jeg for at øve et fast versemål, men uden enderim. Sådan skrev de gamle romere digte. Instagram-videoen ovenfor er min fremførelse af den.

Køb den hos Saxo

Eller bestil den til hjemlån på bibliotek.dk

Andre indlæg om mine udgivelser

Samlet præsentation af mit forfatterskab

Udgivet i Kortprosa, Lyrik, Mine udgivelser | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Tanker ved et tronskifte

Så har vi i dag set et tronskifte, nogen har været til stede, andre har ligesom jeg siddet og fulgt det på tv-skærmen. På grund af rygproblemer kan jeg ikke stå stille lang tid ad gangen. Det minder mig også om, at tiden går og alderen kommer. 52 år har Dronning Margrethe siddet på tronen, og det har vakt minder i dag. For 52 år siden gik jeg i 7. klasse og var med mine forældre inde ved Christiansborg og se hende blive udråbt af den daværende statsminister Jens Otto Krag.

Det forrige tronskifte

I tv blev det sagt, at dagen i dag vil blive husket, alle kan huske hvad de lavede og hvor de var. Det skal nok være rigtigt. Den 13. januar var jeg om aftenen til en opførelse af en rock-musical. Da kongen var meget syg, var jeg spændt på om forestillingen blev aflyst, fordi kongen var gået bort. Forestillingen blev gennemført. På vej hjem i bus passerede jeg gennem Rådhuspladsen, hvor Politikkens lysavis meddelte, at nu var han død. Det var sket for godt et kvarter siden.

Næste dag skulle Margrethe udråbes, og det blev det tre gange. Det var tydeligt svært for hende efter lige at have mistet sin far, men hun klarede det.

Og hvad lavede jeg udover at synke aftenens oplevelse af en rock-musical? Det var lørdag, så jeg havde fri fra skole. Den gang blev man delt efter syvende mellem dem, der skulle i realskolen og dem, der skulle i den mindre boglige ottende. Jeg havde søgt realen og ventede spændt på skolens afgørelse. Så vidt jeg husker kom den ret hurtigt efter denne dag. Det var ekstra følsomt, for min klasse var de skoleår præget af mobning og ballade. De værste bøller skulle i ottende, så det var meget afgørende for mig at blive kendt egnet til realen, og heldigvis stod der egnet i det brev, der snart kom fra skolen.

Den gang var det ikke så suspekt at være republikaner, som det er i dag. Den almindelige stemning på skolen var, at kongehuset var noget pjat, det var latterligt at være royalist. Muligvis kan det føres tilbage til, at vi lige havde haft ungdomsoprøret med oprør mod autoriteter.

Dagens tronskifte

Hvor er jeg så i dag? Inde i det år, hvor jeg kan få folkepension når min fødselsdag oprinder til efteråret og kan godt forstå dronningen. Hun vil sikkert gerne have mere tid til at være kreativ, lave billeder og designe. Også jeg glæder mig til her ved et tronskifte til, at jeg kan sige farvel til brødjobbet og få mere tid til at skrive og lave noget musik. Jeg regner med et par nye bogudgivelser og nye sange i det nye år. Jeg vender tilbage med flere detaljer.

Men jeg vil ikke forsømme en mulighed for at relancere tidligere udgivelser. Valentin den 14. februar er ved at være tæt på, og jeg regner med at gøre et fremstød for min digtsamling En Hastig Sommer i den forbindelse.

Tak og velkommen

Jeg vil så også her sige som så mange andre, tak til dronning Margrete for 52 år, hvor hun har gjort det godt og beriget os på forskellige måder. Velkommen til Frederik og Mary, jeg ser frem til tiden, hvor I skal stå i spidsen for Danmark

Udgivet i Forfatterliv, Mine skriveprojekter, Mine udgivelser, Om forfatteren | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sproglige nytårsløjer

En stjernekaster, som ofte bruges med andre nytårsløjer.

Nytårsårsskiftet giver ofte anledning til sprogforviklinger. Allerede da jeg var barn, syntes mig og mine klassekammerater det var vældig morsomt efter juleferien at spørge: ”Hvad har du fået i julegave i år?” Der var altid nogen, der plumpede i og begyndte at fortælle hvad de havde fået juleaften, og så kunne man stå med det smørrede grin: ”Nej, da ikke i år.”Sådan kan man lave sproglige nytårsløjer.

En gang jeg holdt nytår med familien, sagde jeg efter årsskiftet: ”Vi har ikke fået købt noget nytårsnatmad i år.” Min dengang stadigvæk levende og friske mormor svarede: ”Jo, da, jeg har købt rigeligt til os alle.” Hertil svarede jeg da også: ”Nej, da ikke i år.” Så forstod alle den og grinede.

En anden gang oplevede jeg på en nytårslejr, at vi skulle ind og have natmad efter årsskiftet, hvor en af de andre deltagere sagde til mig: ”Kan den mad spises? Den har stået siden sidste år.” Jeg plumpede i og så lidt betænkelig ud, indtil jeg lige fik tænkt mig om.

Men efter årsskiftet til 2000 fik vi nogle nye muligheder. Jeg hørte blandt andet en sige, at han ikke var blevet vasket siden sidste årtusind. En anden sagde, at det var længe siden, han havde været ung, det var i sidste årtusind.

I starten af dette årtusinde eksisterede færgerne til Sverige endnu, og jeg sejlede en weekend over ved Dragør-Limhamn. Der hørte jeg også i cafeteriaet en far sige til sin søn: ”Du synes vel jeg er en gammel tosse.” Sønnen svarede: ”Jo da, far, du blev jo født i sidste årtusind.” Hans far begyndte at skælde ud, indtil han opdagede den – og så grinede han.

Spøg og skæmt butikkerne kan godt gå hjem og lægge sig, der er rigelige muligheder i vort danske sprog for nogle sproglige nytårsløjer.

Godt nytår!

Udgivet i Sprogbrug | Tagget , , | Skriv en kommentar

Glædelig jul og godt nytår

Julestjerne betyder glædelig julI de sidste tid har jeg ikke været særlig aktiv på denne blog. Dels har jeg haft sygdom i familien, der har taget noget tid, heldigvis endte det godt. Dels har jeg selv haft nogle problemer med forkølelse, som i høj grad har siddet på stemmen. Det med stemmen har også hindret mig i at indspille videoer og andet. Men nu er det passende at starte igen med at ønske glædelig jul til alle jer, der følger mig og så jer, der af og til dumper ind.

Julens betydning for mig

Det passer hvad jeg en gang hørte en sige, at julen har en vemodig streng i sig, fordi en forvarsler, at nu slutter året. Derfor siger vi jo også ofte godt nytår i samme åndedrag, og det vil jeg også ønske jer. Nu hvor jeg skriver dette er jeg nogenlunde frisk igen, men hoster stadigvæk lidt. Som sædvanlig er der jo meget der skal nås op til julen. I min branche – underviserbranchen – er det især pusterummet omkring jul og nytår, der betyder noget. Der er også lidt tid til at tænke.

Et blik tilbage og fremad

Når jeg nu ser tilbage på året, så glæder jeg mig over et år, hvor jeg fik et par tekster med i en fin antologi, det kan der læses mere om på mit indlæg Gaven. Samtidig fik jeg også skred i min sangskrivning, godt hjulpet på vej af at have fundet et forum at præsentere dem i, besøg gerne min YouTube-kanal. Jeg har også arbejdet på at finpudse min første roman, som jeg regner med at udgive næste år. Derudover planlægger jeg også en ny samling digte, som nok bliver i mit mere pjattede hjørne. Måske en ny novellesamling.

Men nu vil jeg foreløbig bare ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Udgivet i Forfatterliv, Om denne forfatterblog, Om forfatteren | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Moderne julenisser

Forsiden til Moderne Julenisser
Forsiden til Moderne Julenisser

Da jeg midt på året udgav en række indlæg, der præsenterede mit bagkatalog af udgivelser, gemte jeg denne her til nu. Der ville helt sikkert ikke være nogen der gad høre om den før, da det er juleeventyr om nisser. De var førhen var onde væsener, der kunne gøre ubodelig skade på mennesker og dyr, hvis de blev vrede. I dag er de blevet små hyggelige væsener som vi morer os over ved juletid. Hvis nu nisserne var virkelige, hvad mon de så siger til den forandring? Derfor har jeg kaldt bogen Moderne Julenisser.

Køb den her

Eller bestil den til hjemlån

Baggrunden for bogen

Da jeg redigerede min samling Tong den Vise Drage havde jeg også de her to nissehistorier. Jeg overvejede at sætte dem til sidst under overskriften Juleeventyr. Jeg valgte dog at udgive dem i en separat bog. Det var i 2015. Det var lettere dengang der var flere historier i magasinerne og man derfor kunne få trykt julehistorierne i deres julenumre. Der lød jeg vist som en gammel konservativ stodder.

Den gamle, den kloge og den dumme nisse

Det er så en bog med kun to historier. Jeg har et lille forord, hvor jeg fortæller lidt om baggrunden og nissetroen før og nu.

Den første historie er Den Gamle, den Kloge og den Dumme Nisse (kan du se hvilken filmtitel titlen er inspireret af? Se her om du gættede rigtigt!). Den handler om nisser der lever i skovbunden tæt ved en typisk forstad, hvor der før var landbrug. De undrer sig over, at menneskene ikke tror på dem mere, og en af dem har sat sig for at finde ud af hvorfor. Hans trofaste følgesvend er ikke ligefrem alt for klog, men han kommer alligevel med på turen ud til menneskene. Med henblik på at få alderens erfaring med i ekspeditionen tager de en gammel nisse med, som knurrer noget over de nymodens nisser, der slider for Julemanden og helt har glemt deres gamle levevis som gårdboere.

De forklæder sig som mennesker og tager af sted, og Stupats alternative intelligens giver dem en del problemer. Han er nærmest Fedtmule i nisseudgave, og jeg skrev netop de scener, hvor han dummer sig på den måde, at jeg tænkte på hvad Fedtmule ville have gjort her. Min forkærlighed for at lege med sproget fik afløb ved, at de alle tre misforstår vendinger som “en gammel nisse” og udtryk som hønisse og vatnisse.

De bliver så gode venner med en menneskefamilie, der har en tungsindig datter. De får dem overbevist om, at de virkelig er nisser og inviterer dem til fest i skoven. SPOILER ALERT! Det bliver Stupats dumhed, der får den tungsindige datter til at le og blive i godt humør.

Gårdnisse for en dag

Den anden historie er så formet som et klassisk eventyr. En nisse på julemandens værksted er godt træt af at slide og slæbe for den gamle tyksak med det hvide skæg. Han drømmer om at leve som nisserne før i tiden, hvor de drillede gårdejerne på de gårde de holdt til.

Da han så redder en bedaget kvinde, som viser sig at være en heks, fra at drukne, får han tre ønsker. Naturligvis ønsker han at blive gammeldags gårdnisse, og han glæder sig. Det er dog ikke så let, for ingen tror på nisser mere og det er også fyldt med farer. Så det han drømte om er ikke så sjovt som han troede.

Den er så helt og holdent formet med de klassiske tretal, her de tre ønsker, og som i de gamle folkeeventyr om tre ønsker SPOILER ALERT! bruges de to første ønsker dårligt, og det sidste ønske må rage kastanjerne ud af ilden efter det. Så har han fundet ud af, at det er bedre at være en af de moderne julenisser.

Bogens efterliv

Den har solgt pø om pø ved juletid siden jeg udsendte den. Jeg har også bemærket, at e-udgaven har fået et pænt udlån på bibliotekerne. Det er jo en bog til en bestemt tid af året, så det er jo mest der de lånes.

Promoveringsvideo for Moderne Julenisser

Jeg lavede så en video til at promovere den, som kan ses her til højre. Det er i virkeligheden et potpourri af julemelodier om nisser tilsat nogle billeder og lidt tekst om bogen.

Køb den her

Eller bestil den til hjemlån

Andre indlæg om mine udgivelser

Samlet præsentation af mit forfatterskab

Udgivet i Boganbefaling, Eventyr, Fantasy, Mine udgivelser | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

AI-skabte billeder

Jeg har tidligere lavet et indlæg om kunstig intelligens og forfatteren. Det skulle også have haft noget om AI-skabte billeder, men jeg kunne se, at så blev indlægget for langt. Derfor dette indlæg med spørgsmålet: kan den kunstige intelligens – i mit tilfælde DALL-E – bruges af forfatteren som illustrator, forsideskaber?

Tanker forud for min afprøvning

AI-skabt billede af to teenagere
Kunne være en illustration til en kommende historie

Som jeg sagde i mit tidligere indlæg: jeg er lidt af en skepticist med AI. Jeg tvivler på, at den 100% kommer til at erstatte mennesker. Derfor kan den godt være et hjælpemiddel. Hvad der kunne være tillokkende ved at få billeder skabt ud fra den tekst man fodrer dem med, det er når man ikke lige har råd til at betale en grafiker. Så selvfølgelig skulle jeg da prøve.

Jeg havde så først lyttet til en podcast om billeder skabt af kunstig intelligens, skabt af Radio Rackham, en podcast om tegneserier. Det er ikke ligefrem overraskende at tegneserieskabere er optaget af dette fænomen. Der er gode grunde til at tro, at skabere af billedbøger også er. Vi er også nogle, der kunne tænke os, at visse af vore bøger blev illustreret. Denne podcastepisode har mange gode ting at sige om det, så tag endelig en lytter.

Mine første tests

AI-skabte billeder - et eksempel i stil med Monet
En strand med klitter i stil med Monet

Men jeg skulle så lige prøve DALL-E efter at have prøvet ChatGPT et stykke tid. Jeg fandt snart ud af, at det var nødvendigt at give meget detaljerede oplysninger om hvad billedet skulle indeholde. Det var ikke lige alt, som var hvad man tænkte. Det skal dog siges, at når man bad om et billede i en bestemt stil, at det skulle være som Rembrandt, Monet, Warhol eller 3-D graphics, så ramte den stilen godt. På det punkt virker det godt nok.

Pige i shorts der løber
Dårlig gengivelse af ansigt

Men jeg var ikke altid lige begejstret for den måde den viste personer på. Ansigtet er ofte sløret og der er ikke meget ægthed over deres bevægelser. Det fungerer bedst når det er tegninger eller grafik.

Ung pige med paraply
OK men ikke perfekt

Billeder til mine historier

Jeg fandt også ud af, at der kræves detaljerede oplysninger. Da jeg forsøgte at bede den om et billede af en sorthåret ung kvinde med rød paraply som illustration af en af mine historier i Naboskab, lavede den billeder af fjernøstlige kvinder. De var gode nok, men når nu min karakter er fra Irland, så skulle det jo gerne være en europæisk udseende kvinde. Jeg gav så denne oplysning til næste forsøg og tilføjede desuden, at der skulle være en menneskemængde i baggrunden. Så kom det til at passe bedre.

Trist teenagedreng, en af muligvis mange AI-skabte forsider til billeder.
Kunne være et forsidebillede til min roman

Jeg tænkte også lidt på en forside til min roman under udarbejdelse og bad den lave en tegning af en dreng i den sene teenagealder, der er på vej gennem en park i tidligt forår og ser trist ud. Flere af programmets forslag var sådan set pæne nok, men jeg skulle nok give flere oplysninger om knægtens udseende.

Det gælder nok med brugen af AI-skabte billeder det samme som med tekster: hjælpemiddel og inspiration, men det erstatter ikke mennesker.

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , | Skriv en kommentar