Kategoriarkiv: Refleksioner om litteratur og skrivning

Dette er så indlæg, der indeholder mine personlige refleksioner om litteratur og skrivning. De er som jeg skriver personlige, og derfor kan der godt være andre skrivende, der tænker anderledes. Det er fair nok.

Men derfor er det nok også nogen af de indlæg, som jeg vil blive meget glad for at få kommentarer til. Hvis der er spørgsmål, jeg stadig ikke kan besvare, eller ting, der kan ses på en anden måde, der også er legitim.

Refleksionerne vil være hvordan det er at skrive om visse emner, der kan være svære. Eller det kan være om genrer og teksttyper og deres problemer. Det kan også være om former, der er vanskelige. Det sidste er nok især visse bundne digtformer.

Det kan også være visse personer, som man vil skildre, f.eks. en usympatisk hovedperson.

Nu har jeg også indlæg med forfattertips, men disse refleksioner om litteratur og skrivning vil også automatisk indeholde nogle tips. Du er velkommen til at føje tips i kommentarfeltet, hvis du har nogen.

AI-skabte billeder

Jeg har tidligere lavet et indlæg om kunstig intelligens og forfatteren. Det skulle også have haft noget om AI-skabte billeder, men jeg kunne bare se, at så blev indlægget for langt. Derfor dette indlæg med spørgsmålet: kan den kunstige intelligens – i mit tilfælde DALL-E – bruges af forfatteren som illustrator, forsideskaber? Læs resten

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Sangtekster og skreven lyrik

Når vi i dag taler om digte i bunden form, altså med et fast antal stavelser i linjerne og enderim i slutningen, er det for det meste sangtekster. Skreven lyrik beregnet til læsning gøres næsten kun i fri form. Naturligvis er der undtagelser, men de er netop undtagelser. Allerede da Tove Ditlevsen skrev sine digte blev hun anset for gammeldags. Hun brugte fast form på et tidspunkt, hvor de frie vers nærmest var blevet kutymen. De bundne former var henvist til sangene. Adskillige lyrikere har da så også skrevet både sangtekster og skreven lyrik i frie former. Her vil de fleste af os nok tænke på Benny Andersen, men også Klaus Rifbjerg skrev sangtekster til bl. a. Daimi. Læs resten

Udgivet i Forfattertips, Litterære genrer, Lyrik, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Filmatisering af litteratur

Hvordan ville jeg reagere hvis et filmselskab henvendte sig og spurgte om tilladelse til at filmatisere en af mine historier? Jeg tvivler på det nogensinde vil ske, men derfor kan jeg godt tænke over det. En læser har en gang sagt, at min historie om Den Sorte Kylling fra min samling Tong den Vise Drage ville egne sig som animationsfilm. Ja, muligvis, men mit forhold til filmatisering af litteratur er ambivalent. Måske ville jeg være beæret, og udsigten til ekstra penge vil veje tungt. Der vil jo også være den ekstra omtale. Så det ville nok ende med et ja. Læs resten

Udgivet i Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Thriller om ludomani

På et tidspunkt havde jeg venner, der havde ludomani – spilafhængighed – inde på livet. Da læste jeg en del om det og fik tanken at skrive en såkaldt hårdkogt krimi eller thriller om ludomani. Læs resten

Udgivet i Krimi, Mine skriveprojekter, Refleksioner om litteratur og skrivning, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Når hovedpersonen gør noget forkert

Når vi skriver realistiske historier, så skriver vi om mennesker og ikke om helgener eller engle. Derfor vil alle personerne i historien – om den virkelig er så realistisk som det er forfatterens hensigt – gøre noget forkert, enten noget uklogt eller noget decideret ondt. Hvad kan der ske for en historie, når hovedpersonen gør noget forkert? Læs resten

Udgivet i Forfattertips, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , | Skriv en kommentar