Jeg har en forkærlighed for den hårdkogte amerikanske krimi, der havde sin storhedstid i 1930erne med forfattere som Raymond Chandler, Dashiell Hammett med deres ensomme privatdetektiver og Cornell Woolrich og James Cain med deres thrillers. På et tidspunkt havde jeg venner, der havde ludomani – spilafhængighed – inde på livet. Da læste jeg en del om det og fik tanken at skrive en såkaldt hårdkogt krimi eller thriller om ludomani.
Det er en noget anden genre end mit andet igangværende romanprojekt, det kan du læse om her
Baggrund for ideen
Ideen fødtes, da jeg læste, at ægtefællen til en ludoman ofte tror, at der er tale om utroskab. Af gode grunde, for det giver de samme udslag: de kommer senere hjem, roder sig ind i løgne og selvmodsigelser, der forsvinder penge etc. Så tænkte jeg straks: en privatdetektiv bliver opsøgt af en kvinde, der tror hendes mand er utro. Da denne snuser så skygger ham opdager han, at han spiller ukontrolleret. Han har allerede fået en stor gæld og er rodet ind i kriminalitet. Detektiven kan først ikke få kvinden til at tro det, det ligner hendes mand dårligt. Sådan skulle det nemlig være, for som jeg læste: ludomaner kan ellers være kloge og ansvarlige nok. Det er først når de er fanget af spilledjævelen, at forstanden fuser ud. Ingen ville gætte de kunne være så tåbelige.
Tanker og overvejelser
Jeg har tidligere lavet en novelle om ludomani, Spilleren, som indgår i min samling Naboskab. Da det er en noget ældre novelle, kan jeg ikke bruge de metoder med betalingskort, der bruges i den, de er forældede i dag. Det gør forhåbentlig ikke novellen dårlig, men man skal bare huske den har en vis alder.
Men jeg måtte så til denne roman sætte mig en del ind i spil på kasino, som ellers ikke interesserer mig synderligt. Et godt eksempel på, at research ikke altid er lige interessant. Der har også været nogen overvejelser: i dag kan man spille online på Nettet. Skal min ludoman gøre det? Eller hvis han går på et fysisk kasino, som der jo findes i København, hvorfor gør han så det i stedet for at gøre det online? Nuvel, onlinespillet har jo ikke fået de fysiske kasinoer til at lukke, så det kan forsvares at han gør det fysisk. Desuden skulle det jo kunne afsløres ved en skygning. Måske gør han både-og.
Min spillers erhverv valgte jeg skulle være bedemand, og det var en simpel handlingside: han skal på et tidspunkt smugle narko i en ligkiste. Der er også nogle ideer om det illegale lånemarked. Kviklån eksisterer ikke mere, heldigvis, så det er et element jeg har kasseret. Ja, der er mange ting, der skal overvejes til en roman.
Detektiven Ulf Hammer
Min detektiv har jeg kaldt Ulf Hammer. Ham har jeg arbejdet en del med. Jeg tænker nemlig at bruge ham i flere historier. Der er muligheder nok. Forældre der frygter deres barn er i dårligt selskab. Han kan blive vidne til et indbrud under en skygning. Han kan opsøges af nogen, der tror de er blevet truet.
Men for så at beskrive ham: han er i fyrrerne, moderat høj og normalt bygget, sorthåret uden skæg. Han er tidligere politimand, der blev fyret på grund af druk. Han er nu afvænnet, men kæmper stadig mod trangen. I hans tid på understøttelse fik han bevilget en iværksætterydelse til at starte sin egen privatdetektivforretning. Han har bolig og kontor på Nørrebro.
Han er reel og udfører sine opgaver samvittighedsfuldt. Han er venlig overfor sine kunder og for det meste prøver han altid at klare sagerne med samtale og forhandling. Han kan dog godt slå fra sig, hvis det er nødvendigt, og når noget oprører ham kan han blive sarkastisk. Det sidste er et træk, der kan gøre ham til mit talerør. Hans svaghed er, at han alt for let kan engagere sig følelsesmæssigt i sine sager. Det er et træk jeg har lånt fra Ross McDonald‘s detektiv Lew Archer.
Det er på mange måder en svær genre at skrive. Man skal tænke på plottrådene og holde styr på dem. Så får man da øvelsen i det.
This is very attention-grabbing, You are a very skilled blogger. I have joined your rss feed and look forward to…