Mit møde med Scrivener

Scrivener, logo

Da jeg har nogle ideer til længere tekster, også romaner, fandt jeg snart, at den klassiske Word fra Officepakken har nogle mangler, dens fordele og gode sider uimodsagt. Hvor ville man ofte ønske, at man kunne flytte et helt afsnit eller kapitel. Hvor ville man ønske, at der var lettere adgang til researchmateriale. Gid man havde et overblik over indholdet. Selv om Word har en funktion med indholdsfortegnelse og indeks, så har jeg ofte, når jeg har sat mine tidligere udgivelser op med denne funkton, oplevet, at det havde mange ting man skulle tænke på og næsten ikke kunne styre. Derfor måtte jeg jo også på andres anbefaling prøve Scrivener, som du kan downloade på Litteratur & Latte. Det er ligefrem udviklet specielt til forfattere.

At starte med Scrivener

Ja, jeg downloadede den og fik den installeret. Som altid når man skal til at bruge en ny applikation skal man lære den at kende. Naturligvis, sådan har det jo været fra da computerne holdt indtog i private hjem. Som sædvanlig med en ny app, så er man også lidt rundforvirret første gang. Men jeg så så også, at fra startboksen var der link til instruktionsvideoer på udviklernes hjemmeside. De er meget instruktive og følger det gode pædagogiske princip om lidt ad gangen. Det hjalp mig i gang.

Ringbindet

Scriveners tre dele er synlige, i midten kan man se det som en tavle med kort, der har en synopsis over indholdet.

Det vakte min begejstring, at der til venstre i skærmen var et såkaldt ringbind. Her kunne man lave mapper og tekster til undermapperne. Så er der mulighed for at holde styr på teksterne eller kapitlerne. En god ting i ringmappen er også Researchmappen, hvor man kan gemme de dokumenter, der ikke skal med i den endelige tekst, men bruges til de fakta man skal have styr på i teksten.

Ligesom mange andre tekstbehandlingsprogrammer har Scrivener skabeloner, så man allerede har en opsætning forud. Her er også en romanskabelon, hvor mapperne er kapitler, og så kan man lave tekster som afsnit. Den har også mapper for ens personer og de steder, hvor handlingen foregår.

Tekstbehandling i Scrivener

Tekstbehandling i Scrivener.

Skærmens midterste del er der man skriver og redigerer teksterne. Her er meget man genkender fra andre programmer, også Word. I starten irriterede det mig lidt med, at den også havde en stavekontrol, der var engelsk og satte røde streger under alle ordene i min danske tekst. Men hey, det var så mulig under Options at downloade en dansk ordbog og sætte dokumentet til dansk. Det hjalp. Langt på vej fungerer denne del virkelig fint. Jeg kunne bare godt savne enkelte funktioner fra Word, som f.eks. at den kunne rette et udvalgte tastefejl, som jeg efterhånden har fået lagt ind i Words autokorrektur og mulighed for at kopiere en formatering. Til gengæld synes jeg virkelig det er rart, at man nu har overblikket i de lange tekster. Det er mulighed for at flytte hele afsnit ind i nye kapitler og holder styr på det hele.

Ude til højre har vi så Inspektør, hvor man kan lave synopsis og nogen notater til ens tekst, når der f.eks. er noget, man skal have føjet til og skrevet om. Det er også en nyttig funktion.

Konklusion

Jeg har sikkert ikke fundet ud af alle muligheder, der er i Scrivener endnu. Som mange andre computerprogrammer vil der sikkert også være en del, jeg aldrig kommer til at bruge. I skrivende stund er jeg lidt spændt på hvordan det virker, når man kommer til det færdige manuskript og skal sætte det op. Alt i alt er det et vældig brugbart program, når man arbejder med lange tekster, måske også samlinger af korte tekster. Anbefales til roman- og fagbogsforfattere.

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Ny samling af korte tekster?

At balancere til en samling af korte tekster.

Efter at have lavet indlæg om mine tidligere udgivelser er det tid at begynde at skrive noget om, hvad jeg har gang i for tiden. De korte tekster – digte, kortprosa, noveller – bliver man hurtigere færdig med end en roman. Så er det tid at overveje en ny samling af korte tekster – digtsamling, novellesamling.

Korte tekster i vore dage

Det svære ved korte tekster er, at der er ikke ret mange aviser og blade der trykker digte eller noveller i dag. Nogen gør, men de er ofte meget snævre i deres genreudvalg. Visse genrer – især de fantastiske genrer – har deres magasiner og antologier, hvor man kan få dem afsat. Nu er jeg jo selv kommet med i antologien Gaven Til Dig. Digtsamlinger og novellesamlinger er ikke bøger, der er salg i, heller ikke til bibliotekerne. Det har så ikke afholdt mig fra at udgive nogle.

I Internettets tid har de korte tekster dog fået nogle muligheder. Der er sider, hvor man kan publicere tekster. De sociale medier er også en god mulighed for at få dem ud. Jeg har selv brugt Instagram til dette formål, se mit indlæg om det.

Ny digtsamling?

Nu sidder jeg så alligevel og tænker: kan nogen af mine korte tekster samles i en ny bog? Det mest almindelige i dag er jo, at en sådan samling har et gennemgående tema. Tekstsamlinger med simpelthen bare en samling løsrevne tekster var mere almindelige før. Ikke fordi jeg påstår, at de er helt udgået. Mine tidligere samlinger er jo blevet til ved, at jeg har fundet tekster med et tema, der kan binde dem sammen.

Jeg har tænkt på en bog med rimede vrøvledigte, som jeg har skrevet en del af for at øve mig i at rime og holde versefødder. Det er der jo andre digtere, der har gjort. Jeg har endda fundet på en titel, som jeg synes er smart – Gøgl og Gokke.

Jeg skriver også for tiden digte, der er baseret på den græske mytologi. De græske guder er rammende personliggørelser af det, som de er gud for. Det er nok også helt oplagt at samle dem. Men andre digte er lidt svære at finde et sammenbindende tema i.

Ny novellesamling?

Så er der novellerne. Jeg har skrevet en historisk novelle, som foregår i starten af det 19. århundrede. Hvis jeg kunne få ideer til flere historiske noveller, så kunne de jo samles. En er jo bare ikke nok. Jeg sidder også med en urtidshistorie om en, der opdager ilden. Det kunne vel gå for en historisk fortælling. Desuden også nogle, der ligger mere i samme boldgade som min samling Naboskab, blandt andet en historie om en, der rejser hjem på tomlen og kommer op og køre med en ubehagelig type. Jeg har også et par enkelte, der kunne gå for Young Adult.

Der er også noveller jeg arbejder på, men det vil jeg skrive om i kommende indlæg. Jeg sidder også med sangtekster, men det har sin egen kanal, se min profil på ReverbNation.

Ja, korte tekster er overkommelige, men en ny samling af korte tekster, det er næsten en raketvidenskab.

Se mine andre projekter.

Udgivet i Forfatterliv, Mine skriveprojekter, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Åben mikrofon for oplæsning

Åben mikrofon - alle kan læse en tekst op.

Etablerede forfattere, især lyrikere, holder ofte aftener, hvor de læser op af deres tekster. Det bliver ofte arrangeret af kulturinstitutioner. Det er en mulighed for at læserne kan se forfatteren og for forfatterne at de kan eksponere sig. Men så er der alle dem, der er på vej op, dem der endnu ikke har udgivet noget eller som har, men ikke rigtig er slået an. De har en mulighed, for de senere årtier er det blevet almindeligt, at nogen holder åben mikrofon for oplæsning. For den ukendte eller begrænset kendte forfatter er det en god mulighed for at få eksponeret sig.

Hvad er så åben mikrofon?

Dette med åben mikrofon eller åben scene kender vi fra musikverdenen. Her har man i mange år – måske siden de første musikere spillede – haft åbne scener, hvor enhver kunne komme med en sang eller spille et stykke. Den åbne mikrofon for oplæsning – ofte bare kaldet open mike – er litteraturens pendant til dette.

Jeg vil anbefale det som en god mulighed. I en tid, hvor meget eksponering af litteraturen foregår på Nettet, er det en god mulighed for at få eksponeret sig ansigt til ansigt. Internettet gør mange gode ting, og jeg selv bruger det en del. Ja, vi kan jo næsten ikke komme uden om det i dag, men intet kan erstatte mødet med forfatteren i real life. For forfatterens vedkommende: et møde med potentielle læsere.

Ofte foregår det på den måde, at man før sessionen starter melder sig til, nogen gange på forhånd, andre gange ved fremmødet. Man har så en begrænset tid, som man gør klogt i at holde.

Hvorfor læse op ved open mike?

Men hvad er så udbyttet af det?

  • Du får prøvet dine tekster af, set hvordan et publikum reagerer på dem
  • Du får hørt nogle andre tekster, som måske kan inspirere dig.
  • Du får noget socialt samvær med andre skrivende mennesker og andre interesserede.
  • Du får mulighed for at gør lidt pr for dine bøger, hvis du har udgivet nogen. Læs op fra dem og hav nogen med, som du kan sælge.

Hvis du bare vil prøve at se hvordan det foregår inden du selv stiller dig op, så er du velkommen til at komme en enkelt gang og høre på. De fleste oplæsere er glade for tilhørere.

Hvis du så vil læse op, så er den her lampefeber. Husk: de andre oplæsere føler det også sådan, og de tilstedeværende er åbne for, hvad du kommer med. Læs op klart og tydeligt. Pas på ikke bare at lire af, men læs roligt og læg selv mærke til hvad der står. Her kan du finde råd om oplæsning.

Hvilke muligheder er der for åben mikrofon?

I dette afsnit vil jeg nævne nogle, som jeg selv har deltaget i og for nogens vedkommende stadig deltager i. Arrangementer, som har været men ikke eksisterer mere, vil jeg ikke nævne. Af gode grunde er det fra København, da det er der jeg bor. Hvis nogen kender til arrangementer af åben mikrofon for oplæsning rundt om i landet, så skriv gerne en kommentar, gerne med link. For den sags skyld også gerne arrangementer tæt på mig, som jeg har overset.

Copenhagen Poetry Club

I et hyggeligt område af København City, nærmere bestemt Strædet, nærmere bestemt Kompagnistræde, holdes dette arrangement af open mike på det lille jazzspillested La Fontaine den første mandag i måneden (ikke juli og august). Den ledes af Holger Svend Anderson og Morten Reimar. I en atmosfære af jazz og god snak er der åbent for oplæsning, det starter klokken 20 og kører til 22 med en pause. Hver oplæser har tre minutter, og når Holger i starten læser listen op skal man huske navnet på den, der kommer efter, for så skal man præsentere pågældende efter sin oplæsning. Der er åbent for at praje en tid hos lederen fra klokken 19.

Følg den på Facebook

Ord i Karens Minde

Som navnet siger, det finder sted i Karens Minde Kulturhus, som ligger i Sydhavn, nærmere bestemt musikbyen på Wagnersvej. Dette kulturhus ligger inde i et grønt område og det er hyggeligt. Det kan også siges om dette open mike arrangement, som holdes den første onsdag i måneden (ikke juli og august). Det ledes af ægteparret Michael Juhl Svendsen og Erna Aritmetich Juhl. I en behagelig og hjertevarm atmosfære er der åben for oplæsning, det starter klokken 20 og kører til 22 med en pause. Hver oplæser har tre minutter, og når Michael i starten læser listen op skal man huske navnet på den, der kommer efter, for så skal man præsentere pågældende efter sin oplæsning. Der er åbent for at praje en tid hos lederen fra klokken 19 og kommer du før 19 kan du købe en varm, vegetarret i cafeen.

Følg den på Facebook.

Underskoven

Dette er et af de åben mike-arrangementer, der har holdt utroligt længe. Det finder sted den anden torsdag i måneden (ikke juli og august). Det har førhen været i Huset i København (det forhenværende Huset i Magstræde), men på grund af problemer har det i sidste sæson været i Vesterbro Kulturhus i Lyrskovgade. Her vil det også være fremover. I skrivende stund arbejdes der på, hvor det skal være fremover. Det ledes af Bo Lillesøe og Nikolaj Kristian Carlsen, der er fotograf og skriver klassisk udformede digte. Det er et af de arrangementer, der har en stærk social dimension. Det starter klokken 17 og hver oplæser har fem minutter. Efter en pause holdes en såkaldt æresrunde, hvor de deltagende får to minutter til endnu en oplæsning. Efter det går dem, der har lyst til det, ud og spiser sammen.

Det er så også et forum, hvor man har et bogbord. Har du udgivet bøger, er du velkommen til at tage dem med og lægge dem frem. Underskoven selv har også udgivet en antologier, se mit indlæg om den nyeste.

Følg den på Facebook

Andre åben mikrofon-arrangementer.

Der findes et i Roskilde, Byens Ord, hvor jeg så aldrig har deltaget. Jeg kender ellers godt lederen Rasmus Thyring fra nogen af de ovennævnte arrangementer. Den er også på Facebook. Hvis du har lettere ved at komme til Roskilde end København, så er det en mulighed.

At jeg har omtalt arrangementer fra København skyldes udelukkende, at jeg bor der. Hvis du kender til et sted, hvor der er åben mikrofon for oplæsning, som jeg ikke har omtalt, så skriv gerne en kommentar om det, gerne med et link.

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips, Kortprosa, Lyrik | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Forfatterens guide til sociale medier, af Abelone Glahn

Forsiden til Forfatterens guide til sociale medier
Forfatterens guide til sociale medier, forside

Efter at jeg har afsluttet min serie af indlæg om de sociale medier vil jeg som supplement anbefale denne bog af journalist og underviser Abelone Glahn (AG) med titlen Forfatterens guide til sociale medier. Den handler om præcis det, som titlen lægger op til. Denne bog anbefaler jeg til at gå videre, få større viden end mine indlæg har kunnet give.

Hun lægger prompte ud med, at de sociale medier er nødvendige for forfattere i dag. I den forbindelse er hun også inde på, at en bog ikke længere kun er den trykte bog. Der er mange formatter, og hun gennemgår dem. Ja, e-bog og lydbog, men også SMS-bogen, Instagram-bogen. Internettet har skabt nye formater.

De indledende kapitler

De første kapitler er så om anvendelsen af Internettet generelt. Hun behandler derunder begrebet crowdfunding, dvs., hvordan man indsamler midler til sit bogprojekt på Nettet. Det er et område, som jeg ikke selv har nogen erfaringer med, jeg ved heller ikke om det er noget jeg vil gøre. Men overvejer man det, så kan man lære af det hun skriver. Hele fremstillingen af hvordan man skaber en følgerskare om bestemte emner, kaldet tribal marketing, altså, hvordan man danner stammer, er også lærerig.

Her er også et kapitel om at køre en blog. Det er lærerigt, også for forfatteren af denne blog. Det fremhæves helt rigtigt, at en blog er fri uden det sociale medies algoritmer, der styrer hvem der ser indlæggende. Helt rigtigt, men så skal den anden sandhed siges: at bloggen ikke kan klare sig uden i kombination med de sociale medier.

De enkelte sociale medier

Der er så lagt op til at gennemgå de mest brugte af slagsen. Mon ikke de fleste af os godt ved hvad det er? LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter, YouTube, Pinterest – om ikke andet kender vi dem af navn. Pinterest er endda et medie, som jeg ikke selv har meget erfaring med. Kapitlet om det fik mig da til at overveje.

Forfatteren gennemgår dem et for et. Det er en grundig fremstilling af deres muligheder. Især var kapitlet om LinkedIn en øjenåbner for mig, det havde flere muligheder end jeg lige tænkte over. Der gennemgås også faldgruber og hvad der er de enkelte mediers respektive svagheder.

Det slutter endda med et kapitel om podcast. Selv om de ikke er et socialt medium i egentlig forstand, så er de en mulighed, som også forfattere skal tænke over. Det er ikke en teknisk vejledning i at lave dem, men noget om hvad man skal tænke på og hvordan man er nærværende for sine læsere gennem podcasts.

Efter gennemgangen

Det afsluttende kapitel indleder med at sige, at læseren måske er helt forpustet efter gennemgangen af de sociale medier. Jeg må give AG ret, det var jeg. Her fremhæves det helt rigtigt, at forfatteren ikke skal forvente at kunne vedligeholde alle profiler lige godt. Så ville der ikke blive tid til at skrive. Det er så sandt, som det er sagt. Dette afsluttende kapitel har virkelig mange gode generelle råd og betragtninger. Bl. a. hvordan man skal bidrage med gode indlæg, der giver noget. og ikke bare lade profilen være et tågehorn for en selv.

Det er en god bog at lære af, når man står med en eller flere bøger, som man vil gøre opmærksom på. Det særligt gode ved den er, at AG har taget i betragtning, at de sociale medier forandrer sig, og det derfor er muligt at abonnere på opdateringer af bogen. Det er så endnu et godt eksempel på Nettets muligheder for bøger i dag. Enhver forfatter, der bruger sociale medier, har noget at lære af den.

Kan købes her

Udgivet i Boganbefaling, Forfatterliv, Forfattertips, Sociale Medier | Tagget , , , , , | 1 kommentar

Kort Sagt

Forside til Kort Sagt
Forsiden til Kort sagt

Dette er min seneste udgivelse, en samling af korte digte med titlen Kort Sagt. Det bliver sidste indlæg om mit bagkatalog, bortset fra et om en bog med julehistorier. Det kommer, når vi er tæt på december. Fra nu af kommer der ellers først tilsvarende indlæg, når jeg udgiver noget nyt.

Køb den her

Eller bestil den til hjemlån

Korte rimede digte

Med denne udgivelse, som kom under coronanedlukningen 2021 er jeg hoppet ind i rækken af dem, der skriver korte digte, ofte tolinjede med et rim. Den blev især udøvet i Danmark af den norskfødte Johan Herman Wessel. Senere blev den udført af Piet Hein under pseudonymet Kumbel. Han kaldte dem for gruk.

Et eksempel på formen har jeg skrevet som bagsidetekst til denne bog:

Ævlen og bævlen siger ikke en pind,
få velvalgte ord går lige ind.

Jeg foregiver ikke, at jeg kan leve op til de to ovennævnte herrer, men jeg prøver at videreføre arven. Ofte husker vi visdommen, når den bliver sagt med få ord. Jeg står ikke på den bastante holdning, at ord ikke udtrykker noget som helst, som nogen mennesker bruger en masse ord på at argumentere for. Vi skal bare nogen gange lære at udtrykke os i korthed, fordi for mange ord kan kvæle indholdet. Korte digte er en god øvelse.

Øvelse i sangskrivning

Det har så også for mig været en god øvelse i at rime. Når man skriver sange har man brug for at kunne rime. Her kan disse korte digte være en god øvelse. For den sags skyld også hvis man bare vil skrive længere rimede digte. Det er en blød start, når man kun skal finde rim til to linjer – enkelte af dem er så på fire linjer. Hvis nogen er interesseret i min sangskrivning, se Mit Musikværksted og min sangskriverprofil på ReverbNation.

De urimede tekster

Så har jeg lavet en anden del af bogen, hvor det er urimede korte tekster. De kan have mere karakter af ordsprog eller aforismer. Hensigten er det samme som i de rimede, at få formidlet en sandhed. Det er på mange måder en svær genre, det er oftest svært at fatte sig i korthed. De gamle ordsprog har klaret tidens tand og er ofte en del af vores daglige sprog. Om det sker for mine tekster, det tør jeg ikke sige. Kort sagt: vores teksters skæbne kan ikke forudsiges.

Uddrag af Kort Sagt

Til sidst i bogen er der nogle tekster om jul og nytår. Så kan de gemmes til den rigtige tid på året.

Jeg lavede en lille video, hvor jeg læser et par tekster op. Den kan ses her til højre.

Køb den her

Eller bestil den til hjemlån

Andre indlæg om mine udgivelser

Samlet præsentation af mit forfatterskab

Udgivet i Lyrik, Mine udgivelser | Tagget , , , | Skriv en kommentar