Når jeg nu har haft et indlæg om Scrivener, ja, så er der nok nogen, der har gættet, at jeg arbejder på nogle længere tekster. Rigtig gættet. Jeg har et igangværende YA romanprojekt (young adult), en “fra barn til voksen” historie, løseligt baseret på min egen ungdomstid.
Når den har været længe under udarbejdelse, så skyldes det at den ikke har været helt let. Det er svært med lange tekster at holde styr på deres indhold, Nu hvor jeg endelig er ved at få styr på Scrivener er det lettere. Det var bare lige at få importeret de store Word-filer. Men det er ikke kun det. Der er også mange ting omkring handling, dialog, som må gennemarbejdes. Der har været god hjælp i hjemmesiden Alt du skal vide for at skrive en bog
Hvad jeg i øjeblikket arbejder på af korte tekster – digte og noveller – kan du læse om her.
Mit andet romanprojekt, en krimi.
Handlingen
For at gengive handlingen i korthed: Den handler om tre unge fyre, Mikkel, Kim og Frank, der lige har afsluttet tiende klasse. De skal alle tre gå på HF og vil fortsætte sammen, hvad de så har fået lov til. Da de tre venner starter på HF bliver deres venskab snart sat på prøve med nye klassekammerater, især da Mikkel får et forhold til en pige i klassen, der viser sig at være yderst selvisk. Det bliver ikke bedre af, at hans lillebror går ind i lømmelalderen og deres enlige far, enkemand og kvartalsdranker, mister sit job. Frank tager situationen i stiv arm så meget han formår, men Kim bliver nedtrykt over det og reagerer usmart. Jeg stopper her, ikke nogen spoilers.
Vanskeligheder med formen
Synsvinklen skifter mellem de tre, og jeg arbejder meget på at synsvinkelskiftene skal være tydelige og ikke forvirre. Kim er enebarn, men jeg kan med de andre to se et problem med at klargøre fra starten, hvem der er i familie med hvem. Deres søskende spiller en rimelig stor rolle for handlingen. Frank er skilsmissebarn, har en lillesøster og en storesøster (flyttet hjemmefra), Mikkel har en lillebror og lillesøster, tvillinger, som Kim og Frank i starten har et godt forhold til.
Jeg er også klar over, at jeg skal arbejde med dialog. Det er en af mine svage sider, men jeg øver på det. Jeg kan iagttage en generel tendens til tristhed, som også karakteriserer en hel del af novellerne i min samling Naboskab. Det er ikke en munter historie. Derfor har jeg også bestræbt mig på, at der skulle være lidt muntre passager ind imellem.
Vanskeligheder med indhold
Det er også sin sag at skrive en sådan historie i en tid, hvor den teknologiske udvikling går hurtigt. Det problem har jeg haft tidligere med nogen af mine noveller. Pludselig gemmer man mails i skyen, så man ikke mister mails af pc-crash. Men hvad nu, når en mistet uåbnet mail spiller en væsentlig rolle for det punkt, hvor handlingen tager fart? Ja, det er svært at skrive nutidshistorier med den fart det har på.
Jeg kan sidde og tænke på, om jeg har gjort Kims forældre lidt for naive og Franks mor måske en kende for tåbelig, men en del af hensigten har også været, at det ikke er altid forældre forstår deres børns vanskeligheder. Mikkels far forstår bedre hvad der sker, men det er så også magtesløsheden overfor det, der trækker ham mod flasken. Ham har jeg gjort alt for at fremstille sympatisk trods hans brist som kvartalsdranker. Det er svært at skrive om personer, der ellers er sympatiske nok, men alligevel gør noget galt, se mit indlæg om det problem.
Her vil jeg ikke spoile og fortælle den videre udvikling. Jeg håber jo, at den kommer ud til sidst. Det bliver måske starten på en trilogi, når jeg læser slutningen synes jeg den kalder på en fortsættelse.
Held og lykke med det projekt- det lyder svært! Skriv løs!