Skriv bedre digte

Forsiden til Skriv bedre digte
Forsiden til Skriv bedre digte

Jeg skrev godt nok i et tidligere indlæg, at jeg nok ikke ville lave boganmeldelser på denne blog. Jeg synes så alligevel jeg vil anbefale bøger, som måske kan være til hjælp for andre, der skriver. Det drejer sig om Skriv Bedre Digte af Abalie A & Peter Fjordvang. OBS! Skriver du prosatekster så har jeg en anmeldelse af Skriveredskaber.

De tørre facts:

Forlag: BooksOnDemand 2011

ISBN: 978-87-7114-352-2

Pris: 299 kr.

Køb den hos Saxo

Præsentation af Skriv Bedre Digte

Af de mange bøger om at skrive, der findes på markedet er der ikke mange, der lige drejer sig om digte. De få, der findes, behandler områder som versefødder, strofeformer, rytme og rim og lignende tekniske ting til gammeldags bundne digte. Det er også udmærket, især hvis det skal være en sangtekst, men i dag er digte ofte på tryk og skrevet i frie former. Når alting flyder på den måde, kan man så have en håndbog i digtning?

Ja, for også de fritformede digte har virkemidler, som kan læres og opøves. Tak til forfatterparret til denne bog for at udfylde dette hul. Som der skrives i indledningen, adskillige af nutidens poeter kunne trænge til vejledning.

Peter Fjordvang er cand. mag i moderne medier, men har så også holdt en del skriveundervisning og digtgrupper.

Abalie A er en ung lyriker, der har været med i en af hans digtgrupper og selv har udgivet en digtsamling og læst op ved flere lejligheder. Eksemplerne er hentet fra hendes digte – det er lige før bogen også er en Abalie A-digtsamling. Mange af dem er også gode, men hvor meget af det andet står hun så for, og hvad er Peter Fjordvang? Det er ikke helt tydeligt.

Bogens indhold

Det gør heller ikke noget, for der er meget at hente på bogens sider for digtere, der vil blive bedre til at skrive. Virkemidlerne er forsynet med points, fra et til tre. Et point betyder, at virkemidlet er let at bruge for de fleste, to betyder at det kræver noget øvelse, tre at det kræver meget øvelse og erfaring. Dette pointsystem er godt at have i mente under læsningen af bogen. Efter redegørelsen for dette pointsystem får vi en indføring i, hvad et digt er og hvad der kendetegner det.

Digtets enkeltdele

Så har vi et kapitel om digtets enkeltdele, hvor vi får en forklaring på grundlæggende begreber. Der er så også et afsnit om digtgenrer i nyere lyrik, både i bunden form og på frie vers. Det sidste er så, hvad bogen tager udgangspunkt i. De bundne former er jo behandlet andre steder.

Her behandles også spørgsmål som, hvad der er et godt digt, at nå målgruppen vigtige regler og andre ting. Her er mange faldgruber, som nok alle lyrikere er faldet i fra tid til anden, men så er der noget at have med sig, når man vurderer og redigerer sine tekster.

Virkemidlerne

Så kommer de tre kapitler, hvor virkemidlerne gennemgås, Sproget, Rytmen og Formen. Virkemidlerne er sorteret efter om de hører under en af de tre. Her kan vi finde noget at arbejde med, forsynet med et teksteksempel. Disse tre kapitler kan bruges som håndbog, når man tænker over nogle måder at udtrykke sig på, eller man kan bruge den til øvelse i anvendelsen af et virkemiddel. Der er meget at tænke over, f.eks. at et brud på en verselinje ikke er tilfældig, som halvfjerdsernes knækprosa ofte blev beskyldt for, i varierende grad med rette. Eller hvordan man kan bruge gentagelsen.

Så er der også jeg-form, du-form og 3. person, som man også ofte behandler i forbindelse med prosatekster, men absolut har stor betydning i forbindelse med digte. Der er nok at tage fat på, hvis jeg skulle nævne det hele her, så ville det blive ren opremsning.

Karakteristik af bogen

Hvert enkelt afsnit er skrevet i en letfattelig og pædagogisk form, ingen behøver at frygte højtravende sprog eller fremmedord. Det bliver også godt illustreret af et digt.

Noget af hovedpointen er, at der ikke er et overflødigt ord i et godt digt. Det er et koncentreret kort udtryk. Det samles der også op på i sidste kapitel Om digtprocessen. Det er summen af virkemidler, der skaber budskabet i et digt. Her tales der om fire søjler: jeg kan – at man har tilegnet sig virkemidlerne, jeg gør – hvordan man bruger virkemidlerne, jeg viser – Hvordan digtet formidles på tryk og ved oplæsning, hvordan det påvirker opfattelsen og jeg er – hvor meget af ens egen følelse og sansning, der er med. Det har varieret i litteraturhistorien, hvad der langt vægt på af disse søjler, men ifølge forfatterparret bør der være en ligelig balance mellem disse fire. Det er jo også derfor de kaldes søjler.

Der kommer et afsnit om digterkendelse. Det siges, at det ikke er nok at kunne virkemidlerne, man kan også komme langt med fornuft og erfaring af, hvordan digtene virker. Her har vi en glimrende indføring i at give og modtage kritik. Det må siges at være en værdifuld færdighed, uanset hvad man skriver, Så noget om at skrive kort, udførligt og at bryde reglerne på den ”rigtige” måde.

Bogen slutter med en række øvelser, en sanseøvelse, omsætte tekst til digt, at rable af sig og andre øvelser, der kan hjælpe videre med digtningen.

Skriv Bedre Digte er en håndbog, der udfylder en mangel på bogmarkedet. Velegnet til forfattere, der i større eller mindre grad skriver lyrik. Den er lærerig og velskrevet.

Hvad med sangtekster? Se mit indlæg Sangtekster og skreven lyrik.

Køb den hos Saxo

Udgivet i Boganbefaling, Litterære genrer, Lyrik, Skrivebøger | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

En forfatters brug af sociale medier

Der er meget snak om sociale medier. Jeg kender eksempler på nogen, der absolut ikke vil røre dem. Meget af kritikken er også berettiget, men hvis du vil ud med det, du har skrevet, så er man nødt til at sige: der er ingen vej udenom. Derfor dette indlæg om en forfatters brug af sociale medier.

Faldgruben ved sociale medier

Den private brug af de sociale medier er en helt anden ting, det er op til hver enkelt. Du har lov at vælge at bruge dem kun til dit virke som forfatter. Det er også helt sikkert, at når du skal skrive på og redigere dine tekster, så bør du lukke al brug af de sociale medier ude. Ellers kan de snart blive den mest brugte overspringshandling. Modstanderne af sociale medier har jo ret på det punkt, det bliver ofte noget med at man hele tiden bare lige skal tjekke, om der er sket noget. Også i det øjeblik jeg sidder her og skriver dette må jeg lægge bånd på mig selv for ikke at trykke på Facebook-knappen på min mobil. Netop opkomsten af smartphones må siges at have en stor del af ansvaret for afhængighed af sociale medier.

Den primære brug af sociale medier

Den primære brug af sociale medier for forfatteren vil altid være at gøre opmærksom på sine udgivelser. Der er intet galt i at bruge det til at snakke med andre forfattere og få gode råd. Facebook har mange gode fora til dette formål. Du skal bare ikke regne med, at det er her du kan sælge dine udgivelser. For at få dine værker ud bør du have kontakt med læsere, som naturligvis også kan være skribenter. Det er bare ikke nødvendigvis altid af det du skriver. På den anden side: dem der skriver det samme som du læser jo nok også det samme. Brug den sunde fornuft.

Andre anvendelser

En anden ting vil så være, at man også fortæller om sit arbejde med tekster, så læserne kan følge det. Det kan også være en god ting at gøre opmærksom på arrangementer, hvor du deltager og eventuelt også optræder. Fortæl også på opslag præcis hvornår en af dine udgivelser kommer ud, skriv det på dagen og inviter til reception/udgivelsesfest. Tag også gerne udgivelser frem fra dit bagkatalog, hvis der er en oplagt anledning.

Hvilke sociale medier skal forfatteren så bruge? De har alle deres fordele og ulemper og jeg planlægger en serie indlæg om hver enkelt af dem. Disse indlæg vil så også komme til at sige noget om fordelene og ulemperne ved de respektive medier. De almindeligste er Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn, evt. YouTube hvis du laver videoer. Der er mange andre, og du er velkommen til at nævne dem i kommentarfeltet.

Du er også velkommen til at besøge mine profiler og se hvad jeg gør, til eventuel inspiration. Brug følg-mig knapperne.

Og husk på alle de sociale medier: den bedste måde at få opmærksomhed og følgere er ved at like og helst også kommentere andres indlæg.

Første indlæg i rækken: En forfatters brug af Instagram

Andet indlæg i rækken: En forfatters brug af Facebook.

Tredje indlæg i rækken: En forfatters brug af Twitter

Fjerde indlæg i rækken: En forfatters brug af LinkedIn

Femte indlæg i rækken: En forfatters brug af YouTube

Til videre læsning: Forfatterens guide til de sociale medier af Abelone Glahn

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips, Sociale Medier | Tagget , , | 4 kommentarer

Genoptagelse af min forfatterblog

Denne forfatterblog har ligget stille i lang tid. For nogle år siden gik den ned på grund af hacking, og på grund af sygdom i familien havde jeg ikke meget tid til at sætte den op. For den sags skyld heller ikke til at skrive ret meget.

Men under coronanedlukningen havde jeg tid til at sætte den op igen. Men så var det ovre, og pludselig var der meget på mit brødjob, der skulle indhentes.

Status på bloggen

Her skal jeg så ikke træde for meget i hvad der hører til i privaten, men bare sige, at nu håber jeg på at genoptage at poste indlæg her.

Lad mig lige fortælle lidt om hvad man så kan vente af denne forfatterblog fremover.

I mit første indlæg luftede jeg tanken om boganmeldelser. Det er jeg gået væk fra, da jeg jo selv er forfatter. Man skal være en f… god forfatter hvis man skal kritisere andres udgivelser. Noget helt andet er, at jeg så vil omtale nogle bøger, som jeg finder interessante. Det vil så mere være omtaler end anmeldelser.

Ellers vil der være indlæg om min forfattervirksomhed og anbefalinger af arrangementer. Af og til vil jeg da give nogle skriveråd. Jeg vil i øvrigt henvise til siden Om denne forfatterblog og mit første indlæg om denne blog.

Min sidste udgivelse Kort Sagt

Ellers vil jeg så lige nævne min udgivelse fra sidste år, Kort Sagt, som er en samling korte digte i stil med Piet Heins gruk. Her forsøger jeg at sige nogle sandheder på så få linjer som muligt. Mit motto for bogen er et eksempel på teksttypen:

Er du interesseret i mit bagkatalog, så se en oversigt på min hjemmeside.

Ævlen og bævlen siger ikke en pind,
få velvalgte ord går lige ind

Et ord om sangskrivning

Jeg har så også befattet mig med sangskrivning, og det overlapper jo mit virke som musiker og som forfatter. Jeg vil så også ind imellem tage noget op om sangtekster her, men hvis nogle er interesserede specielt i denne del af min kreativitet henviser jeg vil min profil på ReverbNation.

Udgivet i Om denne forfatterblog, Om forfatteren | Tagget , , | Skriv en kommentar

Er litterære genrer en spændetrøje?

Sherlock Holmes, en repræsentant for krimigenren. En af de genrer, der ofte anses for at være for stram.
Må en krimi godt ende med, at forbrydelsen ikke opklares? Mr. Holmes tog endda fejl i nogen af de oprindelige historier

Det at skrive i litterære genrer opfattes af mange forfattere som en spændetrøje og det kan det også være. Jeg har ladet mig fortælle om en, der forsøgte sig i fantasygenren, hvor hun fandt på at skildre nogle overvægtige elver. Hun fik så kritik, der lød på, at elverfolk ikke er overvægtige. Den person, der fortalte mig historien, drog den konklusion, at der ikke er noget så fantasiløst som fantasy.

Når genrer en en spændetrøje

Dette skal ikke tages som udtryk for, at jeg dømmer fantasy over en kant, men som et eksempel på, hvornår en genre kan blive en spændetrøje: når enhver original ide dømmes ude på forhånd og intet må bryde skabelonen. Nogen mener, at alle eventyr skal begynde med: Der var engang… Heldigvis så H. C. Andersen stort på det. Ellers havde vi måttet undvære så herlige indledninger som disse:

Der kom en soldat hen ad landevejen et, to, et to, han havde været i krigen og nu skulle han hjem (Fra Fyrtøjet)

Der var så dejligt ude på landet (fra Den Grimme Ælling)

Det er nok også derfor, at genrelitteratur efterhånden er blevet et ord, der har erstattet det tidligere triviallitteratur. Denne gamle betegnelse syntes jeg var bedre, for det siger noget om ensartetheden.

Litterære genrer som en dialog

Men der findes en anden måde at se det på, nemlig at når man skriver i en bestemt genre, så indgår man i en dialog med de andre tekster, der er skrevet i den genre. Så bliver det i mindre grad en spændetrøje.

Et oplagt eksempel – når jeg nu har nævnt H. C. Andersen – er, at adskillige af hans eventyr ofte “låner” fra folkeeventyrerne, men får så en helt anden drejning i forhold til kilden.

I kølvandet på, at Arthur Conan Doyle havde succes med Sherlock Holmes var der andre, der skrev noveller om en privatdetektiv, der opklarede forbrydelser. De bedste af disse efterligninger er dem, der fører dialog med Doyles fortællinger. F.eks. Chestertons historier om den katolske præst Fader Brown, der ikke bruger den logiske deduktion, men mere indlevelse i forbryderens sind. Senere krimier stillede spørgsmålstegn ved hvor langt den logiske slutning kunne trækkes i opklaringen.

Ursula LeGuins Troldmanden fra Jordhavet bryder med den forslidte kliché om den ældre erfarne troldmand og skildrer en ung troldmand under oplæring.

Tilbage ved klassikerne, så er Miguel de Cervantes roman om Don Quijote et stort svar – og angreb – på de middelalderlige ridderromaner ved at lade sin hovedperson være en mand, der har slugt disse lidt for ukritisk. Senere kom et lignende tilfælde i 1880-tallet, da franskmanden Gustave Flaubert skrev romanen Madame Bovary om en kvinde, der går til grunde, fordi hun har slugt romancerne lidt for råt.

Råd om at bruge litterære genrer.

Så mit råd til dem, der vil skrive i en bestemt litterær genre: tænk igennem, hvad denne genre har af typiske træk. Er der nogen af dem, som du kunne vende op og ned på eller give en original ‘drejning? Kunne det tænkes en ting ved den genre, der irriterer dig selv om du godt kan lide genren, og så vil du gøre lidt op med den?

Fra mit eget bagkatalog vil jeg da nævne min eventyrsamling Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Titelnovellen er om to forskellige drager, en fredelig drage og en typisk drage fra vores eventyr, der kæmper. Jeg lader den kæmpende drage forandre sig undervejs og forbedre sig idet – SPOILER FORUDE! – den fredelige drage lader livet.

Der er to dyrefabler i samlingen. En af dem vender op og ned på en af de klassiske af Æsop, den anden har en amoralsk slutning. Der er en troldehistorie, hvor den ene trold ikke er så slem. Denne historie laver i det hele taget kærligt grin med de gamle troldehistorier.

Så hvad kunne du tænke dig at skrive og pille lidt ved i genren? Eller andre genrer? Kort og godt: bryd konventionerne!

Udgivet i Forfattertips, Litterære genrer, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Min litteraturpodcast

Netop som jeg var ved at lægge sidste hånd på mit første indlæg ændrede den i slutningen beskrevne situation sig: min faste pc kom endelig tilbage fra reparation. Denne gang virkede den. Godt nok bruger jeg tid nu på at geninstallere, men snart kan jeg genoptage de gøremål, der kræver mere af computerens kapacitet. Det gælder så også min litteraturpodcast.

Screenshot af WavePad, som jeg redigerer min litteraturpodcast med.
“Behind the scene” et screenshot af Wavepad, mit lydprogram.

Baggrunden

Det skulle ganske vist skrives i flertal, men der er en, der især er af interesse på denne blog. Den kalder jeg Litteraturens Underskov om den litteratur der ikke rigtig finder vej til de gængse medier, men alligevel er værdifuld. Der er kun to udsendelser på den indtil nu. Den ene er om litteraturens underskov, de planter man ikke ser med det samme man kommer til skoven, men de er der. Det skulle så stå som en præsentation af hele serien.

Så blev vi ramt af nedlukning. Netop som jeg havde planlagt en reportage netop fra Underskoven, et glimrende oplæsningsforum i Huset, som jeg har opkaldt podcasten efter. Derefter skulle der have været lidt samtaler med mikroforlag, så en reportage fra BogForum i Bella Center fra de mindre stande.

Shit! Så måtte jeg lave nogen af dem, som jeg godt kunne lave alene. Det blev så til en lille præsentation af min udgivelse Kort Sagt. Så crashede pc’en, og det blev en længere affære end ventet, se slutningen af mit forrige indlæg.

Fremtidsplaner for min litteraturpodcast

Men nu skulle jeg snart være fuldt kørende igen, også med lydindspilning. Så vil der være nye udsendelser på vej. I første omgang dem, jeg kan lave uden kontakt med andre. Det bliver om nogle bøger jeg har læst i denne tid, hvor der pludselig har været tid til at læse på bekostning af social sult. Når en gang krisen er ovre vil jeg gå videre med ovennævnte projekter.

På et tidspunkt vil jeg måske integrere denne podcast i denne blog. Det gør jeg mine tanker om, hvordan det skal gøres.

Hjemmesiden for denne podcast er her. Hvis nogen vil se de øvrige podcasts jeg laver, så kan de gå til min profil på Spreaker. Det er den platform jeg lægger dem op på.

Udgivet i Om denne forfatterblog, Om forfatteren, Podcasts om litteratur | Tagget , , | Skriv en kommentar