Det var i foråret 1975, mit sidste år i Folkeskolen, se nærmere min velkomstside. Jeg gik i 3. real. Vi var sidste årgang, der fik den, eksamen, inden den blev afskaffet. Eksamen var ved at rykke tæt på, noget truende syntes jeg nok. Det var ikke en situation jeg var blevet vant til endnu. I starten af april kiggede jeg i Politikken, som var den avis vi holdt i mit barndomshjem. Der så jeg en notits om, at der næste weekend skulle være en science fiction-festival i Huset i Magstræde, som i dag hedder Huset i København. Jeg kendte godt dette hus, som i dag regnes for Københavns første kulturhus. Jeg havde været der for at høre musik og se film i deres biograf. Festivalen var arrangeret af Science Fiction Cirklen, ofte forkortet SFC, der i år har 50 års jubilæum.

Min baggrund med science fiction

Notitsen fangede min interesse. Som barn læste jeg Gyldendals Udødelige Ungdomsbøger, en serie med klassikere let forkortet, hvor der også var nogen skrevet af Jules Verne. Han skrev om ubåde, månerejse og flyvning før disse ting blev virkelighed. Jeg havde læst hans Rejsen til Månen og Tintin-albummet Månen Tur-retur netop i 1969, hvor den første bemandede rumsonde landede på Månen som en del af amerikanernes Apollo-program. Det foregik naturligvis ikke som i de to historier, jeg var optaget af, men fascinerende var det. Jeg begyndte at interessere mig for astronomi og kunne sidde med en bog med billeder fra rummet og forestille mig, hvordan det var at rejse på det sted billederne forestillede i et rumskib. Der var noget svimlende ved det, vores tilsyneladende store Jord var kun en lille prik i det store sorte univers.

Sådanne rejser forekom også i meget andet jeg læste. Fra tid til anden tog Anders And og familie på rumrejse. Raketterne var selvfølgelig opfundet af Georg Gearløs, der også af og til tog på tidsrejser. Jeg læste Seriemagasinet, et tegneseriehæfte med forskellige spændingsserier, der af og til indeholdt historier om rumrejser. Der var en helt, der hed Jeff Hawke, der var kaptajn på en månebase. Enkelte andre serieblade jeg læste indeholdt rumhistorier.

Teenagetiden

I min teenagetid fik jeg en vis interesse for gysergenren, som vi i dag kalder horror. Selv om jeg nok læste de overnaturlige af slagsen, var jeg mest fascineret af dem, hvor det var en videnskabsmands uhyrlige eksperimenter, der satte gang i de skræmmende løjer, som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, Frankenstein og andet i den boldgade. Det ledte naturligt til science fiction.

På et tidspunkt i starten af halvfjerdserne havde Stig Vendelkærs forlag en serie billigbøger med sf, som jeg begyndte at læse ivrigt. Jeg faldt især for Ray Bradbury, der havde en evne til at skildre menneskelige problemer, som i hans sf-historier blev sat på spidsen af sf-elementet. Jeg var i forvejen en flittig biografgænger, og nu gik jeg ind og så de sf-film, der kom. Vi skal lige huske, at det her var før videobånd og før Internet. Det var ikke voldsomt mange, og det var sjældent det ældre dukkede op i kavalkaderne, men nogen blev der da mulighed for at se. Vi skal huske, at det var før VHS, DVD og senere streaming. Jeg kan bedst huske Zardoz om en fremtidsverden, hvor klasseskellene er kørt helt ud i det ekstreme. En enkelt oprører spillet at Sean Connery får det til at vakle.

Samtidig var det den kolde krigs tid med terrorbalancen, og en gang imellem tænkte vi med frygt på atomvåbnene. Sæt nu en lavede en fejl? Eller en gal mand satte gang i ragnarok. Mange sf-bøger om verdenskatastrofen satte ord på denne frygt. Måske havde jeg og mange andre unge på det tidspunkt brug for at få sat ord på angsten.

Festivalen i Huset

Så ikke så sært at notitsen i avisen fangede min interesse. Jeg tog afsted lørdag formiddag, og ankom i god tid. Jeg blev vist frem til de lokaler, hvor det foregik, af en venlig fyr ved et informationsbord. Ham lærte jeg senere at kende som Niels Dalgaard. Der fandt jeg frem til åbningen og et debatmøde om definitionen på sf.

Der var også film på festivalen. På grund af lovgivning om visning af film, der ikke var i licens til offentlig forevisning, var de kun åbne for medlemmer. Men jeg konstaterede jo, at foreningen Science Fiction Cirklen, der havde arrangeret denne festival, udgav et blad, Proxima, som havde gode artikler om genren. Det udgives stadigvæk i dag. Så havde jeg ikke noget imod at blive medlem, og jeg fik et par gode filmoplevelser i løbet af weekenden.

Ellers var der foredrag og panelsamtaler, hvor jeg lærte meget nyt om genren, og ikke mindst mange hyggelige mennesker. Jeg fandt jo ud af, at der også var folk, der kunne være mine forældre, der var optaget af sf.

I kølvandet på festivalen

Nu var der endnu flere bøger, som jeg bare måtte læse. Men eksamen skulle overstås, så det blev skubbet til sommerferien, men så tog jeg ellers fat. En ny verden åbnede sig. De dystopiske klassikere syntes at sætte vores verden i et barskt perspektiv. En forfatter som Kurt Vonnegut greb mit hjerte. Min realeksamen var pæn, men havde for mange hængepartier til at jeg kunne komme i gymnasiet. Jeg planlagde et studenterkursus som alternativ og skulle efter sommerferien starte på et etårig kursus, der skulle rette hængepartierne op. Det var ikke så mange timer om dagen, så nu havde jeg ekstra tid i skoleåret.

Så begyndte Frits Remar, der var mest kendt som forfatter af krimier at lave et novellemagasin kaldet Månedens Bedste Science Fiction. Det var på lavt budget og layoutet var derfor meget billigt, men der var gode historier i det. Jeg købte det hver måned i min lokale kiosk. Jeg lånte også meget på biblioteket, og fulgte med i SFC’s udmærkede blad Proxima.

Så kom foråret 1976 med en festival af noget mindre format end festivalen i Huset. Her var der god mulighed for at lære nogle mennesker at kende, og jeg husker det som et dejligt arrangement. Da det blev holdt på Filmskolen var der i programmet indlagt nogle film, som ellers ikke var lette at komme til at se.

Herefter begyndte SFC at holde et månedligt møde, som enten kunne være med et programpunkt, foredrag eller film, eller også bare et hyggeligt sludremøde. Det var en god ide, jeg lærte mange at kende på den måde, der også interesserede sig for sf.

En vis afmatning og senere fornyet kontakt

Da jeg så begyndte på det egentlige studenterkursus, fik jeg så travlt, at mange ting måtte glide i baggrunden. Jeg kom dog til festivalen Fabula 77 i pinseweekenden 1977, som jeg husker som en berigende festival.

Det var så som jeg husker mine første år i Science Fiction Cirklen, som så ikke var helt fra foreningens start, men året efter. Det er en af mine positive ungdomserindringer.

Senere fandt jeg tilbage i Cirklen igen og har glædet mig meget over det. De senere år har den udgivet adskillige bøger, både klassikere og nye danske forfattere og faglitteratur om science fiction. Desuden en årlig originalantologi, som alle kan sende et bidrag til, hvis man skriver. Tag et kig på disse udgivelser.

Til lykke med jubilæet. Det vil blive fejret på dette års Fantasticon d. 1. – 2. juni.