Tong den Vise drage og andre fortællinger

Tong den Vise Drage og andre fortællinger
Forsiden til Tong den Vise Drage og andre fortællinger

Dette er min samling af fantasy, eventyr og dyrefabler kaldet Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Den blev egentlig til som enkelthistorier uden at jeg tænkte den skulle være en samling. Den blev så en samling efterhånden.

Kan købes hos Saxo

Eller bestil til hjemlån på bibliotek.dk

Første forsøg med eventyr og fabel

I første omgang var det fordi jeg ville forsøge mig med de gode gamle klassiske genrer, eventyret og fablen. Jeg fik ideen til en kærlig parodi på de gamle folkeeventyr og skrev en historie om et møde mellem en fæl trold, som de kendes fra folkeeventyrerne, og en godmodig trold, som kendes fra især Herman Stillings troldehistorier. Det blev til BogPeter og SlapHans, som jeg publicerede på Nettet i 2005. Til min store overraskelse blev den set af nogen fra Gyldendal, der ville bruge den til deres online-undervisningsmaterialer til brug i Folkeskolen.

Det gav mig blod på tanden til at søge mere ind i fantasien. Det næste var en dyrefabel, Travhesten og Pakæslet. Mange kender måske Æsops fabel om en hest og et æsel, hvor hesten er arrogant og ikke vil nedlade sig til at hjælpe æslet med læsset. Med tanke på at man kan snobbe nedad, lavede jeg den historie, hvor æslet snobber nedad. Som det sker i dyrefablerne går det galt for det dyr, der besidder en typisk menneskelig tåbelighed. Jeg publicerede den online i 2005, og stor var min glæde og forbavselse, da denne historie blev brugt i Folkeskolens afgangseksamen.

De to historier har siden været brugt så ofte i Folkeskolen, at det har givet et pænt beløb fra CopyDan hvert år.

Kronos og en ny fabel

Det gav mig den tanke, at eventyret var en god genre for mig. Som ynder af den græske mytologi skrev jeg et eventyr om de græske guder med den græske titan Kronos, der styrer tiden (tænk bare på et ord som kronologisk). Han undrer sig over, at menneskene vil have ham til at gå og slå ham ihjel. Jeg har også skrevet digte, hvor jeg gør grin med de ting vi ofte går og siger om tiden i daglig tale. I det hele taget ynder jeg at gøre grin med mange ting vi går og siger, ofte tankeløst. Her havde jeg mulighed for at gøre grin med udtryk vi siger om tiden i eventyrets form. Især da Kronos får visdommens gudinde Athene til at udvirke, at nogen af talemåderne bliver bogstavelige og sætter nogen menneskers liv på den anden ende.

Det næste blev en fortælling om en kylling, der er sort og bliver mobbet for det. Den var lidt inspireret af tegneserieudgaven af Disney-tegnefilmen fra 1934 Den Kloge Lille Høne (her viste Anders And sig første gang), hvor en af kyllingerne er sort. Min historie går videre og skildrer hvordan det går hønen som voksen, da hun får kyllinger og sætter mange sorte kyllinger i verden. Den endte med at blive en historie om racisme. Slutningen er ikke noget, jeg anbefaler som en god løsning, men et billede på hvordan det ofte går i virkeligheden. Selvfølgelig ville jeg også forsøge med juleeventyr, men de er i en separat samling.

Tong den Vise Drage

En kinesisk drage
En kinesisk drage

Ideen til titelnovellen kom af, at ligesom jeg i troldehistorien spillede to typer af trolde ud med hinanden, så ville jeg også lave en historie om en kinesisk drage mod en typisk vestlig drage, der spyer ild og samler guld. I Kinas klassiske mytologi er dragerne gode væsener, der skal passe på at floderne ikke går over deres bredder og lære menneskene visdom.

Kort om handlingen

Titelfiguren Tong får besøg af en fætter fra Vesten, Baff, der er hyret af landets kejser til at beskytte hans slot mod et ulmende oprør. Tong forvandler sig til en gammel vismand for at lære kejseren at regere med klogskab og mildhed. Kejseren går ind på at prøve Tongs anbefalinger i en enkelt landsby, og Tong slår sig i sin menneskeskikkelse ned som dommer i denne by. Han må se den gamle sandhed i øjnene, at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Historiens karakteristika.

Denne historie var tænkt som en kærlig parodi ligesom troldehistorien, men den udviklede sig til at antage en mørk pessimistisk tone. Dog giver jeg et glimt af håb ved – SPOILER ALERT! – at Baff har fået et andet sind. Til sidst redder den familie, som dragerne er blevet venner med.

Historien blev også længere end jeg havde forestillet mig. Jeg inddelte den i kapitler og betegnede den som kortroman. Den er så nærmere moderne fantasy end de andre historier, men den bryder med konventionerne. Dels ved at en kæmpende drage kan ændre sig og derved virke menneskelig, men også ved at det i modsætning til det højmiddelalderlige ved meget fantasy mere er senmiddelalderligt. Kanonen er blevet opfundet, og dermed er der ikke brug for de kæmpende drager længere. Det bryder lidt med de almindelige fantasykonventioner, men som jeg jo har skrevet tidligere: genrer skal ikke være en spændetrøje.

Udgivelse af samlingen

Promovideo til Tong den Vise Drage

Da e-bogsformatet kom forsøgte jeg at udgive dragehistorien i dette format. Da lavede jeg en promoveringsvideo, som du kan se til højre. OBS! Det afsluttende link gælder ikke mere.

Så kom det med formatet Print on Demand, hvor bogen trykkes efterhånden som den bliver bestilt. Da samlede jeg de ovennævnte noveller i en samling og gjorde dragehistorien til titelnovelle. Jeg skrev en ny historie, Drengen, Dragen og Den fremmede. Den foregår i samme univers som titelhistorien, men er mere lys og let i tonen, selv om den viderefører temaet med den umulige tåbelighed hos mennesker.

Bogen blev til Tong den Vise Drage og andre fortællinger. Som denne samling sendte jeg bogen ud i trykt udgave. Jeg lavede den også i e-bogsformat og lydbogsformat, hvor jeg selv læste op. Jeg kunne godt tænke mig at skrive flere eventyr og fabler, men jeg venter på inspirationen.

Jeg havde så to historier, som måtte kaldes juleeventyr, dem har jeg udgivet separat som Moderne Julenisser.

Rækkefølgen

Her var det så med at sætte dem i en rækkefølge. Det kan godt have betydning for oplevelsen, når samlingen læses fra start til slut. Jeg er klar over, at det ikke er alle der gør det. Efter den mørke titelhistorie anbragte jeg troldehistorien for at det ikke bare skulle være trist. Dernæst de to dyrefabler, der er sørgelige. Så anbragte jeg den med tidens gud og den mere muntre dragehistorie til sidst. Forhåbentlig letter det stemningen lidt.

Men dette er så mine forsøg i fantastikken. Om jeg skriver flere vil tiden vise. Det var igen en talemåde om tiden 😉 .

Kan købes hos Saxo

Eller bestil til hjemlån på bibliotek.dk

Andre indlæg om mine udgivelser

Samlet præsentation af mit forfatterskab

Dette indlæg blev udgivet i Eventyr, Fabel, Fantasy, Kortprosa, Mine udgivelser, Noveller og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *