Science Fiction Cirklen bliver 50 år

Det var i foråret 1975, mit sidste år i Folkeskolen, se nærmere min velkomstside. Jeg gik i 3. real. Vi var sidste årgang, der fik den, eksamen, inden den blev afskaffet. Eksamen var ved at rykke tæt på, noget truende syntes jeg nok. Det var ikke en situation jeg var blevet vant til endnu. I starten af april kiggede jeg i Politikken, som var den avis vi holdt i mit barndomshjem. Der så jeg en notits om, at der næste weekend skulle være en science fiction-festival i Huset i Magstræde, som i dag hedder Huset i København. Jeg kendte godt dette hus, som i dag regnes for Københavns første kulturhus. Jeg havde været der for at høre musik og se film i deres biograf. Festivalen var arrangeret af Science Fiction Cirklen, ofte forkortet SFC, der i år har 50 års jubilæum.

Min baggrund med science fiction

Notitsen fangede min interesse. Som barn læste jeg Gyldendals Udødelige Ungdomsbøger, en serie med klassikere let forkortet, hvor der også var nogen skrevet af Jules Verne. Han skrev om ubåde, månerejse og flyvning før disse ting blev virkelighed. Jeg havde læst hans Rejsen til Månen og Tintin-albummet Månen Tur-retur netop i 1969, hvor den første bemandede rumsonde landede på Månen som en del af amerikanernes Apollo-program. Det foregik naturligvis ikke som i de to historier, jeg var optaget af, men fascinerende var det. Jeg begyndte at interessere mig for astronomi og kunne sidde med en bog med billeder fra rummet og forestille mig, hvordan det var at rejse på det sted billederne forestillede i et rumskib. Der var noget svimlende ved det, vores tilsyneladende store Jord var kun en lille prik i det store sorte univers.

Sådanne rejser forekom også i meget andet jeg læste. Fra tid til anden tog Anders And og familie på rumrejse. Raketterne var selvfølgelig opfundet af Georg Gearløs, der også af og til tog på tidsrejser. Jeg læste Seriemagasinet, et tegneseriehæfte med forskellige spændingsserier, der af og til indeholdt historier om rumrejser. Der var en helt, der hed Jeff Hawke, der var kaptajn på en månebase. Enkelte andre serieblade jeg læste indeholdt rumhistorier.

Teenagetiden

I min teenagetid fik jeg en vis interesse for gysergenren, som vi i dag kalder horror. Selv om jeg nok læste de overnaturlige af slagsen, var jeg mest fascineret af dem, hvor det var en videnskabsmands uhyrlige eksperimenter, der satte gang i de skræmmende løjer, som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, Frankenstein og andet i den boldgade. Det ledte naturligt til science fiction.

På et tidspunkt i starten af halvfjerdserne havde Stig Vendelkærs forlag en serie billigbøger med sf, som jeg begyndte at læse ivrigt. Jeg faldt især for Ray Bradbury, der havde en evne til at skildre menneskelige problemer, som i hans sf-historier blev sat på spidsen af sf-elementet. Jeg var i forvejen en flittig biografgænger, og nu gik jeg ind og så de sf-film, der kom. Vi skal lige huske, at det her var før videobånd og før Internet. Det var ikke voldsomt mange, og det var sjældent det ældre dukkede op i kavalkaderne, men nogen blev der da mulighed for at se. Vi skal huske, at det var før VHS, DVD og senere streaming. Jeg kan bedst huske Zardoz om en fremtidsverden, hvor klasseskellene er kørt helt ud i det ekstreme. En enkelt oprører spillet at Sean Connery får det til at vakle.

Samtidig var det den kolde krigs tid med terrorbalancen, og en gang imellem tænkte vi med frygt på atomvåbnene. Sæt nu en lavede en fejl? Eller en gal mand satte gang i ragnarok. Mange sf-bøger om verdenskatastrofen satte ord på denne frygt. Måske havde jeg og mange andre unge på det tidspunkt brug for at få sat ord på angsten.

Festivalen i Huset

Så ikke så sært at notitsen i avisen fangede min interesse. Jeg tog afsted lørdag formiddag, og ankom i god tid. Jeg blev vist frem til de lokaler, hvor det foregik, af en venlig fyr ved et informationsbord. Ham lærte jeg senere at kende som Niels Dalgaard. Der fandt jeg frem til åbningen og et debatmøde om definitionen på sf.

Forsiden til en af de tidlige numre af Proxima, som stadigvæk i dag udgives af Science Fiction Cirklen.
Et af de tidlige numre af Proxima

Der var også film på festivalen. På grund af lovgivning om visning af film, der ikke var i licens til offentlig forevisning, var de kun åbne for medlemmer. Men jeg konstaterede jo, at foreningen Science Fiction Cirklen, der havde arrangeret denne festival, udgav et blad, Proxima, som havde gode artikler om genren. Det udgives stadigvæk i dag. Så havde jeg ikke noget imod at blive medlem, og jeg fik et par gode filmoplevelser i løbet af weekenden.

Ellers var der foredrag og panelsamtaler, hvor jeg lærte meget nyt om genren, og ikke mindst mange hyggelige mennesker. Jeg fandt jo ud af, at der også var folk, der kunne være mine forældre, der var optaget af sf.

I kølvandet på festivalen

Nu var der endnu flere bøger, som jeg bare måtte læse. Men eksamen skulle overstås, så det blev skubbet til sommerferien, men så tog jeg ellers fat. En ny verden åbnede sig. De dystopiske klassikere syntes at sætte vores verden i et barskt perspektiv. En forfatter som Kurt Vonnegut greb mit hjerte. Min realeksamen var pæn, men havde for mange hængepartier til at jeg kunne komme i gymnasiet. Jeg planlagde et studenterkursus som alternativ og skulle efter sommerferien starte på et etårig kursus, der skulle rette hængepartierne op. Det var ikke så mange timer om dagen, så nu havde jeg ekstra tid i skoleåret.

Så begyndte Frits Remar, der var mest kendt som forfatter af krimier at lave et novellemagasin kaldet Månedens Bedste Science Fiction. Det var på lavt budget og layoutet var derfor meget billigt, men der var gode historier i det. Jeg købte det hver måned i min lokale kiosk. Jeg lånte også meget på biblioteket, og fulgte med i SFC’s udmærkede blad Proxima.

Så kom foråret 1976 med en festival af noget mindre format end festivalen i Huset. Her var der god mulighed for at lære nogle mennesker at kende, og jeg husker det som et dejligt arrangement. Da det blev holdt på Filmskolen var der i programmet indlagt nogle film, som ellers ikke var lette at komme til at se.

Herefter begyndte SFC at holde et månedligt møde, som enten kunne være med et programpunkt, foredrag eller film, eller også bare et hyggeligt sludremøde. Det var en god ide, jeg lærte mange at kende på den måde, der også interesserede sig for sf.

En vis afmatning og senere fornyet kontakt

Da jeg så begyndte på det egentlige studenterkursus, fik jeg så travlt, at mange ting måtte glide i baggrunden. Jeg kom dog til festivalen Fabula 77 i pinseweekenden 1977, som jeg husker som en berigende festival.

Det var så som jeg husker mine første år i Science Fiction Cirklen, som så ikke var helt fra foreningens start, men året efter. Det er en af mine positive ungdomserindringer.

Senere fandt jeg tilbage i Cirklen igen og har glædet mig meget over det. De senere år har den udgivet adskillige bøger, både klassikere og nye danske forfattere og faglitteratur om science fiction. Desuden en årlig originalantologi, som alle kan sende et bidrag til, hvis man skriver. Tag et kig på disse udgivelser.

Til lykke med jubilæet. Det vil blive fejret på dette års Fantasticon d. 1. – 2. juni.

Udgivet i Forfatterliv, Litterære genrer, Om forfatteren, Science fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere

Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere, en antologi fra Underskoven
Forsiden af Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere

Så blev den præsenteret på Forfatterforeningens lokaler, Strandgade 6 på Christianshavn torsdag d. 17. september, en bog som nogen af os har ventet på, en antologi med tekster af ikke så kendte forfattere. Ja, titlen er Gaven til Dig fra Danmarks mindre kendte forfattere, og nu hvor jeg har prøvet at have bogen i hånden må jeg sige: hvilket smukt design. Alene forsiden, som du ser til venstre, men også hele trykket, designet, følelsen af at have den i hånden. Stor tak til redaktionen Bo Lillesøe, Martin Simonsen, Nikolaj Kristian Carlsen og Thurston Magnus for at gøre den mulig.

Køb bogen her

Arrangementet

Selve eftermiddagen forløb i en god atmosfære i de fornemme lokaler, der har været beboet af både Tordenskjold og Grundtvig. Vi indledte med at møde op og få et eksemplar af bogen, hvorpå Bo åbnede ballet med at fortælle om tilblivelsen og hvordan den havde været længe undervejs på grund af coronakrisen. Vi fik skålet for den med champagne.

Så kom den lange oplæsningssession, hvor hver af de forfattere, der var repræsenterede i antologien, læste deres tekster op, og hvor var der mange gode. Det er svært at nævne nogen enkelte, så gode var de. Atmosfæren var god og varm og præget af stor glæde over den ny antologi.

Se billeder fra dagen.

Nærmere omtale af Underskoven

Adskillige deltagerne kendte jo hinanden, vi har kommet i Underskoven. Den er nærmere omtalt i indlægget Oplæsning for åben mikrofon. Det er et forum for oplæsning i København, der har åben mikrofon den første torsdag i måneden. Det blev startet i 2004 af Bo Lillesøe, der har udgivet adskillige bøger og beskæftiget sig med den japanske digtform haiku. Han kører det stadig med Nikolaj Kristian Carlsen, der er fotograf og skriver klassisk udformede digte. Det har tidligere været i Huset i København, men nu er det i Vesterbro Kulturhus.

Nærmere omtale af Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere.

Underskoven har tidligere udgivet tre antologier. Nu er det så blevet til den fjerde. Der er så i alt 35 bidragydere, forfattere og illustratorer. I forhold til de tidligere er der flere prosatekster i form af noveller. Det er en god ting i en tid hvor noveller har det svært. Som ovenfor nævnt tør jeg ikke nævne navne, da alle teksterne er gode på hver deres måde. Ja, denne blogs ejer har også to tekster med, jeg håber også de er gode he he. Der er både de frie digte, som de fleste digte jo er i dag. Der er klassisk formede med rim, sågar en sonetkrans og selvfølgelig den japanske form haiku. Det er mangfoldige emner der tages op, både personlige og aktuelle, og når man læser er det som en tur i sindet krinkelkroge.

Ja, den kan anbefales som en hilsen fra den del af det litterære landskab, der ikke er så synligt, men har meget godt at byde på.

Køb bogen her

Udgivet i Boganbefaling, Kortprosa, Lyrik, Om forfatteren | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Tong den Vise drage og andre fortællinger

Tong den Vise Drage og andre fortællinger
Forsiden til Tong den Vise Drage og andre fortællinger

Dette er min samling af fantasy, eventyr og dyrefabler kaldet Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Den blev egentlig til som enkelthistorier uden at jeg tænkte den skulle være en samling. Den blev så en samling efterhånden.

Kan købes hos Saxo

Eller bestil til hjemlån på bibliotek.dk

Første forsøg med eventyr og fabel

I første omgang var det fordi jeg ville forsøge mig med de gode gamle klassiske genrer, eventyret og fablen. Jeg fik ideen til en kærlig parodi på de gamle folkeeventyr og skrev en historie om et møde mellem en fæl trold, som de kendes fra folkeeventyrerne, og en godmodig trold, som kendes fra især Herman Stillings troldehistorier. Det blev til BogPeter og SlapHans, som jeg publicerede på Nettet i 2005. Til min store overraskelse blev den set af nogen fra Gyldendal, der ville bruge den til deres online-undervisningsmaterialer til brug i Folkeskolen.

Det gav mig blod på tanden til at søge mere ind i fantasien. Det næste var en dyrefabel, Travhesten og Pakæslet. Mange kender måske Æsops fabel om en hest og et æsel, hvor hesten er arrogant og ikke vil nedlade sig til at hjælpe æslet med læsset. Med tanke på at man kan snobbe nedad, lavede jeg den historie, hvor æslet snobber nedad. Som det sker i dyrefablerne går det galt for det dyr, der besidder en typisk menneskelig tåbelighed. Jeg publicerede den online i 2005, og stor var min glæde og forbavselse, da denne historie blev brugt i Folkeskolens afgangseksamen.

De to historier har siden været brugt så ofte i Folkeskolen, at det har givet et pænt beløb fra CopyDan hvert år.

Kronos og en ny fabel

Det gav mig den tanke, at eventyret var en god genre for mig. Som ynder af den græske mytologi skrev jeg et eventyr om de græske guder med den græske titan Kronos, der styrer tiden (tænk bare på et ord som kronologisk). Han undrer sig over, at menneskene vil have ham til at gå og slå ham ihjel. Jeg har også skrevet digte, hvor jeg gør grin med de ting vi ofte går og siger om tiden i daglig tale. I det hele taget ynder jeg at gøre grin med mange ting vi går og siger, ofte tankeløst. Her havde jeg mulighed for at gøre grin med udtryk vi siger om tiden i eventyrets form. Især da Kronos får visdommens gudinde Athene til at udvirke, at nogen af talemåderne bliver bogstavelige og sætter nogen menneskers liv på den anden ende.

Det næste blev en fortælling om en kylling, der er sort og bliver mobbet for det. Den var lidt inspireret af tegneserieudgaven af Disney-tegnefilmen fra 1934 Den Kloge Lille Høne (her viste Anders And sig første gang), hvor en af kyllingerne er sort. Min historie går videre og skildrer hvordan det går hønen som voksen, da hun får kyllinger og sætter mange sorte kyllinger i verden. Den endte med at blive en historie om racisme. Slutningen er ikke noget, jeg anbefaler som en god løsning, men et billede på hvordan det ofte går i virkeligheden. Selvfølgelig ville jeg også forsøge med juleeventyr, men de er i en separat samling.

Tong den Vise Drage

En kinesisk drage
En kinesisk drage

Ideen til titelnovellen kom af, at ligesom jeg i troldehistorien spillede to typer af trolde ud med hinanden, så ville jeg også lave en historie om en kinesisk drage mod en typisk vestlig drage, der spyer ild og samler guld. I Kinas klassiske mytologi er dragerne gode væsener, der skal passe på at floderne ikke går over deres bredder og lære menneskene visdom.

Kort om handlingen

Titelfiguren Tong får besøg af en fætter fra Vesten, Baff, der er hyret af landets kejser til at beskytte hans slot mod et ulmende oprør. Tong forvandler sig til en gammel vismand for at lære kejseren at regere med klogskab og mildhed. Kejseren går ind på at prøve Tongs anbefalinger i en enkelt landsby, og Tong slår sig i sin menneskeskikkelse ned som dommer i denne by. Han må se den gamle sandhed i øjnene, at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Historiens karakteristika.

Denne historie var tænkt som en kærlig parodi ligesom troldehistorien, men den udviklede sig til at antage en mørk pessimistisk tone. Dog giver jeg et glimt af håb ved – SPOILER ALERT! – at Baff har fået et andet sind. Til sidst redder den familie, som dragerne er blevet venner med.

Historien blev også længere end jeg havde forestillet mig. Jeg inddelte den i kapitler og betegnede den som kortroman. Den er så nærmere moderne fantasy end de andre historier, men den bryder med konventionerne. Dels ved at en kæmpende drage kan ændre sig og derved virke menneskelig, men også ved at det i modsætning til det højmiddelalderlige ved meget fantasy mere er senmiddelalderligt. Kanonen er blevet opfundet, og dermed er der ikke brug for de kæmpende drager længere. Det bryder lidt med de almindelige fantasykonventioner, men som jeg jo har skrevet tidligere: genrer skal ikke være en spændetrøje.

Udgivelse af samlingen

Promovideo til Tong den Vise Drage

Da e-bogsformatet kom forsøgte jeg at udgive dragehistorien i dette format. Da lavede jeg en promoveringsvideo, som du kan se til højre. OBS! Det afsluttende link gælder ikke mere.

Så kom det med formatet Print on Demand, hvor bogen trykkes efterhånden som den bliver bestilt. Da samlede jeg de ovennævnte noveller i en samling og gjorde dragehistorien til titelnovelle. Jeg skrev en ny historie, Drengen, Dragen og Den fremmede. Den foregår i samme univers som titelhistorien, men er mere lys og let i tonen, selv om den viderefører temaet med den umulige tåbelighed hos mennesker.

Bogen blev til Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Som denne samling sendte jeg bogen ud i trykt udgave. Jeg lavede den også i e-bogsformat og lydbogsformat, hvor jeg selv læste op. Jeg kunne godt tænke mig at skrive flere eventyr og fabler, men jeg venter på inspirationen.

Jeg havde så to historier, som måtte kaldes juleeventyr, dem har jeg udgivet separat som Moderne Julenisser.

Rækkefølgen

Her var det så med at sætte dem i en rækkefølge. Det kan godt have betydning for oplevelsen, når samlingen læses fra start til slut. Jeg er klar over, at det ikke er alle der gør det. Efter den mørke titelhistorie anbragte jeg troldehistorien for at det ikke bare skulle være trist. Dernæst de to dyrefabler, der er sørgelige. Så anbragte jeg den med tidens gud og den mere muntre dragehistorie til sidst. Forhåbentlig letter det stemningen lidt.

Men dette er så mine forsøg i fantastikken. Om jeg skriver flere vil tiden vise. Det var igen en talemåde om tiden 😉 .

Kan købes hos Saxo

Eller bestil til hjemlån på bibliotek.dk

Andre indlæg om mine udgivelser

Samlet præsentation af mit forfatterskab

Udgivet i Eventyr, Fabel, Fantasy, Kortprosa, Mine udgivelser, Noveller | Tagget , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Tanker ved et tronskifte

Så har vi i dag set et tronskifte, nogen har været til stede, andre har ligesom jeg siddet og fulgt det på tv-skærmen. På grund af rygproblemer kan jeg ikke stå stille lang tid ad gangen. Det minder mig også om, at tiden går og alderen kommer. 52 år har Dronning Margrethe siddet på tronen, og det har vakt minder i dag. For 52 år siden gik jeg i 7. klasse og var med mine forældre inde ved Christiansborg og se hende blive udråbt af den daværende statsminister Jens Otto Krag.

Det forrige tronskifte

I tv blev det sagt, at dagen i dag vil blive husket, alle kan huske hvad de lavede og hvor de var. Det skal nok være rigtigt. Den 13. januar var jeg om aftenen til en opførelse af en rock-musical. Da kongen var meget syg, var jeg spændt på om forestillingen blev aflyst, fordi kongen var gået bort. Forestillingen blev gennemført. På vej hjem i bus passerede jeg gennem Rådhuspladsen, hvor Politikkens lysavis meddelte, at nu var han død. Det var sket for godt et kvarter siden.

Næste dag skulle Margrethe udråbes, og det blev det tre gange. Det var tydeligt svært for hende efter lige at have mistet sin far, men hun klarede det.

Og hvad lavede jeg udover at synke aftenens oplevelse af en rock-musical? Det var lørdag, så jeg havde fri fra skole. Den gang blev man delt efter syvende mellem dem, der skulle i realskolen og dem, der skulle i den mindre boglige ottende. Jeg havde søgt realen og ventede spændt på skolens afgørelse. Så vidt jeg husker kom den ret hurtigt efter denne dag. Det var ekstra følsomt, for min klasse var de skoleår præget af mobning og ballade. De værste bøller skulle i ottende, så det var meget afgørende for mig at blive kendt egnet til realen, og heldigvis stod der egnet i det brev, der snart kom fra skolen.

Den gang var det ikke så suspekt at være republikaner, som det er i dag. Den almindelige stemning på skolen var, at kongehuset var noget pjat, det var latterligt at være royalist. Muligvis kan det føres tilbage til, at vi lige havde haft ungdomsoprøret med oprør mod autoriteter.

Dagens tronskifte

Hvor er jeg så i dag? Inde i det år, hvor jeg kan få folkepension når min fødselsdag oprinder til efteråret og kan godt forstå dronningen. Hun vil sikkert gerne have mere tid til at være kreativ, lave billeder og designe. Også jeg glæder mig til her ved et tronskifte til, at jeg kan sige farvel til brødjobbet og få mere tid til at skrive og lave noget musik. Jeg regner med et par nye bogudgivelser og nye sange i det nye år. Jeg vender tilbage med flere detaljer.

Men jeg vil ikke forsømme en mulighed for at relancere tidligere udgivelser. Valentin den 14. februar er ved at være tæt på, og jeg regner med at gøre et fremstød for min digtsamling En Hastig Sommer i den forbindelse.

Tak og velkommen

Jeg vil så også her sige som så mange andre, tak til dronning Margrete for 52 år, hvor hun har gjort det godt og beriget os på forskellige måder. Velkommen til Frederik og Mary, jeg ser frem til tiden, hvor I skal stå i spidsen for Danmark

Udgivet i Forfatterliv, Mine skriveprojekter, Mine udgivelser, Om forfatteren | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sproglige nytårsløjer

En stjernekaster, som ofte bruges med andre nytårsløjer.

Nytårsårsskiftet giver ofte anledning til sprogforviklinger. Allerede da jeg var barn, syntes mig og mine klassekammerater det var vældig morsomt efter juleferien at spørge: ”Hvad har du fået i julegave i år?” Der var altid nogen, der plumpede i og begyndte at fortælle hvad de havde fået juleaften, og så kunne man stå med det smørrede grin: ”Nej, da ikke i år.”Sådan kan man lave sproglige nytårsløjer.

En gang jeg holdt nytår med familien, sagde jeg efter årsskiftet: ”Vi har ikke fået købt noget nytårsnatmad i år.” Min dengang stadigvæk levende og friske mormor svarede: ”Jo, da, jeg har købt rigeligt til os alle.” Hertil svarede jeg da også: ”Nej, da ikke i år.” Så forstod alle den og grinede.

En anden gang oplevede jeg på en nytårslejr, at vi skulle ind og have natmad efter årsskiftet, hvor en af de andre deltagere sagde til mig: ”Kan den mad spises? Den har stået siden sidste år.” Jeg plumpede i og så lidt betænkelig ud, indtil jeg lige fik tænkt mig om.

Men efter årsskiftet til 2000 fik vi nogle nye muligheder. Jeg hørte blandt andet en sige, at han ikke var blevet vasket siden sidste årtusind. En anden sagde, at det var længe siden, han havde været ung, det var i sidste årtusind.

I starten af dette årtusinde eksisterede færgerne til Sverige endnu, og jeg sejlede en weekend over ved Dragør-Limhamn. Der hørte jeg også i cafeteriaet en far sige til sin søn: ”Du synes vel jeg er en gammel tosse.” Sønnen svarede: ”Jo da, far, du blev jo født i sidste årtusind.” Hans far begyndte at skælde ud, indtil han opdagede den – og så grinede han.

Spøg og skæmt butikkerne kan godt gå hjem og lægge sig, der er rigelige muligheder i vort danske sprog for nogle sproglige nytårsløjer.

Godt nytår!

Udgivet i Sprogbrug | Tagget , , | Skriv en kommentar

Glædelig jul og godt nytår

Julestjerne betyder glædelig julI de sidste tid har jeg ikke været særlig aktiv på denne blog. Dels har jeg haft sygdom i familien, der har taget noget tid, heldigvis endte det godt. Dels har jeg selv haft nogle problemer med forkølelse, som i høj grad har siddet på stemmen. Det med stemmen har også hindret mig i at indspille videoer og andet. Men nu er det passende at starte igen med at ønske glædelig jul til alle jer, der følger mig og så jer, der af og til dumper ind.

Julens betydning for mig

Det passer hvad jeg en gang hørte en sige, at julen har en vemodig streng i sig, fordi en forvarsler, at nu slutter året. Derfor siger vi jo også ofte godt nytår i samme åndedrag, og det vil jeg også ønske jer. Nu hvor jeg skriver dette er jeg nogenlunde frisk igen, men hoster stadigvæk lidt. Som sædvanlig er der jo meget der skal nås op til julen. I min branche – underviserbranchen – er det især pusterummet omkring jul og nytår, der betyder noget. Der er også lidt tid til at tænke.

Et blik tilbage og fremad

Når jeg nu ser tilbage på året, så glæder jeg mig over et år, hvor jeg fik et par tekster med i en fin antologi, det kan der læses mere om på mit indlæg Gaven. Samtidig fik jeg også skred i min sangskrivning, godt hjulpet på vej af at have fundet et forum at præsentere dem i, besøg gerne min YouTube-kanal. Jeg har også arbejdet på at finpudse min første roman, som jeg regner med at udgive næste år. Derudover planlægger jeg også en ny samling digte, som nok bliver i mit mere pjattede hjørne. Måske en ny novellesamling.

Men nu vil jeg foreløbig bare ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Udgivet i Forfatterliv, Om denne forfatterblog, Om forfatteren | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Moderne julenisser

Forsiden til Moderne Julenisser
Forsiden til Moderne Julenisser

Da jeg midt på året udgav en række indlæg, der præsenterede mit bagkatalog af udgivelser, gemte jeg denne her til nu. Der ville helt sikkert ikke være nogen der gad høre om den før, da det er juleeventyr om nisser. De var førhen var onde væsener, der kunne gøre ubodelig skade på mennesker og dyr, hvis de blev vrede. I dag er de blevet små hyggelige væsener som vi morer os over ved juletid. Hvis nu nisserne var virkelige, hvad mon de så siger til den forandring? Derfor har jeg kaldt bogen Moderne Julenisser.

Køb den her

Eller bestil den til hjemlån

Baggrunden for bogen

Da jeg redigerede min samling Tong den Vise Drage havde jeg også de her to nissehistorier. Jeg overvejede at sætte dem til sidst under overskriften Juleeventyr. Jeg valgte dog at udgive dem i en separat bog. Det var i 2015. Det var lettere dengang der var flere historier i magasinerne og man derfor kunne få trykt julehistorierne i deres julenumre. Der lød jeg vist som en gammel konservativ stodder.

Den gamle, den kloge og den dumme nisse

Det er så en bog med kun to historier. Jeg har et lille forord, hvor jeg fortæller lidt om baggrunden og nissetroen før og nu.

Den første historie er Den Gamle, den Kloge og den Dumme Nisse (kan du se hvilken filmtitel titlen er inspireret af? Se her om du gættede rigtigt!). Den handler om nisser der lever i skovbunden tæt ved en typisk forstad, hvor der før var landbrug. De undrer sig over, at menneskene ikke tror på dem mere, og en af dem har sat sig for at finde ud af hvorfor. Hans trofaste følgesvend er ikke ligefrem alt for klog, men han kommer alligevel med på turen ud til menneskene. Med henblik på at få alderens erfaring med i ekspeditionen tager de en gammel nisse med, som knurrer noget over de nymodens nisser, der slider for Julemanden og helt har glemt deres gamle levevis som gårdboere.

De forklæder sig som mennesker og tager af sted, og Stupats alternative intelligens giver dem en del problemer. Han er nærmest Fedtmule i nisseudgave, og jeg skrev netop de scener, hvor han dummer sig på den måde, at jeg tænkte på hvad Fedtmule ville have gjort her. Min forkærlighed for at lege med sproget fik afløb ved, at de alle tre misforstår vendinger som “en gammel nisse” og udtryk som hønisse og vatnisse.

De bliver så gode venner med en menneskefamilie, der har en tungsindig datter. De får dem overbevist om, at de virkelig er nisser og inviterer dem til fest i skoven. SPOILER ALERT! Det bliver Stupats dumhed, der får den tungsindige datter til at le og blive i godt humør.

Gårdnisse for en dag

Den anden historie er så formet som et klassisk eventyr. En nisse på julemandens værksted er godt træt af at slide og slæbe for den gamle tyksak med det hvide skæg. Han drømmer om at leve som nisserne før i tiden, hvor de drillede gårdejerne på de gårde de holdt til.

Da han så redder en bedaget kvinde, som viser sig at være en heks, fra at drukne, får han tre ønsker. Naturligvis ønsker han at blive gammeldags gårdnisse, og han glæder sig. Det er dog ikke så let, for ingen tror på nisser mere og det er også fyldt med farer. Så det han drømte om er ikke så sjovt som han troede.

Den er så helt og holdent formet med de klassiske tretal, her de tre ønsker, og som i de gamle folkeeventyr om tre ønsker SPOILER ALERT! bruges de to første ønsker dårligt, og det sidste ønske må rage kastanjerne ud af ilden efter det. Så har han fundet ud af, at det er bedre at være en af de moderne julenisser.

Bogens efterliv

Den har solgt pø om pø ved juletid siden jeg udsendte den. Jeg har også bemærket, at e-udgaven har fået et pænt udlån på bibliotekerne. Det er jo en bog til en bestemt tid af året, så det er jo mest der de lånes.

Promoveringsvideo for Moderne Julenisser

Jeg lavede så en video til at promovere den, som kan ses her til højre. Det er i virkeligheden et potpourri af julemelodier om nisser tilsat nogle billeder og lidt tekst om bogen.

Køb den her

Eller bestil den til hjemlån

Andre indlæg om mine udgivelser

Samlet præsentation af mit forfatterskab

Udgivet i Boganbefaling, Eventyr, Fantasy, Mine udgivelser | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar