Thriller om ludomani

Roulette, en magnet for ludomani og en væsentlig faktor i min thriller.

Jeg har en forkærlighed for den hårdkogte amerikanske krimi, der havde sin storhedstid i 1930erne med forfattere som Raymond Chandler, Dashiell Hammett med deres ensomme privatdetektiver og Cornell Woolrich og James Cain med deres thrillers. På et tidspunkt havde jeg venner, der havde ludomani – spilafhængighed – inde på livet. Da læste jeg en del om det og fik tanken at skrive en såkaldt hårdkogt krimi eller thriller om ludomani.

Det er en noget anden genre end mit andet igangværende romanprojekt, det kan du læse om her

Baggrund for ideen

Ideen fødtes, da jeg læste, at ægtefællen til en ludoman ofte tror, at der er tale om utroskab. Af gode grunde, for det giver de samme udslag: de kommer senere hjem, roder sig ind i løgne og selvmodsigelser, der forsvinder penge etc. Så tænkte jeg straks: en privatdetektiv bliver opsøgt af en kvinde, der tror hendes mand er utro. Da denne snuser så skygger ham opdager han, at han spiller ukontrolleret. Han har allerede fået en stor gæld og er rodet ind i kriminalitet. Detektiven kan først ikke få kvinden til at tro det, det ligner hendes mand dårligt. Sådan skulle det nemlig være, for som jeg læste: ludomaner kan ellers være kloge og ansvarlige nok. Det er først når de er fanget af spilledjævelen, at forstanden fuser ud. Ingen ville gætte de kunne være så tåbelige.

Tanker og overvejelser

Jeg har tidligere lavet en novelle om ludomani, Spilleren, som indgår i min samling Naboskab. Da det er en noget ældre novelle, kan jeg ikke bruge de metoder med betalingskort, der bruges i den, de er forældede i dag. Det gør forhåbentlig ikke novellen dårlig, men man skal bare huske den har en vis alder.

Men jeg måtte så til denne roman sætte mig en del ind i spil på kasino, som ellers ikke interesserer mig synderligt. Et godt eksempel på, at research ikke altid er lige interessant. Der har også været nogen overvejelser: i dag kan man spille online på Nettet. Skal min ludoman gøre det? Eller hvis han går på et fysisk kasino, som der jo findes i København, hvorfor gør han så det i stedet for at gøre det online? Nuvel, onlinespillet har jo ikke fået de fysiske kasinoer til at lukke, så det kan forsvares at han gør det fysisk. Desuden skulle det jo kunne afsløres ved en skygning. Måske gør han både-og.

Min spillers erhverv valgte jeg skulle være bedemand, og det var en simpel handlingside: han skal på et tidspunkt smugle narko i en ligkiste. Der er også nogle ideer om det illegale lånemarked. Kviklån eksisterer ikke mere, heldigvis, så det er et element jeg har kasseret. Ja, der er mange ting, der skal overvejes til en roman.

Detektiven Ulf Hammer

Min detektiv har jeg kaldt Ulf Hammer. Ham har jeg arbejdet en del med. Jeg tænker nemlig at bruge ham i flere historier. Der er muligheder nok. Forældre der frygter deres barn er i dårligt selskab. Han kan blive vidne til et indbrud under en skygning. Han kan opsøges af nogen, der tror de er blevet truet.

Men for så at beskrive ham: han er i fyrrerne, moderat høj og normalt bygget, sorthåret uden skæg. Han er tidligere politimand, der blev fyret på grund af druk. Han er nu afvænnet, men kæmper stadig mod trangen. I hans tid på understøttelse fik han bevilget en iværksætterydelse til at starte sin egen privatdetektivforretning. Han har bolig og kontor på Nørrebro.

Han er reel og udfører sine opgaver samvittighedsfuldt. Han er venlig overfor sine kunder og for det meste prøver han altid at klare sagerne med samtale og forhandling. Han kan dog godt slå fra sig, hvis det er nødvendigt, og når noget oprører ham kan han blive sarkastisk. Det sidste er et træk, der kan gøre ham til mit talerør. Hans svaghed er, at han alt for let kan engagere sig følelsesmæssigt i sine sager. Det er et træk jeg har lånt fra Ross McDonald‘s detektiv Lew Archer.

Det er på mange måder en svær genre at skrive. Man skal tænke på plottrådene og holde styr på dem. Så får man da øvelsen i det.

Se mine andre projekter.

Udgivet i Krimi, Mine skriveprojekter, Refleksioner om litteratur og skrivning, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere

Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere, en antologi fra Underskoven
Forsiden af Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere

Så blev den præsenteret på Forfatterforeningens lokaler, Strandgade 6 på Christianshavn torsdag d. 17. september, en bog som nogen af os har ventet på, en antologi med tekster af ikke så kendte forfattere. Ja, titlen er Gaven til Dig fra Danmarks mindre kendte forfattere, og nu hvor jeg har prøvet at have bogen i hånden må jeg sige: hvilket smukt design. Alene forsiden, som du ser til venstre, men også hele trykket, designet, følelsen af at have den i hånden. Stor tak til redaktionen Bo Lillesøe, Martin Simonsen, Nikolaj Kristian Carlsen og Thurston Magnus for at gøre den mulig.

Køb bogen her

Arrangementet

Selve eftermiddagen forløb i en god atmosfære i de fornemme lokaler, der har været beboet af både Tordenskjold og Grundtvig. Vi indledte med at møde op og få et eksemplar af bogen, hvorpå Bo åbnede ballet med at fortælle om tilblivelsen og hvordan den havde været længe undervejs på grund af coronakrisen. Vi fik skålet for den med champagne.

Så kom den lange oplæsningssession, hvor hver af de forfattere, der var repræsenterede i antologien, læste deres tekster op, og hvor var der mange gode. Det er svært at nævne nogen enkelte, så gode var de. Atmosfæren var god og varm og præget af stor glæde over den ny antologi.

Se billeder fra dagen.

Nærmere omtale af Underskoven

Adskillige deltagerne kendte jo hinanden, vi har kommet i Underskoven. Den er nærmere omtalt i indlægget Oplæsning for åben mikrofon. Det er et forum for oplæsning i København, der har åben mikrofon den første torsdag i måneden. Det blev startet i 2004 af Bo Lillesøe, der har udgivet adskillige bøger og beskæftiget sig med den japanske digtform haiku. Han kører det stadig med Nikolaj Kristian Carlsen, der er fotograf og skriver klassisk udformede digte. Det har tidligere været i Huset i København, men nu er det i Vesterbro Kulturhus.

Nærmere omtale af Gaven til dig fra Danmarks mindre kendte forfattere.

Underskoven har tidligere udgivet tre antologier. Nu er det så blevet til den fjerde. Der er så i alt 35 bidragydere, forfattere og illustratorer. I forhold til de tidligere er der flere prosatekster i form af noveller. Det er en god ting i en tid hvor noveller har det svært. Som ovenfor nævnt tør jeg ikke nævne navne, da alle teksterne er gode på hver deres måde. Ja, denne blogs ejer har også to tekster med, jeg håber også de er gode he he. Der er både de frie digte, som de fleste digte jo er i dag. Der er klassisk formede med rim, sågar en sonetkrans og selvfølgelig den japanske form haiku. Det er mangfoldige emner der tages op, både personlige og aktuelle, og når man læser er det som en tur i sindet krinkelkroge.

Ja, den kan anbefales som en hilsen fra den del af det litterære landskab, der ikke er så synligt, men har meget godt at byde på.

Køb bogen her

Udgivet i Boganbefaling, Kortprosa, Lyrik, Om forfatteren | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Når hovedpersonen gør noget forkert

En pige, der bliver hvisket i øret af en djævel og en engel - hun kan ske at gøre noget forkert.

Når vi skriver realistiske historier, så skriver vi om mennesker og ikke om helgener eller engle. Derfor vil alle personerne i historien – om den virkelig er så realistisk som det er forfatterens hensigt – gøre noget forkert, enten noget uklogt eller noget decideret ondt. Hvad kan der ske hos læseren, når hovedpersonen gør noget forkert?

I en roman, som jeg skriver på, se indlæg om det, lod jeg en af hovedpersonerne, som jeg ellers ikke har fremstillet som usympatisk, fortælle en løgn for at slippe for en irriterende situation. Da jeg snakkede med en anden om det, fortalte hun, at hovedpersonen i hendes roman tævede en lille dreng. Det sætter trumf på, for min hovedpersons handling er uklog, hendes hovedpersons handling er decideret ond. Men hvad, en anden af personerne i min nævnte roman begynder også at blive usympatisk efterhånden. Vi skal senere i indlægget komme ind på personer, der ændrer sig.

Usympatisk hovedperson?

En forfatter kan vælge at gøre sin hovedperson usympatisk, f. eks. Patricia Highsmiths thrillers om psykopaten Tom Ripley. Vi har jo i flere årtier opereret med begrebet antihelt om en vigtig person, der ikke besidder de traditionelle helteegenskaber. Men også en sympatisk hovedperson skal være et menneske med alt hvad det indebærer af fejl. Indebærer det en risiko for, at læseren mister sympatien for den i øvrigt sympatiske hovedperson? Hvor meget betyder sympati for personerne for læsningen af en historie? Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at visse karakterer, som vi normalt opfatter som helte, ofte handler noget usympatisk. Her kunne nævnes James Bond. Her er der nok den faktor i spil, at hans modstandere er værre.

Jeg har en gang forsøgt at skrive en novelle med en decideret usympatisk hovedperson. Han gjorde så ikke nogen deciderede onde handlinger, men han var selvisk. Da jeg forsøgte at lægge den ud på Nettet til kommentarer, sagde mange kommentatorer, at de ikke kunne identificere sig med en person, de ikke kunne have sympati for. Det brød de sig ikke om. Så om man virkelig vil lave en historie med en usympatisk hovedperson, det vil jeg sige er tilladt, og forfatteren kan have sine grunde til det. Forfatteren skal bare være beredt på, at der vil være adskillige, der ikke bryder sig om historien.

Personer der ændrer sig

Clint Eastwood i Gran Torino, en hovedperson der i starten gør noget forkert.
Den gnavne racist der kommer på bedre tanker

Som før nævnt, så gør alle mennesker noget galt fra tid til anden. Her skal skelnes mellem noget dumt og noget ondt. Det sidste kan også en ellers sympatisk person gøre. Her vil jeg sige, at man skal gøre en del ud af at forklare, hvad der har drevet ham til det.

Al Pacino som Michael Corleone i Godfather.
Den sympatiske unge mand, der bliver gangsterchef

Her skal vi så heller ikke glemme, at vi kan have personer, der ændrer sig i løbet af historien. Det kan være fra at være usympatisk til at forbedre sig, som hovedpersonen i Clint Eastwoods film Gran Torino, der ændrer sig fra en gammel gnaven racist til at være venlig stemt overfor de vietnamesiske naboer og hjælpe dem. Det kan også være fra at være sympatisk til skurk, som Michael Corleone i den første Godfather-film, der i starten har lagt familiens gangsteruvæsen bag sig, men efterhånden drages ind i det og bliver den nye gangsterchef. Disse ændringer skal naturligvis gøres overbevisende, men det kræver et andet indlæg.

Når personen handler uklogt

Men lad os så tale om at hovedpersonen gør noget dumt. Hvis han/hun er dum og er skildret som sådan, så er det ikke så svært. Ingen undrer sig jo over, at Fedtmule gør noget dumt – tværtimod, vi bliver skuffede hvis han ikke gør det. Men hvis en person, der ellers er minimum almindelig begavet skal gøre noget dumt, så kræver det en forklaring. Jeg har set flere horrorfilm, hvor en person uden egentlig grund bare vender tilbage til det øde sted, hvor truslen er tilstede. Så dumt skal vi ikke lade nogen bære sig ad.

Ellers kan der være muligheder nok for at lade en ellers ikke dum person gøre noget dumt. Psykisk pres, indtagelse af alkohol eller andre rusmidler, en ubehagelig afgørelse der haster. Det er bare de eksempler, jeg kunne komme i tanker om, listen er nok længere. Vi kan tænke over de situationer, hvor vi selv har gjort noget dumt.

Ja, hvis en historie skal være realistisk, så har selv de sympatiske personer fejl. Det er så hvordan vi griber dem an, når hovedpersonen gør noget forkert.

Udgivet i Forfattertips, Refleksioner om litteratur og skrivning | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Igangværende YA romanprojekt

Tegning af en, der skriver med fjerpen. Det var besværligere med et igangværende romanprojekt.
En gang var det mere besværligt…

Når jeg nu har haft et indlæg om Scrivener, ja, så er der nok nogen, der har gættet, at jeg arbejder på nogle længere tekster. Rigtig gættet. Jeg har et igangværende YA romanprojekt (young adult), en “fra barn til voksen” historie, løseligt baseret på min egen ungdomstid.

Når den har været længe under udarbejdelse, så skyldes det at den ikke har været helt let. Det er svært med lange tekster at holde styr på deres indhold, Nu hvor jeg endelig er ved at få styr på Scrivener er det lettere. Det var bare lige at få importeret de store Word-filer. Men det er ikke kun det. Der er også mange ting omkring handling, dialog, som må gennemarbejdes. Der har været god hjælp i hjemmesiden Alt du skal vide for at skrive en bog

Hvad jeg i øjeblikket arbejder på af korte tekster – digte og noveller – kan du læse om her.

Mit andet romanprojekt, en krimi.

Handlingen

For at gengive handlingen i korthed: Den handler om tre unge fyre, Mikkel, Kim og Frank, der lige har afsluttet tiende klasse. De skal alle tre gå på HF og vil fortsætte sammen, hvad de så har fået lov til. Da de tre venner starter på HF bliver deres venskab snart sat på prøve med nye klassekammerater, især da Mikkel får et forhold til en pige i klassen, der viser sig at være yderst selvisk. Det bliver ikke bedre af, at hans lillebror går ind i lømmelalderen og deres enlige far, enkemand og kvartalsdranker, mister sit job. Frank tager situationen i stiv arm så meget han formår, men Kim bliver nedtrykt over det og reagerer usmart. Jeg stopper her, ikke nogen spoilers.

Vanskeligheder med formen

Synsvinklen skifter mellem de tre, og jeg arbejder meget på at synsvinkelskiftene skal være tydelige og ikke forvirre. Kim er enebarn, men jeg kan med de andre to se et problem med at klargøre fra starten, hvem der er i familie med hvem. Deres søskende spiller en rimelig stor rolle for handlingen. Frank er skilsmissebarn, har en lillesøster og en storesøster (flyttet hjemmefra), Mikkel har en lillebror og lillesøster, tvillinger, som Kim og Frank i starten har et godt forhold til.

Jeg er også klar over, at jeg skal arbejde med dialog. Det er en af mine svage sider, men jeg øver på det. Jeg kan iagttage en generel tendens til tristhed, som også karakteriserer en hel del af novellerne i min samling Naboskab. Det er ikke en munter historie. Derfor har jeg også bestræbt mig på, at der skulle være lidt muntre passager ind imellem.

Vanskeligheder med indhold

Det er også sin sag at skrive en sådan historie i en tid, hvor den teknologiske udvikling går hurtigt. Det problem har jeg haft tidligere med nogen af mine noveller. Pludselig gemmer man mails i skyen, så man ikke mister mails af pc-crash. Men hvad nu, når en mistet uåbnet mail spiller en væsentlig rolle for det punkt, hvor handlingen tager fart? Ja, det er svært at skrive nutidshistorier med den fart det har på.

Jeg kan sidde og tænke på, om jeg har gjort Kims forældre lidt for naive og Franks mor måske en kende for tåbelig, men en del af hensigten har også været, at det ikke er altid forældre forstår deres børns vanskeligheder. Mikkels far forstår bedre hvad der sker, men det er så også magtesløsheden overfor det, der trækker ham mod flasken. Ham har jeg gjort alt for at fremstille sympatisk trods hans brist som kvartalsdranker. Det er svært at skrive om personer, der ellers er sympatiske nok, men alligevel gør noget galt, se mit indlæg om det problem.

Her vil jeg ikke spoile og fortælle den videre udvikling. Jeg håber jo, at den kommer ud til sidst. Det bliver måske starten på en trilogi, når jeg læser slutningen synes jeg den kalder på en fortsættelse.

Se mine andre projekter.

Udgivet i Mine skriveprojekter, Roman | Tagget , , | 1 kommentar

Mit møde med Scrivener

Scrivener, logo

Da jeg har nogle ideer til længere tekster, også romaner, fandt jeg snart, at den klassiske Word fra Officepakken har nogle mangler, dens fordele og gode sider uimodsagt. Hvor ville man ofte ønske, at man kunne flytte et helt afsnit eller kapitel. Hvor ville man ønske, at der var lettere adgang til researchmateriale. Gid man havde et overblik over indholdet. Selv om Word har en funktion med indholdsfortegnelse og indeks, så har jeg ofte, når jeg har sat mine tidligere udgivelser op med denne funkton, oplevet, at det havde mange ting man skulle tænke på og næsten ikke kunne styre. Derfor måtte jeg jo også på andres anbefaling prøve Scrivener, som du kan downloade på Litteratur & Latte. Det er ligefrem udviklet specielt til forfattere.

At starte med Scrivener

Ja, jeg downloadede den og fik den installeret. Som altid når man skal til at bruge en ny applikation skal man lære den at kende. Naturligvis, sådan har det jo været fra da computerne holdt indtog i private hjem. Som sædvanlig med en ny app, så er man også lidt rundforvirret første gang. Men jeg så så også, at fra startboksen var der link til instruktionsvideoer på udviklernes hjemmeside. De er meget instruktive og følger det gode pædagogiske princip om lidt ad gangen. Det hjalp mig i gang.

Ringbindet

Scriveners tre dele er synlige, i midten kan man se det som en tavle med kort, der har en synopsis over indholdet.

Det vakte min begejstring, at der til venstre i skærmen var et såkaldt ringbind. Her kunne man lave mapper og tekster til undermapperne. Så er der mulighed for at holde styr på teksterne eller kapitlerne. En god ting i ringmappen er også Researchmappen, hvor man kan gemme de dokumenter, der ikke skal med i den endelige tekst, men bruges til de fakta man skal have styr på i teksten.

Ligesom mange andre tekstbehandlingsprogrammer har Scrivener skabeloner, så man allerede har en opsætning forud. Her er også en romanskabelon, hvor mapperne er kapitler, og så kan man lave tekster som afsnit. Den har også mapper for ens personer og de steder, hvor handlingen foregår.

Tekstbehandling i Scrivener

Tekstbehandling i Scrivener.

Skærmens midterste del er der man skriver og redigerer teksterne. Her er meget man genkender fra andre programmer, også Word. I starten irriterede det mig lidt med, at den også havde en stavekontrol, der var engelsk og satte røde streger under alle ordene i min danske tekst. Men hey, det var så mulig under Options at downloade en dansk ordbog og sætte dokumentet til dansk. Det hjalp. Langt på vej fungerer denne del virkelig fint. Jeg kunne bare godt savne enkelte funktioner fra Word, som f.eks. at den kunne rette et udvalgte tastefejl, som jeg efterhånden har fået lagt ind i Words autokorrektur og mulighed for at kopiere en formatering. Til gengæld synes jeg virkelig det er rart, at man nu har overblikket i de lange tekster. Det er mulighed for at flytte hele afsnit ind i nye kapitler og holder styr på det hele.

Ude til højre har vi så Inspektør, hvor man kan lave synopsis og nogen notater til ens tekst, når der f.eks. er noget, man skal have føjet til og skrevet om. Det er også en nyttig funktion.

Konklusion

Jeg har sikkert ikke fundet ud af alle muligheder, der er i Scrivener endnu. Som mange andre computerprogrammer vil der sikkert også være en del, jeg aldrig kommer til at bruge. I skrivende stund er jeg lidt spændt på hvordan det virker, når man kommer til det færdige manuskript og skal sætte det op. Alt i alt er det et vældig brugbart program, når man arbejder med lange tekster, måske også samlinger af korte tekster. Anbefales til roman- og fagbogsforfattere.

Udgivet i Forfatterliv, Forfattertips | Tagget , , , , | Skriv en kommentar