Denne bog kom som e-bog i 2011, men i 2015 fik jeg muligheden for at lave den som print on demand. Det er noveller, der er skrevet over flere år og ikke oprindelig var tænkt som en samlet novellesamling. Men det fik jeg så ideen til, da e-bogsformatet kom, og jeg valgte at opkalde den efter den første novelle Naboskab.
Eller bestil den til hjemlån
Redigering af rækkefølge
I dag er det almindeligt at novellesamlinger har et gennemgående tema. Ved at se teksterne igennem fandt jeg ud af, at mange af dem handlede om mennesker, der er tæt op ad hinanden, men ikke rigtig kan kommunikere. De kender hinanden mere eller mindre dårligt. Nogle noveller blev sorteret fra. De handler om noget andet og kommer eventuelt i en kommende samling.
De første noveller
Titlen Naboskab er ironisk. Den refererer til det, at man kan være naboer uden at kende hinanden. Det var mit første forsøg på at skrive i den klassiske novelleform. Her er det reglen, at den skal foregå på et sted og over kort tid og have en overraskende slutpointe. Den fortæller om en yngre enlig mand, der bor i en betonforstad. Vi følger ham en weekend, hvor han har fri fra sit ufaglærte job. Han møder nogen gange sin nabo, men synes det er længe siden han har set hende. Ingen spoiler her, men jeg holder reglen med den overraskende slutning.
Jeg lavede så en novelle, der i højere grad skulle være den moderne type novelle, der bare følger et forløb over et tidsrum. Det blev novellen På Tankens Slot om en ung kvinde, der har mistet sin kæreste ved en trafikulykke. Vi følger hende i løbet af en dag på hendes uddannelse, hvor ingen opdager hvad der er sket. Jeg kunne så ikke lade være med at lave et dramatisk crescendo til sidst. Det kom nærmest af sig selv, da jeg skrev historien. Titlen er hentet fra Hostrups syngestykke Genboerne og er i lighed med titelnovellens Naboskab ironisk.
Forsøg på at afveksle
Selv om de to historier blev til lige efter hinanden, valgte jeg at lægge to andre historier mellem de to. Ellers ville samlingen starte med to triste historier. Nu er novellen Splinten også noget mørk i tonen, men ikke så meget som de to førnævnte. Det er om en mand, der som kæphest har al den forfærdelige vold i samfundet og der burde være højere straffe. Han ville også gerne have, at hans søn skulle være mere sportslig. Den er set gennem hans naive hustrus øjne. Også den er klassisk opbygget med en slutpointe.
Nu syntes jeg det var på sin plads med noget, der var mere let i tonen. Derfor lagde jeg en historie imellem, som var lidt mere let i tonen. Den har titlen Hvad Voksne Mennesker dog Kan Finde På. Den er fortalt i jeg-form – og jeg’et er ikke mig selv! – der er pendler. En dag på vej hjem kommer han til at sidde i toget med en ubehagelig, kværulantisk type, der er en plage for både togpersonale og passagerer. Jeg kan ikke forklare titlen uden at spoile.
Kortprosa
Det er så noveller i egentlig forstand, men bogen har så også korte tekster, kaldet kortprosatekster. I løbet af den tid jeg publicerede nogle tekster på Nettet opdagede jeg kortprosaen. Det er et forholdsvist moderne fænomen, selv om tidligere forfattere har forsøgt sig. De senere år har det så været almindeligt at man eksperimenterede med korte tekster, der ikke faldt ind under de gængse korte prosaformer. Disse korte tekster fylder meget i resten af bogen uden at være enerådende.
Der er en tekst med en, der er på vej i toget til en fest, han ikke rigtig har lyst til. En anden tekst er formet som et selvmordsbrev fra en arbejdsledig. En er om en skoledreng, der er søvnløs på grund af mobning, og hvis forældre ikke kan forstå hans konstante træthed, den ligner så nok mere en egentlig novelle. Så er der en om en tur i supermarkedet. En anden tænker over hvordan det ville være hvis vi gik i vinterhi. Der er også en, der handler om en dag med solformørkelse, der så for en tid giver nogle mennesker lidt fællesskab, der fuser ud igen. Og en, der handler om en student på kollegie, der går med modstridende tanker om en bofælle, der ikke kommer særlig godt ud af det med de andre. Det kan også siges at være en historie om naboskab. Endelig er der en lille tekst om et besøg på et gammelkendt feriested, hvor meget er forandret.
Problemer omkring teksternes alder
Disse tekster er så nogen, hvor jeg prøver andre former af og prøver forskellige synsvinkler. Men så er der alligevel midt i dem en historie, Overtrækket, om en ung ludoman, der er kommet i økonomisk uføre på grund af sin last. Den er så også en gængs novelle. Den har noget af den samme struktur som samlingens titelnovelle.
Især den aktualiserede problemet ved realistiske noveller i vor tid. Når netop bogens noveller er skrevet spredt over en længere årrække, så er der sket en teknologisk udvikling, som gør nogle af dem lidt forældede. I denne ludomanhistorie overtrækker han på en måde, som ikke kan lade sig gøre i dag.
I mange andre af historierne vil man nok undre sig over fraværet af mobiltelefoner og Internet. Jeg valgte efter moden overvejelse at lade dem stå som de var og lave et forord, hvor jeg gør rede for, at de er skrevet over en årrække. De handler jo om evigt aktuelle menneskelige relationer, som ikke berøres af teknologiske forandringer. Derfor lod jeg teksterne stå som de var.
Den afsluttende kortroman
Bogens afsluttende historie falder lidt i temaets grænseområde. Det er en kortroman, en tekst der er for lang til at være en novelle, men for kort til at være en roman. Det har været en form, der passede mig. De er korte nok til at man kan se en ende på arbejdet med dem, men lange nok til at man kan komme i dybden.
Titlen er Festivalen med Sharon. Den foregår i løbet af Tønder Festivalen. Jeg fik ideen, da der var en der sagde, at der er skrevet et hav af historier fra rockmiljøet, men ikke mange fra folkemusikmiljøet. Da jeg kender det miljø indefra, besluttede jeg at skrive den historie. Handlingen er kort fortalt, at to yngre mænd, som danner en folk duo, skal spille på festivalen. Der møder de en irsk sangerinde, og den ene af dem, John, bliver vildt forelsket i hende. Det antydes, at hun har en trist baggrundshistorie. Jeg gør meget ud af at fortælle om deres samvær og de følelsesmæssige reaktioner.
Overvejelser omkring banaliteter
Jeg måtte overveje en hel del i forbindelse med den. Jeg ville undgå det banale og klichéprægede. Læs evt. mit indlæg om Kærlighed i Litteraturen. Sharon er nok køn, men ikke dødlækker. John er heller ikke typen på en førsteelsker. Det ville jeg undgå.
Derfor skulle den ikke have en typisk rosenrød happy ending. SPOILER FORUDE – Jeg valgte at lade den slutte håbefuldt, åbne for at der kunne komme et forhold mellem de to. Eventuelle romancefans bliver ikke snydt for en kærlighedsscene i den forbindelse.
Efterliv
Forsiden blev designet af Kenny Weng. Jeg synes den fint illustrerer det betonslum nogle af historierne foregår i. Den specielle form kan sige en del om hvor svært det er med naboskab i sådan en boligblok. Med dette har jeg så samlet nogen af mine realistiske noveller som en modpol til min samling af eventyr og fabler. Den har solgt forholdsvis rimeligt, når jeg har præsenteret den. Det er nok lettere at sælge forholdsvis ukendte bøger, når læserne møder forfatteren.
Jeg lavede video for at promovere den:
Eller bestil den til hjemlån
Andre indlæg om mine udgivelser
- Tong den Vise Drage og andre fortællinger (fantasy, eventyr og fabler)
- Moderne Julenisser (juleeventyr)
- Københavner Shots (digtsamling)
- En Hastig Sommer (digtsamling)
- Verden af i Dag (digtsamling)
- Kort sagt (digtsamling)
This is very attention-grabbing, You are a very skilled blogger. I have joined your rss feed and look forward to…