Sangtekster og skreven lyrik

Når vi i dag taler om digte i bunden form, altså med et fast antal stavelser i linjerne og enderim i slutningen, er det for det meste sangtekster. Skreven lyrik beregnet til læsning gøres næsten kun i fri form. Naturligvis er der undtagelser, men de er netop undtagelser. Allerede da Tove Ditlevsen skrev sine digte blev hun anset for gammeldags. Hun brugte fast form på et tidspunkt, hvor de frie vers nærmest var blevet kutymen. De bundne former var henvist til sangene. Adskillige lyrikere har så også skrevet både sangtekster og skreven lyrik i frie former. Her vil de fleste af os nok tænke på Benny Andersen, men også Klaus Rifbjerg skrev sangtekster til bl. a. Daimi.

Som en, der både laver sangtekster og skreven lyrik vil jeg på det typiske spørgsmål, om der er forskel på det, sige: det korte svar er ja. Dette indlæg vil uddybe dette korte svar. Om min sangskrivning, se nærmere min profil på ReverbNation eller mit musikværksted.

Hvad er udfordringen ved bundne former?

Der er naturligvis nogle virkemidler, der går igen i de to tekstformer, som metaforer, gentagelser, sammenligninger o. s. v. Det er der skrevet en udmærket bog om, nemlig Skriv Bedre Digte af Abalie A. og Peter Fjordvang, så det vil jeg ikke bruge plads på her.

Så er der bare det, at der skal være et bestemt antal stavelser per linje. De skal ofte ende på et bestemt ord og så skal man tænke på betoningen. Ja, sandt at sige kan det tage tid bare at skrive en enkelt linje på grund af disse hensyn. Det er ikke muligt bare at skrive lige ud af tankerne. Nogen gange kan man så være heldig, at det netop er et rim, der er den spontane ide. Så skal det bare skrives ned inden man glemmer. Vi er jo ikke alle sammen Neil Young, der siger han skriver sine sange i bilen på en cigaretpakke.

Grænsen mellem skrivning og redigering kan næsten være flydende. Selvom man synes det passer, så skal det lige kigges igennem. Når der så er en stavelse for meget, hvad skal så slettes? Når der er en stavelse for lidt, hvad skal så føjes til? Her er det fristende med fyldord, som man ellers ville stryge i andre tekster.

Nogle gode råd til kommende sangskrivere

Jeg har flere gange sagt, at det at skrive bundne digtformer inklusiv sangtekster, er en færdighed, der kan trænes. Brug en rimordbog. At finde på rim selv er en god øvelse, men vi er ikke i stand til at huske alle endelsers rimmuligheder. Jeg kan som online-rimordbog anbefale rimordbog.dk og Hvad-rimer-på

Start med vrøvlevers, derpå lejlighedssange

Begynd med at skrive vrøvlevers, det træner evne til at høre versets rytme og i at rime. Du kan forsøge at skrive dem til eksisterende melodier eller du kan forsøge dig med en fast form som limerick.

Så kommer det tidspunkt, hvor man gerne vil skrive noget, der giver mening. Prøv at skrive to-linjede eller firelinjede rim, der udtrykker en sandhed i stil med Piet Heins gruk. Så skal du måske skrive lejlighedssangen til næste fest i familien – sølvbryllup, konfirmation etc. Disse sange lever kort tid, for det meste kun ved den fest de afsynges, men de giver øvelse i at holde rytmen og rime.

Så til de mere holdbare sange

Så kommer måske den dag du vil skrive en mere holdbar sang. Som ved alle andre tekster: skriv ud af hjertet, hvad du føler for at skrive. Men så skal det så bare gøres i bunden form også vil du nok opleve de ting, som jeg beskrev ovenfor. Du kan vælge at skrive til en melodi du kender. Skal det så være sangens melodi fremover? Husk så: hvis sangskriveren (både forfatter og komponist) lever endnu eller ikke har været død i over 70 år, skal du have tilladelse enten af pågældende selv eller arvingerne, hvis pågældende er død. Nogen gange er det let, andre gange er det et værre cirkus. Er det for meget, så giv op og find en anden melodi.

Er du ikke musiker, så må du naturligvis finde en, der kan skrive melodien. Er du musiker, så er det med at komme i gang med selv at finde på en melodi. Da dette jo er en forfatterblog falder det nok lidt udenfor, men jeg vil lave noget om det andetsteds.

Så er der hele diskussionen om hvorvidt sangtekster er lyrik. Det vil jeg skrive noget om i et andet indlæg for at dette her ikke skulle blive for langt. Desuden har jeg også noget om ordstillinger og typer af rim, som jeg også gemmer til et andet indlæg, igen af hensyn til længden af dette.