Når hovedpersonen gør noget forkert

Når vi skriver realistiske historier, så skriver vi om mennesker og ikke om helgener eller engle. Derfor vil alle personerne i historien – om den virkelig er så realistisk som det er forfatterens hensigt – gøre noget forkert, enten noget uklogt eller noget decideret ondt. Hvad kan der ske hos læseren, når hovedpersonen gør noget forkert?

I en roman, som jeg skriver på, se indlæg om det, lod jeg en af hovedpersonerne, som jeg ellers ikke har fremstillet som usympatisk, fortælle en løgn for at slippe for en irriterende situation. Da jeg snakkede med en anden om det, fortalte hun, at hovedpersonen i hendes roman tævede en lille dreng. Det sætter trumf på, for min hovedpersons handling er uklog, hendes hovedpersons handling er decideret ond. Men hvad, en anden af personerne i min nævnte roman begynder også at blive usympatisk efterhånden. Vi skal senere i indlægget komme ind på personer, der ændrer sig.

Usympatisk hovedperson?

En forfatter kan vælge at gøre sin hovedperson usympatisk, f. eks. Patricia Highsmiths thrillers om psykopaten Tom Ripley. Vi har jo i flere årtier opereret med begrebet antihelt om en vigtig person, der ikke besidder de traditionelle helteegenskaber. Men også en sympatisk hovedperson skal være et menneske med alt hvad det indebærer af fejl. Indebærer det en risiko for, at læseren mister sympatien for den i øvrigt sympatiske hovedperson? Hvor meget betyder sympati for personerne for læsningen af en historie? Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at visse karakterer, som vi normalt opfatter som helte, ofte handler noget usympatisk. Her kunne nævnes James Bond. Her er der nok den faktor i spil, at hans modstandere er værre.

Jeg har en gang forsøgt at skrive en novelle med en decideret usympatisk hovedperson. Han gjorde så ikke nogen deciderede onde handlinger, men han var selvisk. Da jeg forsøgte at lægge den ud på Nettet til kommentarer, sagde mange kommentatorer, at de ikke kunne identificere sig med en person, de ikke kunne have sympati for. Det brød de sig ikke om. Så om man virkelig vil lave en historie med en usympatisk hovedperson, det vil jeg sige er tilladt, og forfatteren kan have sine grunde til det. Forfatteren skal bare være beredt på, at der vil være adskillige, der ikke bryder sig om historien.

Personer der ændrer sig

Som før nævnt, så gør alle mennesker noget galt fra tid til anden. Her skal skelnes mellem noget dumt og noget ondt. Det sidste kan også en ellers sympatisk person gøre. Her vil jeg sige, at man skal gøre en del ud af at forklare, hvad der har drevet ham til det.

Her skal vi så heller ikke glemme, at vi kan have personer, der ændrer sig i løbet af historien. Det kan være fra at være usympatisk til at forbedre sig, som hovedpersonen i Clint Eastwoods film Gran Torino, der ændrer sig fra en gammel gnaven racist til at være venlig stemt overfor de vietnamesiske naboer og hjælpe dem. Det kan også være fra at være sympatisk til skurk, som Michael Corleone i den første Godfather-film, der i starten har lagt familiens gangsteruvæsen bag sig, men efterhånden drages ind i det og bliver den nye gangsterchef. Disse ændringer skal naturligvis gøres overbevisende, men det kræver et andet indlæg.

Når personen handler uklogt

Men lad os så tale om at hovedpersonen gør noget dumt. Hvis han/hun er dum og er skildret som sådan, så er det ikke så svært. Ingen undrer sig jo over, at Fedtmule gør noget dumt – tværtimod, vi bliver skuffede hvis han ikke gør det. Men hvis en person, der ellers er minimum almindelig begavet skal gøre noget dumt, så kræver det en forklaring. Jeg har set flere horrorfilm, hvor en person uden egentlig grund bare vender tilbage til det øde sted, hvor truslen er tilstede. Så dumt skal vi ikke lade nogen bære sig ad.

Ellers kan der være muligheder nok for at lade en ellers ikke dum person gøre noget dumt. Psykisk pres, indtagelse af alkohol eller andre rusmidler, en ubehagelig afgørelse der haster. Det er bare de eksempler, jeg kunne komme i tanker om, listen er nok længere. Vi kan tænke over de situationer, hvor vi selv har gjort noget dumt.

Ja, hvis en historie skal være realistisk, så har selv de sympatiske personer fejl. Det er så hvordan vi griber dem an, når hovedpersonen gør noget forkert.