Skriv bedre digte

Forsiden til Skriv bedre digte
Forsiden til Skriv bedre digte

Jeg skrev godt nok i et tidligere indlæg, at jeg nok ikke ville lave boganmeldelser på denne blog. Jeg synes så alligevel jeg vil anbefale bøger, som måske kan være til hjælp for andre, der skriver. Det drejer sig om Skriv Bedre Digte af Abalie A & Peter Fjordvang. OBS! Skriver du prosatekster så har jeg en anmeldelse af Skriveredskaber.

De tørre facts:

Forlag: BooksOnDemand 2011

ISBN: 978-87-7114-352-2

Pris: 299 kr.

Køb den hos Saxo

Præsentation af Skriv Bedre Digte

Af de mange bøger om at skrive, der findes på markedet er der ikke mange, der lige drejer sig om digte. De få, der findes, behandler områder som versefødder, strofeformer, rytme og rim og lignende tekniske ting til gammeldags bundne digte. Det er også udmærket, især hvis det skal være en sangtekst, men i dag er digte ofte på tryk og skrevet i frie former. Når alting flyder på den måde, kan man så have en håndbog i digtning?

Ja, for også de fritformede digte har virkemidler, som kan læres og opøves. Tak til forfatterparret til denne bog for at udfylde dette hul. Som der skrives i indledningen, adskillige af nutidens poeter kunne trænge til vejledning.

Peter Fjordvang er cand. mag i moderne medier, men har så også holdt en del skriveundervisning og digtgrupper.

Abalie A er en ung lyriker, der har været med i en af hans digtgrupper og selv har udgivet en digtsamling og læst op ved flere lejligheder. Eksemplerne er hentet fra hendes digte – det er lige før bogen også er en Abalie A-digtsamling. Mange af dem er også gode, men hvor meget af det andet står hun så for, og hvad er Peter Fjordvang? Det er ikke helt tydeligt.

Bogens indhold

Det gør heller ikke noget, for der er meget at hente på bogens sider for digtere, der vil blive bedre til at skrive. Virkemidlerne er forsynet med points, fra et til tre. Et point betyder, at virkemidlet er let at bruge for de fleste, to betyder at det kræver noget øvelse, tre at det kræver meget øvelse og erfaring. Dette pointsystem er godt at have i mente under læsningen af bogen. Efter redegørelsen for dette pointsystem får vi en indføring i, hvad et digt er og hvad der kendetegner det.

Digtets enkeltdele

Så har vi et kapitel om digtets enkeltdele, hvor vi får en forklaring på grundlæggende begreber. Der er så også et afsnit om digtgenrer i nyere lyrik, både i bunden form og på frie vers. Det sidste er så, hvad bogen tager udgangspunkt i. De bundne former er jo behandlet andre steder.

Her behandles også spørgsmål som, hvad der er et godt digt, at nå målgruppen vigtige regler og andre ting. Her er mange faldgruber, som nok alle lyrikere er faldet i fra tid til anden, men så er der noget at have med sig, når man vurderer og redigerer sine tekster.

Virkemidlerne

Så kommer de tre kapitler, hvor virkemidlerne gennemgås, Sproget, Rytmen og Formen. Virkemidlerne er sorteret efter om de hører under en af de tre. Her kan vi finde noget at arbejde med, forsynet med et teksteksempel. Disse tre kapitler kan bruges som håndbog, når man tænker over nogle måder at udtrykke sig på, eller man kan bruge den til øvelse i anvendelsen af et virkemiddel. Der er meget at tænke over, f.eks. at et brud på en verselinje ikke er tilfældig, som halvfjerdsernes knækprosa ofte blev beskyldt for, i varierende grad med rette. Eller hvordan man kan bruge gentagelsen.

Så er der også jeg-form, du-form og 3. person, som man også ofte behandler i forbindelse med prosatekster, men absolut har stor betydning i forbindelse med digte. Der er nok at tage fat på, hvis jeg skulle nævne det hele her, så ville det blive ren opremsning.

Karakteristik af bogen

Hvert enkelt afsnit er skrevet i en letfattelig og pædagogisk form, ingen behøver at frygte højtravende sprog eller fremmedord. Det bliver også godt illustreret af et digt.

Noget af hovedpointen er, at der ikke er et overflødigt ord i et godt digt. Det er et koncentreret kort udtryk. Det samles der også op på i sidste kapitel Om digtprocessen. Det er summen af virkemidler, der skaber budskabet i et digt. Her tales der om fire søjler: jeg kan – at man har tilegnet sig virkemidlerne, jeg gør – hvordan man bruger virkemidlerne, jeg viser – Hvordan digtet formidles på tryk og ved oplæsning, hvordan det påvirker opfattelsen og jeg er – hvor meget af ens egen følelse og sansning, der er med. Det har varieret i litteraturhistorien, hvad der langt vægt på af disse søjler, men ifølge forfatterparret bør der være en ligelig balance mellem disse fire. Det er jo også derfor de kaldes søjler.

Der kommer et afsnit om digterkendelse. Det siges, at det ikke er nok at kunne virkemidlerne, man kan også komme langt med fornuft og erfaring af, hvordan digtene virker. Her har vi en glimrende indføring i at give og modtage kritik. Det må siges at være en værdifuld færdighed, uanset hvad man skriver, Så noget om at skrive kort, udførligt og at bryde reglerne på den ”rigtige” måde.

Bogen slutter med en række øvelser, en sanseøvelse, omsætte tekst til digt, at rable af sig og andre øvelser, der kan hjælpe videre med digtningen.

Skriv Bedre Digte er en håndbog, der udfylder en mangel på bogmarkedet. Velegnet til forfattere, der i større eller mindre grad skriver lyrik. Den er lærerig og velskrevet.

Hvad med sangtekster? Se mit indlæg Sangtekster og skreven lyrik.

Køb den hos Saxo

Dette indlæg blev udgivet i Boganbefaling, Litterære genrer, Lyrik, Skrivebøger og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *