Dette er min seneste udgivelse, en samling af korte digte med titlen Kort Sagt. Det bliver sidste indlæg om mit bagkatalog, bortset fra et om en bog med julehistorier. Det kommer, når vi er tæt på december. Fra nu af kommer der ellers først tilsvarende indlæg, når jeg udgiver noget nyt.
Med denne udgivelse, som kom under coronanedlukningen 2021 er jeg hoppet ind i rækken af dem, der skriver korte digte, ofte tolinjede med et rim. Den blev især udøvet i Danmark af den norskfødte Johan Herman Wessel. Senere blev den udført af Piet Hein under pseudonymet Kumbel. Han kaldte dem for gruk.
Et eksempel på formen har jeg skrevet som bagsidetekst til denne bog:
Ævlen og bævlen siger ikke en pind, få velvalgte ord går lige ind.
Jeg foregiver ikke, at jeg kan leve op til de to ovennævnte herrer, men jeg prøver at videreføre arven. Ofte husker vi visdommen, når den bliver sagt med få ord. Jeg står ikke på den bastante holdning, at ord ikke udtrykker noget som helst, som nogen mennesker bruger en masse ord på at argumentere for. Vi skal bare nogen gange lære at udtrykke os i korthed, fordi for mange ord kan kvæle indholdet. Korte digte er en god øvelse.
Øvelse i sangskrivning
Det har så også for mig været en god øvelse i at rime. Når man skriver sange har man brug for at kunne rime. Her kan disse korte digte være en god øvelse. For den sags skyld også hvis man bare vil skrive længere rimede digte. Det er en blød start, når man kun skal finde rim til to linjer – enkelte af dem er så på fire linjer. Hvis nogen er interesseret i min sangskrivning, se Mit Musikværksted og min sangskriverprofil på ReverbNation.
De urimede tekster
Så har jeg lavet en anden del af bogen, hvor det er urimede korte tekster. De kan have mere karakter af ordsprog eller aforismer. Hensigten er det samme som i de rimede, at få formidlet en sandhed. Det er på mange måder en svær genre, det er oftest svært at fatte sig i korthed. De gamle ordsprog har klaret tidens tand og er ofte en del af vores daglige sprog. Om det sker for mine tekster, det tør jeg ikke sige. Kort sagt: vores teksters skæbne kan ikke forudsiges.
Uddrag af Kort Sagt
Til sidst i bogen er der nogle tekster om jul og nytår. Så kan de gemmes til den rigtige tid på året.
Jeg lavede en lille video, hvor jeg læser et par tekster op. Den kan ses her til højre.
Vil kunstig intelligens overtage vores bestillinger?
Gør kunstig intelligens forfatteren overflødig? Det er lidt af et hot emne i denne tid. Vi er jo nogen, der har læst science fiction historier om computere, der tager magten eller robotter der gør oprør. Eller hvor menneskene ikke laver noget længere, den kunstige intelligens gør det hele.
På et tidspunkt skulle jeg jo også prøve ChatGPT. Alle snakkede jo om det, og nu skulle gennembruddet være kommet. Her sad jeg som skepticisten, der ofte har sagt, at kunstig intelligens – også kaldet AI – var mere kunstig end den var intelligent. Nu skulle det så endelig være lykkedes at gøre forfatteren overflødig. Hvad kunne det dog komme til at betyde for sådan en som mig. Jeg har så også fået set DR’s glimrende udsendelsesrække om AI og hvad det kommer til at betyde.
Nu synes jeg så det var på tide at lufte lidt af mine erfaringer med dette omtalte fænomen. Hvis andre har lyst til at prøve, så opretter man en profil på OpenAI. Her er også inkluderet en billedskaber kaldet DALL-E. Jeg er godt klar over at der findes andre, men nu har jeg mest prøvet disse.
Research med ChatGPT
Først skulle jeg dog lige prøve den som informationssøger ligesom vi bruger Google eller lignende søgemaskiner. Der er jo også den del af forfatterens arbejde, der kaldes research.
Her prøver man af ved at spørge om noget, som man godt ved. Som i sin tid, da vi fik lommeregnere, der afprøvede vi dem også ved hjælp af den lille tabel. ChatGPT gav korrekte svar på faktuelle spørgsmål som hvornår Trediveårskrigen fandt sted, hvornår The Beatles’ blev opløst og lignende. Men det havde en grænse. Så snart jeg spurgte om ting, der var decideret danske, så gik det helt galt. Da jeg f.eks. bad om teksten til Kim Larsens sang Midt om Natten kom den med alle mulige andre sange, hvor vendingen “midt om natten” forekom. Det har jeg også siden læst, at det er et problem, når man går ind på begrænsede sprogområder, og det ved vi jo godt dansk er. Der arbejdes på at forbedre det, siges der.
Så om jeg vil bruge den til research – ja, men jeg vil nok dobbelttjekke efter de erfaringer. Men er det så ikke bedre at søge på Nettet, hvor man kan finde kilderne til informationen? Ja, der kom skeptikeren op i mig.
ChatGPT som oversætter
Jeg prøvede så også at sætte den til at oversætte, naturligvis til engelsk og de andre skandinaviske sprog for at kontrollere, hvor godt den gjorde det. Det må siges, at den er betydelig bedre end tidligere softwareoversættere, inklusiv Google Translate. Den er bedre til at forstå et ord, der har dobbelt betydning, ud fra sammenhængen, og den oversætter ikke navne, som da jeg engang så, at en tidligere amerikansk præsident kom til at hedde Regning Clinton og en berømt sanger kom til at hedde Johnny Kontant. Så turde jeg godt sætte den til at oversætte til sprog, som jeg ikke forstod en brik af. Her har jeg så ikke muligheden for at kontrollere, medmindre jeg kender nogen der taler dette sprog.
Det skal også her siges, at den ikke er hundrede procent perfekt. Der var enkelte ord og vendinger i den engelske oversættelse, som lige skulle rettes. Så selv om den godt kan lave et udkast til en oversættelse, der er bedre end hvad vi har set før af softwareoversættere, så bliver menneskelige oversættere ikke overflødige. Det skal lige kigges igennem.
ChatGPT som skribent
Men så var der lige det med at lave tekster. Jeg prøvede at spørge den, hvad den syntes om nogen af mine tekster. Den svarede ærligt, at den var et program og ikke kunne have nogen mening eller følelser for en tekst som et menneske kunne have. Det lød næsten som Data fra Star Trek – The Next Generation: I am an android, so I have no feelings.
Men den kom så alligevel med en vurdering, om at sproget var flydende og man fik et godt billede af hovedpersonen. Jeg følte mig noget usikker på, om den bare eftersnakkede nogen vendinger fra anmeldelser. Den sagde dog stop ved tekster, som gik over stregen med skrapt sprog, politisk ukorrekthed, erotiske passager osv. Her overvejede jeg, om det var et tegn på, at det er udviklet i USA.
Så skulle jeg da lige prøve at sætte den til at skrive tekster. De tekster der kom ud var formelt rimelige nok, men alligevel manglede de noget. Når jeg har siddet og kigget på dem, så forekommer det mig, at den ikke rigtig mestrer det der med “show, don’t tell.” Den fortæller mere end den viser. Personerne kommer efter min mening også til at virke skabelonagtige, men så skulle jeg måske have fodret den med flere oplysninger om personerne? Handlingen virker også lidt uoriginal, men hvad, den henter jo formerne fra allerede eksisterende historier.
Så ja, skeptikeren i mig vinder foreløbig. Efter min mening mangler dens tekster “the human touch,” den menneskelige faktor. Bevares, det var da sjovt at prøve og det kan have en værdi som inspirationskilde, men ikke som erstatning af mig eller nogen anden skribent. Nu kan jeg så ikke lade være med at overveje, om den kunne lære nogen af de fif som findes i Roy Peter Clarks Skriveredskaber.
Summa om AI
Jeg havde egentlig tænkt her at fortælle om mine forsøg med DALL-E, om den kunne være en illustrator til vores tekster, men jeg kan se indlægget vil blive for langt. Derfor har jeg lavet et indlæg om AI-skabte billeder. Mine erfaringer med ChatGPT har vist mig, at forfattere og skribenter bliver ikke overflødige på grund af kunstig intelligens her på den korte bane. Men hvad så på den lange bane? Ja, det er svært at spå, især om fremtiden, som Storm P. sagde. Jeg vil bare sige den gode gamle vending: vent og se.
Dette sociale medium er først og fremmest til deling af videoer, og hvis du slet ikke har lyst til at lave videoer, så er dette indlæg måske ikke så relevant. Der er dog et afsnit om, hvad der kan være udbytterige for en forfatter selv som “passiv” bruger. Dem kan du muligvis få glæde af at læse, selv om du ikke laver videoer selv. Du skal bare kunne bære over med annoncer før videoen, ved længere videoer også afbrydelser med annoncer. Det er under alle omstændigheder på sin plads at have et indlæg om en forfatters brug af YouTube.
Der er ikke plads til at gennemgå de elementære ting ved brugen af YouTube. Hvis du er begynder, så henviser jeg dig til Få Succes med YouTube fra Libris.
Skrivetips på YouTube
Der er mange skribenter, der laver deres skrivetips som videoer på YouTube. Dem kan du så få glæde af selv som “passiv” bruger af YouTube. Mange af dem er på engelsk, men kan godt bruges på danske tekster. Det kræver lidt forsigtighed og kritisk sans. Forfattere har delte meninger om visse ting, og det er ikke altid det, der virker for en forfatter også virker for en anden. Men ok, det gælder så alle skrivetips du finder på Nettet, også de skriftlige. For den sags skyld også dem du får i trykt form. Her er en liste over nogle profiler på YouTube, der har skrivetips. Det kan blive en vigtig del af en forfatters brug af YouTube. Det er så forslag, gå gerne selv på opdagelse.
Men laver du så videoer eller vil du i gang med det? Hvis det sidste er tilfældet, så er her en oversigt over gratisprogrammer og læse noget om videooptagelse her. Jeg selv optager med mobiltelefonen og redigerer med VideoPad. Alt det afhænger af ambitionsniveau. Husk, at hvis du optager med mobilen, så læg et hukommelseskort i det og gem videofilerne på det. Ellers kan de snart fylde op på din mobil.
Et spørgsmål som hurtigt melder sig er: hvad skal man bruge YouTube til, når man faktisk kan uploade videoer på Facebook og Instagram? Især nu, hvor Instagram har ophævet deres tidsbegrænsning på videoer.
Spørgsmålet er forståeligt nok, jeg har selv overvejet det. Fordelene ved YouTube vil nok fremgå af det følgende.
Deling på hjemmesider og blogs
Det som YouTube kan, som de andre ikke kan, er at man kan lægge videoer op, som kun er synlige for en udvalgt skare, dem man deler videoen med. Det er jo muligt, at du simpelthen kun vil vise dine videoer på din hjemmeside eller din blog. Nu er det ganske vist blevet muligt med de nye koder til hjemmesider at uploade videoer og vise dem, som man før viste og stadig viser billeder. Det er bare stadig problemet, at videofiler er enorme. De kan snart komme til at optage al plads hos din webhost
Så kan du uploade din video til YouTube og når den er klar klikker du på Del, så har du muligheden for at vælge Indlejr. Med det kopierer du så en kode, som du så sætter ind på din hjemmeside/blog der hvor du vil have videoen til at være, og så vises den på din side. Hvis du kun vil bruge YouTube til det, så behøver du ikke at gøre det store nummer ud af din profil. Du kan så vælge, når du uploader videoen, at den skal være Skjult. Så kan den kun ses af dem, som du deler den med, ingen kan finde den på YouTube ved at søge. OBS! Du må ikke forveksle det med Privat! Så kan du kun selv se den, hvis du er logget ind på YouTube.
Det kan man da også med Instagram?
Jeg er godt klar over, at man også kan vælge en Indlejr-menupunkt på Instagram. Her får man så den kommenterende tekst til opslaget med. Der kan være tilfælde, hvor du vil have det – for mit vedkommende er det når det er mine sange jeg har indsunget, hvor teksten står nedenunder – men hvis du kun vil have videoen slet og ret, så er YouTube det bedste.
Du har også den mulighed under Del, at du kan dele den på andre sociale medier. Del dem helst på din forfatterprofil. Du har også muligheden for at kopiere et link hvis du kun vil linke til videoen uden at den vises.
Brug af synlig YouTube-profil
Så kan det jo være, at du vil bruge din YouTube profil til promovering. Her skal du naturligvis vælge, at dine videoer skal være Offentlige, når du uploader dem – eventuelle undtagelser er op til dig at afgøre – og du kan dele dem præcis på samme måde som beskrevet i forrige afsnit. Skriv en dækkende beskrivelse af videoen og giv den en dækkende titel. Hvis den varer under et minut, så vælg det skal være en Short-video. De bliver vist med regelmæssige mellemrum til brugerne.
Opsætning af kanal
I dette tilfælde bør du også gøre noget ud af din profil, og princippet i at opsætte den er meget lig andre sociale medier. Her bliver den bare kaldt for en kanal i stedet for. Du er velkommen til at se min kanal. I lighed med andre sociale medier skal du skrive en præsentation, som bør være dækkende for, hvad man kan finde på kanalen. Du kan så som profilbillede lægge et billede af dig selv, gerne det samme billede som du har på andre profiler. Det er gør det lettere at genkende dig for dem, der har set dig andre steder. Så er der muligheden for at baggrundsbillede. Hvis du har en hjemmeside, så vælg noget i samme stil som baggrunden på den. Igen for at de besøgende, der har set din webside, kan se det er dig.
Du har også mulighed for at vælge hvilke videoer de besøgende ser, når de kommer ind på kanalen. Som standard er her en playliste, Populære videoer. Den bør du lade stå. Der er Shorts, de korte videoer, lad også den stå. De får så først et indhold, når du er begyndt at uploade videoer.
Når du så har oprettet en kanal, så giv de videoer du synes om, et like, gerne også en kommentar. Er der nogen du vil anbefale til andre skrivende, så opret en eller flere playlister og lad dem være synlig på din kanal. Du har muligheden for at vælge hvilke lister der skal være øverst. Jeg vil give det råd at lade Populære Videoer og Shorts være øverst.
Videoer
Selfiestativ med lysring
En god mikrofon
Så kommer det: du skal til at lægge dine egne videoer op. Du kan optage den med din mobil, og det er godt at vælge et godt stativ til at holde det. Du bør også overveje at anskaffe en mikrofon af en vis kvalitet, da optagekvaliteten på en mobil absolut ikke er optimal. Selvom dine videoer ikke behøver være topprofessionelle, så bør man ikke sløse med billed- og lydkvalitet. Så har videoen nemlig ingen effekt.
Når du uploader videoen, så giv den en passende titel og skriv en dækkende beskrivelse og vælg de passende tags for den.
Så er det med hvilke videoer du skal lave.
1 Promo for udgivelser
Det er helt oplagt at lave videoer, hvor du promoverer dine udgivelser. Du kan sætte fotos ind af bogen og nogen, der illustrerer dens indhold, du kan optage dig selv, der sidder og fortæller om bogen og læser op fra den. Du kan også indtale noget fra bogen og illustrere det med billeder og/eller videoklip. Kun fantasien sætter grænser.
I den beskrivelse af sådan en video skal du i beskrivelsen sætte et link ind til bogens side, hvor man kan købe den. Her kan YouTube noget, som Instagram ikke kan. Husk at du også kan indsætte videoen på en hjemmeside, på din bogs side.
2 Forfatterliv
Hvis du laver optagelser fra litteraturarrangementer, receptioner o.l., så kan du også lægge dem op her. Her bør du i dit videobehandlingsprogram lave nogle forklarende tekster, og din beskrivelse bør også indeholde en god forklaring på hvad det er. Husk også linket.
3 Skrivetips
Hvis du har nogen gode tips om at skrive, så lav gerne videoer med dig selv, hvor du sidder og deler dem. Her er det en god hjælp at du også bruger tekst på skærmen med vigtige ord og sætninger.
Der kunne også være andre videoer du kan lave. Brug fantasien. Som forfatter af sangtekster har jeg lagt videoer op, hvor jeg synger dem, det er helt oplagt. Hvis du er fagbogsforfatter, så lav endelig også nogle videoer om din bogs emne.
Når du så har nogle videoer oppe…
Når du har fået nogle videoer op, så vil jeg give dig det råd at sortere dem i playlister efter hvad slags video det er, se typer ovenfor. Lad disse playlister være synlige på din kanal og vælg den med promovideoer til at være øverst, de populære og shortsene nedenunder. Resten er op til dig.
Du har så muligheden for øverst at vælge hvilken video den besøgende skal se, når de besøger kanalen. Det er den video, der ligger øverst og afspilles idet man kommer ind på din kanal. Du kan så vælge hvilken video en førstegangsbesøgende skal se, og hvilken en tilbagevendende gæst skal se.
Trailer for min YouTube-kanal
En god ide kan være at lave en slags reklamevideo, en slags trailer, for din kanal, der siger noget om hvad den indeholder. Videoen til højre er min kanals trailer.
Ellers er det en god ide at vælge den video, som vises øverst, efter aktualitet, f.eks. promovideoen af en bog du lige har udgivet.
Et ekstra tip
Husk at du også har muligheden for under opsætningen af din video, at du kan vælge de links der skal være i den, når den kun har kort spilletid tilbage. En af disse knapper bør være til din kanal, så er der en chance for at dem, der har fundet videoen ved en søgning eller et af YouTubes forslag, klikker ind på din kanal. Så kan du vælge en knap til en playliste, det kan f.eks. være til din promovideoer. Du kan også vælge til en video. Den kan duvælge efter aktualitet eller efter om den er beslægtet med den netop afspillede video.
Afslutning
Det blev så et langt indlæg denne gang. Tjenesten er omfattende med mange muligheder, også med henblik på en forfatters brug af YouTube. Jeg håber du har fået gode ideer ved at læse dette indlæg.
Som før sagt: Du er velkommen til at se min kanal. Måske kan den inspirere.
Dette er en digtsamling, og titlen Verden af i Dag er inspireret af titlen på østrigeren Stefan Zweigs erindringsbog Verden af i går. Min bog er tekster, der siger noget om hvad jeg synes om verden som den ser ud i dag. Den udkom i 2016 og blev præsenteret på BogForum samme år. Kun få uger efter jeg havde udsendt den vågnede jeg op og hørte, at USA’s nye præsident hed Donald Trump. Det nåede ikke at få et ord med på vejen i denne bog, men det kom siden.
Jeg havde skrevet en del tekster, hvor jeg svingede krabasken over tendenser i tiden og ville samle dem. Den første tekst i bogen er noget for sig selv i forhold til resten af bogen. Jeg har ofte moret mig over at læse i den amerikanske forfatter Ambrose Bierce‘s Devils Dictionary (Djævelens Ordbog), hvor han har sine egne kyniske definitioner på mange begreber. Jeg havde fundet på at lave et supplement til Bierce’s værk ud fra mine iagttagelser af nutidig sprogbrug. Det var f.eks. den retorik, der ofte bruges i kontanthjælpssystemet eller den lemfældige brug af politiske isme-ord.
Satire og aktualitet
Efter det er det så mest rimløse digte, der tager tidens tendenser op. Det første er En Drøm om Vort Land, som er inspireret af Bob Dylans tekster om hans drømme, hvor han møder skikkelser fra USA’s historie i mærkelige sammenstillinger. Jeg prøvede i denne tekst at lave det samme med danmarkshistoriske skikkelser med hentydninger til nutidige forhold.
Derefter får det ellers med stikpiller til både mediekulturen og det politiske liv og gængse holdninger. Som det altid er problemet med satiriske tekster, så udvikler alting sig, og på et tidspunkt bliver man nødt til at have fodnoter til dem. Når jeg i dag genhører entertaineren Preben Uglebjergs satiriske sang fra 1967 Gyngerne og Karusellen, så er der mange af hans finter jeg ikke helt forstår. Det kan også gælde nogle tekster i denne bog (uden sammenligning i øvrigt). Når teksterne stikker til tv-kulturen, kan jeg godt se, at de er skrevet før streaming-tv var over os. I en tid som vores, hvor udviklingen går hurtigt, er det noget af det vanskelige ved at være satirisk.
Alligevel kan jeg godt finde tekster, der stadig har aktualitet. Når jeg stikker til gængse holdninger, findes mange af dem endnu. Midt i har jeg anbragt en kortprosatekst om grådigt jag efter penge, det anser jeg for at være evig aktuelt. Der er også tekster hvor jeg gør grin med politisk korrekthed. Det må vist siges at have fornyet aktualitet.
Rimede tekster til sidst
Sidst i bogen er der nogle rimede tekster med melodiangivelse. Et slags forsøg på at lave revyviser. Det har så været en god øvelse i at skrive vers, så jeg også kunne skrive mere alvorlige sange. Sommetider har det da været lidt af en drøm få en tekst fremført af en af de gode scenekunstnere. Jeg tør ikke håbe på det.
Bogens forside er taget af en fotograf, der har mistet jordforbindelsen. Det synes jeg mange har i dag. Det er et af de billeder, som blev taget under Apollo-projektet. Der er sket meget siden, hvordan mon man om 30 år vil se på verden af i dag?
Dette sociale medium er især lavet for at skabe professionelle forbindelser, altså være et netværk for faggrupper. Så en forfatters brug af LinkedIn afhænger af mange ting, som jeg vil komme ind på i dette indlæg. Jeg håber du kan tage stilling til, om du vil bruge det eller ej. Meget af det fungerer næsten ligesom Facebook, så er du vant til det skulle LinkedIn ikke være svært.
Der er ikke plads til at indføre i det grundlæggende. Hvis du er begynder vil jeg henvise dig til Aminos side om LinkedIn
Fagligt forum
Hvis du er forfatter af fagbøger, så er LinkedIn bestemt oplagt. Her kan du skabe forbindelser til de faggrupper, som din(e) bog(bøger) henvender sig til. Det kan også være at du har et såkaldt brødjob, et job der skaffer dig brød på bordet, når du ikke kan leve af dit skriv. Muligvis kan du bruge LinkedIn til det, men det falder nok lidt udenfor emnet i dette indlæg.
Skønlitterære forfatteres brug af LinkedIn
Men selv om du udelukkende skriver og udgiver skønlitterære bøger, så kan LinkedIn også godt være et brugbart sted for dig. Mange på LinkedIn følger med i bogmarkedet, derfor kan du sagtens publicere links med dine udgivelser præcis som på Facebook. Af samme grund kan du også publicere links til din blog, hvis du har en sådan. Du bør så huske at forsyne det med nogle dækkende hashtags. Hvis du ikke ved hvad det er: det er et # efterfulgt af et nøgleord, der siger noget om opslaget, det link og dets indhold.
Når netop LinkedIn primært er et professionelt netværk er det også et sted, hvor du måske kan komme i kontakt med nogen, hvis tjenester du vil bruge til din udgivelse, så som grafikere, korrekturlæser, redaktører etc. Her er det et fremragende socialt medium til det formål. Det kan måske blive den vigtigste del af en forfatters brug af LinkedIn.
Konklusion
Så ja, LinkedIn kan bruges af en forfatter, også de skønlitterære. Du er velkommen til at besøge min profil
Nu er det tid til endelig at få skrevet en nytårsstatus. Det er længe siden, jeg har skrevet noget her — men 2024 og 2025 blev årene, hvor jeg for alvor … Læs resten →
Begrebet spænding har vi det ofte med at henlægge til den deciderede spændingslitteratur. I dag har det engelske ord thriller fået indfødsret i vort sprog, så det bruges mere end det … Læs resten →
Jeg er nu med i ‘Forfatter i Stuen’ hvor du kan invitere en forfatter hjem til en aften i bøgernes tegn. Er du med i en privat læsekreds eller kan du … Læs resten →
Det var i foråret 1975, mit sidste år i Folkeskolen, se nærmere min velkomstside. Jeg gik i 3. real. Vi var sidste årgang, der fik den, eksamen, inden den blev afskaffet. … Læs resten →
Så har vi i dag set et tronskifte, nogen har været til stede, andre har ligesom jeg siddet og fulgt det på tv-skærmen. På grund af rygproblemer kan jeg ikke stå … Læs resten →
Nytårsårsskiftet giver ofte anledning til sprogforviklinger. Allerede da jeg var barn, syntes mig og mine klassekammerater det var vældig morsomt efter juleferien at spørge: ”Hvad har du fået i julegave i år?” Der var altid nogen, der plumpede i og begyndte at fortælle hvad de havde fået juleaften, og så kunne man stå med det smørrede grin: ”Da ikke i år.”Sådan kan man lave sproglige nytårsløjer. Læs resten →
Seneste kommentarer
This is very attention-grabbing, You are a very skilled blogger. I have joined your rss feed and look forward to…
An outstanding share! I have just forwarded this onto a coworker who was doing a little homework on this. And…
Good information. Lucky me I came across your site by accident (stumbleupon). I have book-marked it for later!
https://alientechnologyunveiled.blogspot.com Good respond in return of this matter with real arguments and describing the whole thing on the topic of…
Great web site. A lot of helpful information here. I'm sending it to several buddies ans additionally sharing in delicious.…
Cookies er små tekstfiler, der kan bruges af websteder for at gøre brugerens oplevelse mere effektiv. Loven siger, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for driften af dette websted. For alle andre typer cookies har vi brug for din tilladelse. Dette websted bruger forskellige typer cookies. Nogle cookies placeres af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider.
Necessary cookies help make a website usable by enabling basic functions like page navigation and access to secure areas of the website. The website cannot function properly without these cookies.
Marketing cookies are used to track visitors across websites. The intention is to display ads that are relevant and engaging for the individual user and thereby more valuable for publishers and third party advertisers.
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
This is very attention-grabbing, You are a very skilled blogger. I have joined your rss feed and look forward to…