Dette sociale medium er især lavet for at skabe professionelle forbindelser, altså være et netværk for faggrupper. Så en forfatters brug af LinkedIn afhænger af mange ting, som jeg vil komme ind på i dette indlæg. Jeg håber du kan tage stilling til, om du vil bruge det eller ej. Meget af det fungerer næsten ligesom Facebook, så er du vant til det skulle LinkedIn ikke være svært.
Det er en del af min serie af indlæg om en forfatters brug af sociale medier. Jeg har også indlæg om Facebook, Instagram, Twitter og YouTube.
Der er ikke plads til at indføre i det grundlæggende. Hvis du er begynder vil jeg henvise dig til Aminos side om LinkedIn
Fagligt forum
Hvis du er forfatter af fagbøger, så er LinkedIn bestemt oplagt. Her kan du skabe forbindelser til de faggrupper, som din(e) bog(bøger) henvender sig til. Det kan også være at du har et såkaldt brødjob, et job der skaffer dig brød på bordet, når du ikke kan leve af dit skriv. Muligvis kan du bruge LinkedIn til det, men det falder nok lidt udenfor emnet i dette indlæg.
Skønlitterære forfatteres brug af LinkedIn
Men selv om du udelukkende skriver og udgiver skønlitterære bøger, så kan LinkedIn også godt være et brugbart sted for dig. Mange på LinkedIn følger med i bogmarkedet, derfor kan du sagtens publicere links med dine udgivelser præcis som på Facebook. Af samme grund kan du også publicere links til din blog, hvis du har en sådan. Du bør så huske at forsyne det med nogle dækkende hashtags. Hvis du ikke ved hvad det er: det er et # efterfulgt af et nøgleord, der siger noget om opslaget, det link og dets indhold.
Når netop LinkedIn primært er et professionelt netværk er det også et sted, hvor du måske kan komme i kontakt med nogen, hvis tjenester du vil bruge til din udgivelse, så som grafikere, korrekturlæser, redaktører etc. Her er det et fremragende socialt medium til det formål. Det kan måske blive den vigtigste del af en forfatters brug af LinkedIn.
Konklusion
Så ja, LinkedIn kan bruges af en forfatter, også de skønlitterære. Du er velkommen til at besøge min profil
Til videre læsning: Forfatterens guide til de sociale medier af Abelone Glahn
This is very attention-grabbing, You are a very skilled blogger. I have joined your rss feed and look forward to…