Kategoriarkiv: Forfattertips

Disse indlæg indeholder forfattertips. Når man selv er skrivende, gør man sig nogen erfaringer, som man gerne vil dele med andre. Det gør jeg så i disse indlæg.

Det ene er så selve skriveprocessen. Hvordan man skildrer personer, hvordan man undgår klichéer, noget om sprogbrug og andet i den retning. Vi kan alle få brug for at lære mere hele tiden. Selv den mest erfarne forfatter gør fejl, især når han forsøger sig med en ny genre.

Det andet er så processen fra en bog er færdigskrevet til den er ude på markedet. Her behøver de fleste hjælp, for med de første bøger er det en helt ny verden man træder ud i. Hvilket forlag skal man vælge? Skal man selv udgive? Hvordan finder jeg hjælp? Hvordan gør jeg opmærksom på min bog?

I begge faser har vi alle brug for nogle gode forfattertips. Håber du finder nogen her.

AI-skabte billeder

Jeg har tidligere lavet et indlæg om kunstig intelligens og forfatteren. Det skulle også have haft noget om AI-skabte billeder, men jeg kunne bare se, at så blev indlægget for langt. Derfor dette indlæg med spørgsmålet: kan den kunstige intelligens – i mit tilfælde DALL-E – bruges af forfatteren som illustrator, forsideskaber? Læs resten

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sangtekster og skreven lyrik

Når vi i dag taler om digte i bunden form, altså med et fast antal stavelser i linjerne og enderim i slutningen, er det for det meste sangtekster. Skreven lyrik beregnet til læsning gøres næsten kun i fri form. Naturligvis er der undtagelser, men de er netop undtagelser. Allerede da Tove Ditlevsen skrev sine digte blev hun anset for gammeldags. Hun brugte fast form på et tidspunkt, hvor de frie vers nærmest var blevet kutymen. De bundne former var henvist til sangene. Adskillige lyrikere har da så også skrevet både sangtekster og skreven lyrik i frie former. Her vil de fleste af os nok tænke på Benny Andersen, men også Klaus Rifbjerg skrev sangtekster til bl. a. Daimi. Læs resten

Udgivet i Forfattertips, Litterære genrer, Lyrik, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Når hovedpersonen gør noget forkert

Når vi skriver realistiske historier, så skriver vi om mennesker og ikke om helgener eller engle. Derfor vil alle personerne i historien – om den virkelig er så realistisk som det er forfatterens hensigt – gøre noget forkert, enten noget uklogt eller noget decideret ondt. Hvad kan der ske for en historie, når hovedpersonen gør noget forkert? Læs resten

Udgivet i Forfattertips, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mit møde med Scrivener

Da jeg jo har nogle ideer til længere tekster, også romaner, fandt jeg snart, at den klassiske Word fra Officepakken har nogle mangler, dens fordele og gode sider uimodsagt. Hvor ville man ofte ønske, at man kunne flytte et helt afsnit eller kapitel. Hvor ville man ønske, at der var lettere adgang til researchmateriale. Selv om Word har en funktion med indholdsfortegnelse og indeks, så har jeg ofte, når jeg har sat mine tidligere udgivelser op med denne funkton, oplevet, at det ofte havde mange ting man skulle tænke på og næsten ikke kunne styre. Derfor måtte jeg jo også på andres anbefaling prøve Scrivener, som du kan finde på Litteratur & Latte. Det er jo ligefrem udviklet specielt til forfattere. Læs resten

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Åben mikrofon for oplæsning

Dette med åben mikrofon eller åben scene kender vi jo fra musikverdenen. Her har man i mange år – måske siden de første musikere spillede – haft åbne scener, hvor enhver kunne komme med en sang eller spille et stykke. Den åbne mikrofon for oplæsning – ofte bare kaldet open mike – er så litteraturens pendant til dette.

Jeg vil anbefale det som en god mulighed. I en tid, hvor meget eksponering af litteraturen foregår på Nettet, er det en god mulighed for at få eksponeret sig ansigt til ansigt. Internettet gør mange gode ting, og jeg selv bruger det en del. Ja, vi kan jo næsten ikke komme uden om det i dag. Men intet kan erstatte mødet med forfatteren i real life. For forfatterens vedkommende: et møde med potentielle læsere. Læs resten

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips, Kortprosa, Lyrik | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar